GOD JUL

Tak for et dejligt år. Der har mødt mange spændende mennesker, og jeg har været glad for at kunne inspirere medarbejdere og ledere i hele landet.

Jeg ønsker jer alle en god jul og et festligt nytår

2019 bliver et år fyldt med foredrag om både arbejdsglæde, håndtering af forandringsprocesser og samskabelse. Jeg glæder mig til dem alle sammen og håber at vi ses derude.

Tak fordi du læser mit nyhedsbrev

Jeg håber at nyhedsbrevene har været inspirerende og jeg hører gerne fra dig, hvis du har spørgsmål, eller ønsker til en samtale. Jeg er meget nysgerrig og elsker at bidrage til arbejdet med samskabelse.

Gav denne artikel inspiration? Giv mit nyhedsbrev til en kollega i julegave!

Hvad er et komplekst problem?

Ikke alle problemer er komplekse. Heller ikke i velfærdsarbejdet. Der skal saltes på vejene, når der er frost. Der skal gøres rent hos de ældre. En bandage skal skiftes.

Der er en masse, der kan og skal styres, enkle problemer, hvor det vigtige er, at der sker noget, og ikke hvor innovativt det er – i hvert fald i første omgang. Fokus på komplekse problemer er der kommet, dels fordi det er dem, vi er dårlige til at løse med de redskaber, vi bruger nu. Dels fordi vi ikke længere har ressourcer nok til blot at gøre, som vi plejer. Derfor bliver vi nødt til at se os om efter nye måder at gøre tingene på, for at vi kan vedblive med at have den velfærd, vi er vant til. Det gør velfærdsydelserne komplekse.

En gang imellem kan en metafor give os et billede, som gør problemstillingen nemmere at have med at gøre. At holde en fest er et komplekst problem. Der er visse ting, vi kan gøre noget ved: invitationen, maden, drikkevarerne,  stedet og underholdningen.

Men vi kan ikke bestemme, om folk dukker op. Vi kan heller ikke bestemme, om de er i god humør. Vi kan ikke bestemme, om et par netop har haft et skænderi, inden de kommer til festen. Det er uden for vores rækkevidde, og på den måde er der flere faktorer, end vi kan forestille os, som vi ikke har indflydelse på. Kan folk lide hinanden? Bliver der slagsmål, holdes der pinlige taler eller kommer der gode indslag?

Vi kan skabe rammerne og gøre os umage for at lave en god fest, men der er ingen garanti for, at den bliver det, fordi der er mange faktorer, som vi ikke kan styre. Hvis vi forsøgte at styre det hele, ville vi ødelægge stemningen. Det sker, hvis vi ikke giver plads til, at folk gør, som de har lyst til: danser, synger og snakker. Folk skal føle, at de kan tage del, at de bliver set, at de er til stede, for at der kommer en god stemning.

Vi kan ikke forudse, om det kommer til at gå godt eller ej. Der er for mange faktorer, som vi ikke kan styre. Vi kan ikke bruge rationel styring og organisere en skudsikker proces. Vi kan slet ikke beordre folk til at have det sjovt. Vi har brug for, at folk bidrager til festen med godt humør.

Når du næste gang står over for et komplekst problem, så forsøg at anskue det, som om du er i gang med at skulle holde en fest. Jeg har brugt metoden med held. Det kan i hvert fald være en begyndelse og netop få dig til at holde op med at være nervøs. Få gode relationer, gør noget ud af invitationen og sørg for, at gæsterne får mulighed for at bidrage.

Denne artikel var et uddrag af bogen "Fra service til samskabelse" Del den med din kollega!

Det mest betydningsfulde

Mening er det vigtigste. Særligt for unge mennesker. De går i stykker, hvis de skal lave noget meningsløst og møder ganske enkelt ikke op, hvis de ikke kan se meningen med det. Men vi er alle uanset alder postmoderne mennesker, hvor mening er det absolut vigtigste.

Spørger man folk om, hvad der er vigtigst ved deres valg af arbejde, siger de, at det skal give mening. Mange opgiver økonomisk sikkerhed til fordel for at lave noget meningsfuldt. Der er mere prestige i at lave noget, der giver mening end noget, hvor man tjener mange penge.

Mening er en møntfod. Vi vil være betydningsfulde og gøre noget betydningsfuldt, og så er der mange andre hensyn, der skubbes i baggrunden. Dette gælder også, når vi taler ledelse.

Meningsmager

Det betyder så, at ledelse handler om at skabe mening. Hvis mening er vores kultur, DNA’et i en organisation, vil ledelse være at skabe mening. I samskabelse passer det fint. Der er en række aktører i en samskabelsesproces, som er ustyrlige. De frivillige, medarbejdere fra andre afdelinger, borgerne selv, foreninger og borgerens relationer. De er ustyrlige, fordi en offentlig leder står ganske magtesløs i forhold til dem. De gør, hvad de har lyst til, og det, de vil, er det, de ser som meningsfuldt.

Nogle ledere føler måske, at det løber dem koldt ned ad ryggen, men ustyrligheden er en gave. Det betyder, at det ligeværdige samarbejde er nødvendigt, ja, at det næsten bliver en selvfølge. Det betyder også, at de andre aktører tager ansvar og bliver en del af løsningen på måder, som man ikke havde forudset. At de andre aktører har plads til at gøre noget, du aldrig havde forudset, betyder, at der sker noget innovativt.

Denne artikel var et uddrag af bogen "Fra service til samskabelse"

Dokumentation og rettigheder

Dokumentation og rettigheder

Når jeg taler med kommunale medarbejdere, fremgår det, at der er stor forskel på, hvor meget af deres arbejdstid, der går med dokumentation. Det er dog tydeligt, at der bliver brugt enorme ressourcer på dokumentation. Og det føles sjældent som meningsfuldt arbejde.

Dokumentation har sin egen logik. Det giver mening inde i systemet og borgernes rettighedskrav har været med til at skabe denne dokumentationsbyrde. Hvordan skal kommunen ellers kunne vise, at borgeren har fået det, borgeren har ret til, hvis kommunen ikke kan dokumentere det? Borgeren har ikke alene krav på en velfærdsydelse.

Han skal også have sikkerhed for, at han reelt har fået den. Men det faktum, at der bliver brugt så mange ressourcer på dokumentation, kan ud fra mange hensyn synes at være uhensigtsmæssigt.

Ressourcerne

Hvis vi drosler ned på kravet om dokumentation, så må vi også begrænse borgerens rettigheder. Bevisbyrden for, at borgeren har fået opfyldt sine rettigheder, ligger hos kommunen. Derfor bliver borgeren nødt til at give slip på sine rettigheder, hvis han vil have mindre dokumentation. Og det vil han! Netop for at frigøre de ressourcer, der er bundet i arbejdet med dokumentation.

Mangfoldige ydelser

Hvis vi i samskabelsens navn skal kunne give borgeren en ydelse, der modsvarer hans behov, og hvor der også tages hensyn til borgerens historie og konkrete sociale situation, kan man hævde, at det heller ikke giver megen mening, at borgeren skal kunne slå kommunen i hovedet med sine rettigheder, hvis vi forudsætter, at det er retten til at opnå særlige ydelser.

Det giver kun mening, hvis vi opererer med faste standarder, og faste standarder kan ikke eksistere i samklang med løsninger, der skabes i et ligeværdigt samarbejde, hvor udgangspunktet netop er borgerens konkret levede liv – og ikke kommunens forpligtelser.

Denne artikel var et uddrag af bogen
"Fra service til samskabelse"

www.nisgmadsen.com

Ansvar som anerkendelse

Ansvar som anerkendelse

Når frivillige er glade for at arbejde frivilligt, er det ikke, fordi det er nemt, men fordi det giver mening. At det er betydningsfuldt. At der følger ansvar med, er en tillidserklæring og en anerkendelse af de frivilliges arbejde, som så vil blive set på som ligeværdigt med de ’professionelles’ arbejde i kommunen – og derfor vigtigt og betydningsfuldt. De frivillige vil ikke længere være ’flødeskum på lagkagen’.

De vil være reelle aktører, som bærer ansvaret for, om den konkrete aktivitet lykkes. Den enkelte velfærdsmodtager vil forhåbentlig også føle et ansvar for, at der sker reelle forandringer. På samme måde med netværket omkring velfærdsmodtageren. Det offentlige bliver nødt til at gå ad den vej for at få det samarbejde, som er grundlaget for samskabelse, op at stå.

Et ligeværdigt samarbejde kan ikke være til stede, hvis den ene part bærer hele ansvaret

Man kan heller ikke have ejerskab over noget, hvis man i sidste ende ikke har nogen betydning for, om samarbejdet giver resultater eller ej.

Derfor skal vi tage livtag med denne diskussion om ansvaret. Den vil som nævnt blive betydningsfuld i udviklingen af samskabelse. Særligt når samskabelsen går fra projekter, hvor ansvaret er begrænset, til de ansvarstunge områder som det sociale område, handicapområdet og arbejdsmarkedsområdet.

Medvindsprojekterne kan sagtens fungere, hvor kommunen tager ansvaret, hvis de ikke lykkes. Men hvis samskabelse skal tages alvorligt og være et reelt alternativ i stedet for blot for sjov, skal ansvaret overgå til en større gruppe.

Uklarheden om ansvarsfordelingen er helt klart en vanskelighed i forhold til tankegangen i NPM, som netop er i stand til at placere ansvar. Men hvis vi forlader NPM og ser samskabelse på begrebets egne præmisser, er der ingen problemer. Ingen røde lamper der lyser.

Jo flere der har ansvar, desto mere ansvar bliver der taget.

Denne artikel er et uddrag fra bogen "Fra service til samskabelse"

www.nisgmadsen.com

Hør Historien om Matildes rejse ind i det frivillige

Det sidste afsnit af min Podcast "Portræt af ny frivillighed" handler om hvordan den selvorganiserede frivillighed kan blive indgangen til at arbejde med frivillighed. Matilde har et vigtigt fokus på de frivillige der er i udkanten af det organiserede frivillige arbejde.

Matilde Svanegaard

Matilde er leder af frivilligcenteret i Nyborg. Hun arbejder intenst med en bred gruppe af frivillighed. Nyborg blev kendt for at have en enorm stor Venligbo-gruppe. Matilde var en del af den, og har derfor mange perspektiver på hvad de mere selvorganiserede initiativer kan.

Du kan høre podcasten her:

https://www.nisgmadsen.com/podcast/

itunes

Du kan høre hele podcasten på iTunes, og en række andre platforme. Du skal søge "Portræt af ny frivillighed".

Samtale med Vibe Klarup

Podcast om de ny frivillige afsnit 3

Vibe Klarup har været formand for frivilligraadet og er nu direktør for Hjem til alle alliancen. Vibe har arbejdet med mange frivillige - både dem er organiserede og dem der er uorganiserede. Vibe har stor indsigt i det politiske og har mange perspektiver på hvad politikerne kan gøre for at fremme frivilligheden - også den nye.

Vibe Klarup

Jeg er utrolig glad for at Vibe Klarup ville deltage i min podcast. Hendes arbejde indenfor samskabelse og frivillighed har haft stor betydning, og det er tydeligt at hun stadig har meget på hjerte!

Du kan høre min Podcast her:

https://www.nisgmadsen.com/podcast/

iTunes

Min podcast kan nu også høres på iTunes podcast. Du skal søge "Portræt at ny frivillighed" www.nisgmadsen.com

Hør om bibliotekernes samskabelse

Portræt af ny frivillighed er min nye podcast

Jeg har lavet en podcast med samtaler med de mennesker jeg har lært at kende, som er har noget på hjerte, og stor erfaring, indenfor arbejdet med samskabelse. I samtalerne kommer der mange pointer og konkrete erfaringer frem.

Helene Schvartzman

I andet afsnit af podcasten "Portræt af ny frivillighed" taler jeg med Helene Schvartzman. Helene har mange konkrete erfaringer med at involvere alle mulige forskellige slags borgere. Hør bl.a. hvordan hun har engageret unge mennesker.

Hør podcasten på min hjemmeside:

https://www.nisgmadsen.com/podcast/

Portræt af ny frivillighed - Steen Ravnsbæk

Podcast

Velkommen til en times god samtale. En ny slags frivillige har meldt sig på banen: De er selvorganiserede og det stiller nye krav til foreningerne med frivillige og ikke mindst til kommunerne der gerne vil samarbejde med dem. Hør refleksioner og bud på hvordan det offentlige og frivilligorganisationerne kan håndtere de nye frivillige.

Steen Ravnsbæk

Steen Ravnsbæk er tidligere HR-chef i Fredericia Kommune. Steen har arbejdet med samskabelse og udviklet kommunen med blik for nye organisationsformer. Vores samtale indeholder både tanker om hvad kommunen kan gøre og på hvilke begrænsninger der er. Steen er frivillig nu i et boligområde hvor det er en meget løs organisaering, men stor aktivitet.

Hør podcasten her

https://www.spreaker.com/episode/15430148

Du kan også høre podcasten på min youtubekanal

https://www.youtube.com/channel/UCldFF8eKy5dnUeTLdIriR3A/videos?view_as=subscriber

Podcasten "Portræt af ny frivillighed kan findes på flere podcast platforme.  Se bl.a. Stitcher - Acast - eller Player www.nisgmadsen.com

Sommerferie med læselyst!

Jeg tager på sommerferie med den gode nyhed at bibliotekerne over hele landet har købt min bog “Fra service til samskabelse”, så nu kan den lånes på biblioteket. Det er også en stor glæde at det ikke kun er folkebibliotekerne der købt bogen, men også bibliotekerne på Metropol, UCC, VIA, UCL, Absalon og UC nordjylland. Det er vigtigt at de fremtidige medarbejdere i vores velfærd kan arbejde med samskabelse.

Jeg glæder mig til at komme rundt i hele landet med foredrag, temadage og implementeringsforløb. Hav en god sommer - vi ses i august!

Det står der i lektørudtalelsen om “Fra service til samskabelse - vejen til meningsfuld velfærd”:

“En bog, der på forbilledlig vis kombinerer abstrakt tænkning om en anderledes måde at anskue vores fælles velfærd på med en ret jordnær forholden sig til den virkelighed, der findes derude i kommunerne.

Forfatteren er rundet af en praksisviden, der kvalificerer hans måde at provokere til en anderledes måde at løse opgaverne på. Han lægger ikke skjul på, at det er svært og har en god måde at sætte et spejl op for os praktikere.

En bog, der kortfattet samler de vigtigste pointer, faldgruber og udfordringer, og også anviser konkrete nye veje”

www.nisgmadsen.com

Hvad vil du bidrage med? - uddrag fra bogen "Fra service til samskabelse - vejen til meningsfuld velfærd"

Hvad vil du bidrage med?

Når vi taler om deltagelse, kommer vi også ind på et grundprincip i samskabelse: det ligeværdige samarbejde. Hvad betyder det?

Det ligeværdige samarbejde er et vigtigt arbejdsredskab for kommunerne. Ansatte i en kommune er vant til at være de stærke og ansvarlige i et samarbejde. De er vant til at være dem med midlerne, viden og kunnen. Derfor kan det være svært at tale om et ligeværdigt samarbejde. Der har måske været tale om et samarbejde, hvor borgere eller grupper af borgere har kunnet hjælpe kommunen og så til gengæld har fået opfyldt nogle af deres ønsker.

Byttehandel

Puljer bygger på en byttehandel, hvor borgere har indsendt ansøgninger og fået det, som kommunen gerne ville have, at de skulle have. Husk på, at i forbindelse med puljer er det politisk bestemt, hvad pengene skal gå til. Så borgere har opfyldt kommunens ønsker og til gengæld fået nogle penge. Det samme gælder egentlig de såkaldte § 18-midler, der bevilges, så borgerne kan gøre det arbejde, som kommunen gerne vil have udført. Det er kommunen, der bestemmer, hvilke midler der er til rådighed (penge for det meste), og kommunen, der har bestemt, hvad der skal foregå.

Muligt at deltage

Det ligeværdige samarbejde kræver altså, at begge parter bidrager, men også, at det kan forhandles, hvem der bidrager med hvad. Og her skal borgerne have noget at skulle have sagt.

Mange medarbejdere i kommunerne arbejder med disse ting, og de er blevet bedre og bedre til at begynde med at lytte og give plads til deltagelse fra deres samarbejdspartneres side. Nogle gange møder de modstand, fordi borgerne/samarbejdspartnerne er så velopdragne i det gamle system, at de ikke forstår den nye form for samarbejde.

Hvad kan vi hjælpe med?

Det er en del af ligeværdighed, at man som udgangspunkt ikke bare kan ønske sig noget fra kommunens side og så regne med at få det. I et ligeværdigt samarbejde gælder, at begge parter bidrager. Når man ringer til kommunen og fremsætter et ønske, bør svaret være: ”Det vi hjælpe med! Hvad byder du ind med?”

Kommunen skal ikke overtage det hele, men give plads til, at borgerne så at sige ’kan tage delene’, men så skal delene også være frie. ”Hvem tager sig af det?”, bør være det spørgsmål, der ikke per automatik bliver besvaret med: ”Det gør kommunen”.

Samtidig kan det være vigtigt, at man fra kommunens side stiller spørgsmålet: ”Hvad vil I/du spille ind med?” eller ”hvad viI du bidrage med?” Bidraget bliver en del af projektet og skaber ejerskab af og deltagelse i projektet.

www.nisgmadsen.com