Det mest betydningsfulde

Mening er det vigtigste. Særligt for unge mennesker. De går i stykker, hvis de skal lave noget meningsløst og møder ganske enkelt ikke op, hvis de ikke kan se meningen med det. Men vi er alle uanset alder postmoderne mennesker, hvor mening er det absolut vigtigste.

Spørger man folk om, hvad der er vigtigst ved deres valg af arbejde, siger de, at det skal give mening. Mange opgiver økonomisk sikkerhed til fordel for at lave noget meningsfuldt. Der er mere prestige i at lave noget, der giver mening end noget, hvor man tjener mange penge.

Mening er en møntfod. Vi vil være betydningsfulde og gøre noget betydningsfuldt, og så er der mange andre hensyn, der skubbes i baggrunden. Dette gælder også, når vi taler ledelse.

Meningsmager

Det betyder så, at ledelse handler om at skabe mening. Hvis mening er vores kultur, DNA’et i en organisation, vil ledelse være at skabe mening. I samskabelse passer det fint. Der er en række aktører i en samskabelsesproces, som er ustyrlige. De frivillige, medarbejdere fra andre afdelinger, borgerne selv, foreninger og borgerens relationer. De er ustyrlige, fordi en offentlig leder står ganske magtesløs i forhold til dem. De gør, hvad de har lyst til, og det, de vil, er det, de ser som meningsfuldt.

Nogle ledere føler måske, at det løber dem koldt ned ad ryggen, men ustyrligheden er en gave. Det betyder, at det ligeværdige samarbejde er nødvendigt, ja, at det næsten bliver en selvfølge. Det betyder også, at de andre aktører tager ansvar og bliver en del af løsningen på måder, som man ikke havde forudset. At de andre aktører har plads til at gøre noget, du aldrig havde forudset, betyder, at der sker noget innovativt.

Denne artikel var et uddrag af bogen "Fra service til samskabelse"