tirsdag den 1. december 2015

Koordinering og kompleksitet

Forleden var jeg til et møde hvor der blev efterspurgt mere koordinering. Jeg tænkte: “Hvem ønsker sig ikke mere koordinering?”. I en verden hvor kompleksiteten er stor, ville det være dejligt at få det hele koordineret. Men måske ender vi med at lave et landkort der er lige så stort som det vi vil lave et kort over, og bruge enorme resurser på det. Vi kan ikke koordinere os ud af kompleksitet. Og vi bliver i hvert fald ikke færdige.

Det er fint med koordinering så længe vi har de rigtige forventninger til hvad det kan. Det kan være et kontinuerligt arbejde der prøver at løse umiddelbart uhensigtsfulde handlinger. Men en løsning på alting, bliver det aldrig. Vi kan ikke koordinere det vi ikke forudså, det vi ikke bestemmer over/har kontakt med og det der opstod undervejs. Og vi ved at der er rigeligt at sådan noget.

Koordinering er næsten ligesom service: vi vil gerne have mere af det. Men det er ikke altid prisen værd, og forventningerne til hvad koordinering kan gøre er ofte alt for store.

Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til alle samarbejdspartnere. Det har været et godt år med gode resultater. Samtidig vil jeg sig tak til alle køberne af min bog. Jeg er glad for at kunne bidrage til samtalen.

God jul til jer alle. Vi høres ved til næste år.

tirsdag den 17. november 2015

3 forskellige problemhåndteringer

Nogen ledere ser gerne problemer som kritiske. Problemer er en krise, og den skal vi ud af hurtigst muligt. Det giver lederen mulighed for at komme med svaret/løsningen og give besked til personalet om, hvordan det skal løses.
Medarbejdere med sådanne ledere er trygge ved at komme med problemer til lederen, for så bliver lederen glad. Lederen kan løse problemet og føle, at han har gjort en forskel, og  medarbejderen får at vide, hvad vedkommende skal.
Her er der en høj grad af styring og kun lidt ledelse.


At se et problem som et puslespil er en management-måde at lede på. Derfor er den også tæt knyttet til new public management. Et puslespil kan være besværligt, men aldrig komplekst. Alle brikker er der, og vi ved, hvordan billedet skal ende med at se ud. Der er en forventning til, at vi kan analysere, lave strategi og målsætning. Lederen laver en proces, som kan give analyse, strategi og målsætning.


Ved de kringlede problemer er der en erkendelse af, at problemet er mere komplekst, end vi kan overskue. Vi ved, at der er noget, vi ikke kan se. Derfor kan vi ikke imødekomme alle dele af problemet, men håndtere dem efterhånden, som vi arbejder med dem. Derfor kan vi ikke give ordrer, for det, du har fået at vide, du skal, giver måske slet ikke mening, når du arbejder med problemet.
Du kan heller ikke analysere dig frem til et mål og en måde at løse det på. Det mål, vi kan se nu, er måske ikke et brugbart mål, når vi først er gået i gang. Problemet kan også begynde at ændre sig, så strategien ikke løser problemet længere. Derfor er det værdier og mening, der er nødvendige som ledelsesredskaber. Samarbejde med andre aktører bliver oplagt, da der ikke er en holdning om, at vi kan løse det hele selv. Lederen stiller spørgsmål for at skabe mening og klarhed over, hvilke muligheder vi kan se hver især.

Når vi snakker samskabelse, er vi i komplekse problemer.

tirsdag den 3. november 2015

Min bog kan nu lånes på biblioteket

Det er med stor stolthed og glæde at jeg kan fortælle at min bog “Plads til deltagelse - en introduktion til kommunal samskabelse” nu kan lånes på de danske folkebiblioteker.



Bogen er blevet købt af mange kommuner og private organisationer, og det er jeg rigtig glad for. At bogen nu er kommet på bibliotekerne er en stor glæde, da det så vil blive nemmere for flere at blive inspireret til samskabelse.

At arbejde med samskabelse er at arbejde med at højne livskvalitet, og det er særdeles meningsfuldt. Livskvalitet er et ord der kan være svært at definere, og det er i den grad afhængig af hvem man spørger, og i hvilken kontekst vi er i.
Men det gør det ikke til et dårligere begreb. Faktisk er et begreb der er så kontekstafhængigt godt, fordi det lægger op til en samtale. Vi bliver nødt til at spørge og tale sammen, for at forstå hvad den anden mener med “Livskvalitet”.

At opgive definitionsretten til livskvalitet er et skridt ind i samskabelse.


Læs også: Min bog kan købes nu

tirsdag den 20. oktober 2015

Kunsten at invitere

Kunsten at invitere

At invitere er en kunst. Tænk på, hvor mange invitationer du selv modtager. Invitationer til sociale medier, til møder, til kulturelle oplevelser. Mange invitationer ser vi
ikke engang. Andre accepterer vi ikke som invitationer, men ser som opfordringer. Invitationer til fødselsdage og eftermiddagskaffe af venner og familie. Nogle invitationer er guld værd, andre kræver overtalelse fra afsenderens side.



At invitere handler om at forstå sin modtager. På hvilken måde foretrækker din modtager at blive inviteret? Skal det være personligt? Åbent eller med krav om tilmelding? Som noget særligt eller uformelt? Hvis vi skal have alle med, skal vi kunne invitere rigtigt. Når speltmødre
er de eneste, der møder op til et arrangement, skyldes det, at du har inviteret på en måde, at de tror, at arrangementet kun er for dem. Alle andre tror også, at det kun er for speltmødre, og kommer derfor ikke.

Det er virkelig en kunst at invitere. På lige fod med at drikke kaffe er det en overset kompetence. Det er helt sikkert, at dem, du har en relation til, og som ligner dig, vil lytte meget til dig og møde op, når du inviterer dem. Dem, du ingen relation har til, bliver du nødt til at etablere en relation til, før de modtager invitationen. Hvis det ikke er muligt, kan du bruge dit netværk til at etablere en forbindelse til dem, som du gerne vil invitere.

Det er ikke så nemt at invitere, men det er vigtigt at gøre sig umage, for de, der kommer, kan let blive dine samarbejdspartnere, og det er de folk, du gerne vil have til at deltage!


tirsdag den 6. oktober 2015

Grøn generøsitet

Hvorfor det er så oplagt for netop de grønne områder at samskabe?

Samskabelse kan starte ved at kommunen giver plads til at borgerne kan deltage i velfærden. Når vi snakker det grønne område, er der helt konkret mulighed for at give noget til borgerne: nemlig jord. I bede, vejtræer og parker kan der gives plads til borgernes initiativer.



Men hvordan giver vi borgerne plads til deres initiativer?

Nogen gange kan man have gode ideer på andres vegne. Andre gange tænker man bare at det er oplagt hvad der skal ske. Men begge gange har du ikke opgivet definitionsretten, og ladet borgerne være medbestemmende på hvad der skal ske.

Spørg og lyt til hvad de gerne vil. Lav invitationer til dem, og lav kun noget der kan laves om.

Du skal ikke stå i vejen for borgernes initiativer. Hvis det lykkedes dig at lave noget der giver plads til borgerne, og som er på deres præmisser, er du ikke i tvivl. Det er der arbejdet begynder med at hjælpe med at organisere det hele!

Givrum og nisgmadsen afholder andet netværksmøde for teknik- og miljømedarbejdere i kommunerne i syddanmark. Programmet er fuld af erfaring og mulighed for erfaringsudveksling.
Mødet afholdes i Kolding Legepark den 22.10 kl 14 til 16. Du er velkommen til at deltage.

Send tilmelding til nisgmadsen@gmail.com - eller send indbydelsen videre til en du tænker vil blive glad for den.



torsdag den 24. september 2015

En samtale

Under mine forløb og workshops, bruger jeg gerne en øvelse der hedder “En samtale”. Jeg har ganske enkelt lavet en række spørgsmål som kan bruges til at have en samtale. Jeg tror på at samtaler kan gøre en forskel.



Vi kender alle det, at have samtaler hvor vi ved hvad vi selv siger, og hvad den anden vil sige. Vi kender rent faktisk samtalen inden den er af holdt. Nogen vil så tænke som en strateg, som skak, og se om de kan tænke flere træk frem i samtalen end modparten. “Hvordan får jeg sagt noget virkelig smart til ham/hende når hun nu siger….”

Det er sjældent de samtaler der flytter noget. De er som slag i luften. Men de samtaler hvor du tør sige noget nyt, tør at være undersøgende og tvivle på hvad vi mener, det er de samtaler der ændrer os. Så det kræver mod at have gode samtaler.

Jeg kan kun opfordre til at være modig og bevæge sig ud af skråsikkerheden. Forlad kæphestene.

Med de her spørgsmål ønsker jeg at skabe meningsfulde samtaler.

Hvad er det modigste du har gjort i dit arbejde?

Sammen med hvem er du bedst?

Hvem vil du gerne gøre en forskel for?

Hvad vil du spørge dem om?

Hvem vil du dele det her med?



tirsdag den 8. september 2015

Samtaler om samskabelse

Jeg plejer at sige at vi skal opbygge resurser, for at gøre det muligt for borgerne at deltage. Det betyder vel også at vi skal fortælle dem hvad samskabelse er? Hvad de kan gøre? Og høre hvad de mener?

Jeg holder foredrag i AOF Odense med lige nøjagtigt det formål. Forberede borgerne på ordene, så de kan deltage i samtalen. Vi skal dele ud af vores ideer. Jeg sad på mit kontor og lavede et oplæg, da det gik op for mig at jeg kunne dele det. Jeg burde dele det. Jeg som taler om generøsitet og opbygning af resurser. Så det blev den her superkorte version:




Vi skal bringe borgerne på banen. Vi skal lære dem vores sprog, og vi skal lære deres.
Vi har opdraget borgere til at sige puljer, høringssvar, dokumentation, rettigheder og satser. Men det er kun fordi det er den samtale de forventer vi skal have. Hvis vi starter en anden samtale med samarbejde, generøsitet, dagsorden, deltagelse, bidrag, skal vi nok få en anden samtale. Jeg tror ikke at borgere er gift med ordene fra New public management. Jeg har  den erfaring at de forlader dem med et lettelses suk.

Jeg glæder mig til at komme ud i landet og starte samtalen med borgerne.
(Det vil give jer mere frugtbare samtaler med borgerne bagefter)


Hvis du er interesseret i fordraget er det den 22.september kl 19.00 I AOFslokaler i Odense.


torsdag den 27. august 2015

To måder at starte på

Jeg står og holder oplæg for en gruppe kommunale medarbejdere fra hele Syddanmark. På min slide står der “Giv det bort” og “Skab relationer”. Det er skrevet med blå sprittusch, og overskriften er: “To måder at starte på”. Vi snakker om samskabelse. Nogle gange er det svært at se, hvor man skal starte. Vi har gode intentioner men ved ikke rigtigt, hvor vi skal starte. Hvor kan man gribe fat?



Giv det bort
At være generøs er et godt udgangspunkt. Hvis vi har noget at tilbyde, er der ofte samarbejdspartnere der gerne vil tage del. Så hvis du har noget at tilbyde, er det en virkelig god invitation at have. Giv det væk. Områderne, lokalerne og mulighederne. Der skal ikke gives nogen penge væk. Pengene vil forpeste processen. Giv kun det, som der kan ske noget med. Giv det bort som kan skabe handling.

Service
Det er vigtigt ikke at forblive et serviceorgan, men komme ud af den rolle. Men det kan sagtens lade sig gøre. Det kræver bare klare signaler om, hvad samarbejdspartnerne kan forvente. Det er en god ide at starte med at sige, at der ikke er nogen puljer eller andre poser penge, man kan få. Men vi vil gerne være med til at gøre noget.

Skab relationer
Gå ud og lær mulige samarbejdspartnere at kende. Brug tid på at komme på besøg. Helst uden en dagsorden. Tag ud og lyt til hvad andre har på hjerte, og begynd at placere dig i deres verdensbillede. På et tidspunkt vil de så tænke på dig, eller du vil tænke på dem, i en helt ny sammenhæng. Udgangspunktet for at starte et nyt samarbejde er, at man ved, at den anden eksisterer, og hvad den anden kan og vil.

Investering
Se det som en langsigtet investering. Det hele kommer tilbage igen. De resurser, der er blevet brugt på at lære de andre at kende, kommer tilbage som hjælp eller som bedre samarbejde. Jeg tror også, at det giver meget færre konflikter, når tingene kan gøres uformelle. Opbyg en konto med Goodwill. Det er en konto du bliver glad for.

www.nisgmadsen.com

Læs også: Generøsitet i et mangelsamfund

tirsdag den 11. august 2015

Selvorganiseret frivillighed

Jeg sad engang sammen med en række unge, der arbejdede frivilligt uden nogen særlig organisation bag sig. De brugte facebook. Jeg kaldte dem for uorganiserede. De kikkede skeptisk på mig:”Vi er ikke uorganiserede”. “Kan man kalde jer “selvorganiserede” så?” spurgte jeg. Det blev accepteret som et meningsfuldt begreb. Og de var langt mere organiserede end det blotte øje umiddelbart kunne se. Det var blot ikke den sædvanlige form for organisering med vedtægter, medlemskab, kontingent og bestyrelse. Det var en organisk og flad struktur.

Thomas P. Boje forsker i frivillighed og har fundet, at andelen af frivillige, som er tilknyttet en organisation eller forening, faldt fra 79 pct. i 2004 til 70 pct. i 2012. »Det er et ret markant fald på otte år, og andelen er sandsynligvis stadig faldende. Det typiske i Danmark har været at være frivillig via et medlemskab af f.eks. Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse, men sådan er det altså mindre og mindre. Udviklingen viser, at folk oplever, at de godt kan være frivillige uden at være del af en organisation, og hvad det bærer med sig af kontingent, generalforsamlinger og faste rammer« udtaler han til Information 13.juni 2015 (http://www.information.dk/536182 )
Den selvorganiserede frivillighed stiller en række spørgsmål til kommunerne:
Hvordan omfavner vi de nye organisationsformer uden at kvæle dem?
Hvordan samarbejder vi med grupper uden klar organisering?
Hvordan giver vi dem del i goderne og indflydelsen, som andre frivillige får?
Jeg tror, der er meget at hente ved at komme de selvorganiserede i møde. Jeg tror, at kommunerne bliver nødt til at lære at samarbejde med selvorganiserede, da de vil være en større og større del af billedet.
Selvorganiseret frivillighed åbner døren for hjælpsomhed, støtte og opmærksomhed fra naboer, venligboere og andre i nærheden. Det bliver hurtigere en samskabende frivillighed.
Den samskabende frivillighed er jo med på at gå ind i et samarbejde med en åben dagsorden og med et fordomsfrit blik. En organisering, der kun søger det mest effektive og enkle, tager nye handlemuligheder med sig.

Jeg glæder mig til, at kommunerne kommer de selvorganiserede i møde. Det bliver et spændende samarbejde.

Læs også: Organisering?

www.nisgmadsen.com

tirsdag den 16. juni 2015

Netværksmøde og - God Sommer

4.juni blev der afholdt netværksmøde om samskabelse og medborgerskab. Mødet var med teknik- og miljømedarbejdere og havde fokus på de første skridt mod samarbejde med borgerne.


7 kommuner var repræsenteret ved mødet, og der var en bred erfaring til stede.




Kort om de 4 oplægsholdere:


Kristine Karlshøj fra kolding legepark fortalte om hvordan man gør sig tilgængelig. Når der opstår en dialog med borgerne tager det tid, men det er investeringen værd. Kristine har brugt den lokale avis og facebook, for at få kontakt til lokalmiljøet.


Driftchef Ole Klidbo Madsen fra Hedensted Kommune fortalte om at tage udgangspunkt i hvad der kan lade sig gøre, og gøre det så lavpraktisk som muligt. Gennem et enkelt setup bliver det muligt for borgere, der normalt ikke bidrager, at gøre en indsats.


Nis Grønager Madsen fortalte om hvad samskabelse er, og hvad man kan gøre for at få det til at lykkedes. Ved at opgive definitionsretten, opbygge resurser og faciliterer deltagelse bliver vejen banet for samskabelse.


Jesper Kofoed-Melson fra GivRum fortalte om deres arbejde med at udnytte tomme bygninger i byer. Her arbejdes der med borgernes egne ønsker og støtter op om de initiativer der er i lokalområdet.


Der var flere snakke om hvordan kommuner giver plads til borgernes initiativer. Kommuner er store organisationer, og det kan give udfordringer når man kommer som repræsentant for kommunen.


Der var et ønske om at have næste møde til september. Er du interesseret kan du kontakte mig.

Sommeren er over os, og jeg vil ønske jer alle en god sommer.


Gå i arkivet og find flere gode indlæg.

tirsdag den 2. juni 2015

For mange og for meget

I dag har overskud af løsninger. Og der bliver tilbudt flere nye løsninger hele tiden. Prøv relationel koordinering! Prøv Teori U!, Prøv Leadership Pipeline!
Der er bud fra alle steder. Der er så mange bud på, hvad vi skal gøre for at løse vores problemer. Så mange, at jeg selv, bliver en smule forlegen over, at skulle placere en masse løsninger i landskabet, og råbe : “De er de bedste løsninger!”

Hvad skal vi med alle disse løsninger?

Jeg var til en konference med mindlab og COI. Her snakkede man meget om spredning. Hvordan får vi de andre til at gøre det, som vi gerne vil have til at gøre? Hvordan får vi dem til at tage imod vores løsninger?

Også huskede jeg hvordan man kan blive påduttet løsninger oppefra i hierakiet. Hvordan det var som medarbejder, at få alle de løsninger der, tydeligvis var fantastiske, puttet ned over hovedet.
Det føltes som om at løsningerne så flotte og fine ud oppefra, men var uden mening set nedefra.

Vi kunne ikke, på den kommunale institution, se meningen, men det var tydeligt at meningen kunne ses oppefra. For cheferne og direktørerne synes det var vigtigt og godt.

Med et overskud af løsninger, og med fare for at man kun ser meningen fra sit eget synspunkt, holder det op med at være smart at komme med nye metoder og løsninger. Glansen går af alle de gyldne løsninger.

Er der et behov?



Læs også: Gyldne Løsninger

tirsdag den 19. maj 2015

"Hvis arbejde er så sundt, så giv det til de syge!"

Det er Jacob Haugaard der er kommet med denne dejlige, og strittende, udtalelse. Når vi snakker samskabelse, er det dog ikke helt ved siden af. Nogen af de komplekse sociale problemer vi slås med, kan måske løses hvis vi giver plads til at man kan deltage og bidrage.




Samskabelse er ikke bare for de unge, smukke og rige. Det er typisk de resurse-stærke borgere, der bliver tænkt på i et samarbejde mellem kommune og borgere. Det er Tordenskjols-soldater der kommer når kommunen inviterer. De bliver trætte og slidt ned, men gør en stor indsats fordi det er meningsfuldt og givende at gøre.


Men lige præcis den gave det er at bidrage, bliver derfor ikke givet til dem der har brug for den. Dem vi normalt vil kalde resurse-svage. Resurse-svage er nemlig et dårligt ord. Det er de ikke. Resurserne er måske pakket længere væk, og skal have lidt hjælp til at blive pakket ud.


Her har kommunen en opgave. Ved at bruge den faglighed der er hos de kommunale medarbejdere, kan der skabes rammer og rum for at kunne deltage og bidrage. Derfor bliver det også samskabelse: det er kun på grund af begge parter at der kan skabes noget.


Det er dem der har brug for resurserne, der skal deltage og bidrage, for det er en gave at bidrage og deltage. 
At give gør stærk.

Giv de syge arbejdet, det gør dem raske.


tirsdag den 5. maj 2015

Netværksmøde i syddanmark


Der kan skabes meget liv i byen når man aktiverer borgerne. Vi har set eksempler på midlertidige initiativer der giver byen aktiviteter. Et samarbejde mellem borgere og kommune er i gang rundt omkring. Lige fra de grønne partnerskaber som staten har støttet, til små initiativer som Adopt-a-box fra Aarhus.




GivRum.nu har været særligt dygtige til at arbejde på den måde og har skabt gode resultater. GivRum.nu´s oprindelige tanke var at tomme bygninger kunne bruges midlertidigt af borgerne i området. Nu er GivRum.nu aktiv på mange fronter, men fælles for det er at skabe et byliv i samarbejde mellem borgere, private og kommune.


GREEN-TEAM er en gruppe borgere der samarbejder med kommunen om at holde Tørring pæn og vejene i orden. Det er en gruppe borgere der er selv-organiserede. De går rundt i byen med jævne mellemrum og samler skrald og ser hvor der er problemer. Skraldet bliver afleveret til kommunen og informationerne bliver givet videre.


GREEN-TEAM er spændende fordi de har fået kontakt til de borgere der ikke møder op til alt. De borgere der er super-engagerede og møder op til alle invitationer, har jo allerede rigeligt at se til. De er sikkert allerede bestyrelsesmedlem i skolen og træner i sportsklubben. Derfor er det vigtigt at høre erfaringerne fra Tørring.


Udover Ole Klidbo Madsen, som er driftchef i Hedensted kommune, og som derfor er GREEN-TEAMs kommunale kontaktperson, får vi også besøg af Kristine Karlshøj fra Kolding kommune. Kristine er leder af Kolding legepark, Kolding billedskole og nikolai for børn.


Mødet er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Tilmelding på mail: nisgmadsen@gmail.com


tirsdag den 21. april 2015

Ensomhed og samskabelse

DR har fokus på ensomhed. Ensomhed er et problem der rækker ud over det sociale. Ensomhed giver dårlig trivsel, og alt det der følger med det. Derfor er ensomhed en del af velfærden for det enkelte menneske.



Ensomhed er en af de problematikker der kan skabe fokus på hvad kommuner ikke kan, og hvad samskabelse kan. Hvordan får man kontakt til ensomme? De er jo kendetegnet ved ikke at have noget netværk og have svært ved at komme ud blandt andre?

Ensomhed er et komplekst problem, og lige meget hvor mange penge en kommune vil give til at have en siddende hos en ensom, fjerner det ikke ensomheden. Bliver du mindre ensom af at have en som er betalt for sidde hos dig, til at sidde hos dig?

Samskabelse kan gøre den ensomme til aktør. Som en del af et sundhedsprojekt i Fredericia har beboere i et alment boligkvarter, skabt et værested. De har fået hjælp til at få det på benene af kommunen, og har lokaler i medborgerhuset.

Fordi der er skabt en relation mellem beboerne og medarbejderen, er ideen kommet frem, og blevet til noget. Beboerne har fået lov til at komme på banen, og ingen har overtaget deres initiativ. Det bliver støttet og hjulpet.

Ensomhed skal løses i samarbejde. Det er åbenlyst. DR´s tema kan måske belyse nødvendigheden i at samskabelse kommer på banen som løsning.

Læs også: Ensomhed
Se mere her: www.nisgmadsen.com


tirsdag den 7. april 2015

Min bog om kommunal samskabelse kan købes nu!

Plads til deltagelse
- Ny bog om kommunal samskabelse




Ny bog om kommunal samskabelse er på gaden nu. Den er udgivet i samarbejde med Trykværket. Bogen giver inspiration til kommuner og organisationer der arbejder med samskabelse og medborgerskab. Bogen bygger på praksisviden fra den kommunale verden og er fyldt med eksempler på samskabelse.


Der er stor opmærksomhed fra den kommunale verden om hvordan vi udvikler velfærden til at blive bæredygtig og meningsfuld. Samskabelse er et bud på dette. Samskabelse er produktion af velfærd i samarbejde med borgerne. I dag arbejder kommunerne med at aktivere resurserne i lokalsamfundet, fordi det giver en mere meningsfuld velfærd og mere levedygtige løsninger.


Præmisserne for at borgerne melder sig på banen, og ønsker samarbejde med kommunen er vigtige for at samskabelsen lykkedes. Bogen beskriver hvilke præmisser der skal til for samskabelse. I bogen kan man læse om hvordan du kan lave samskabelse og hvad du skal være opmærksom på når du indgår samarbejde med lokalsamfund og borgere.



På bagsiden af bogen står der:

"Den danske velfærd udfordres i disse år, og et spørgsmål, vi ikke kommer udenom at stille os selv, er, hvordan vi udvikler velfærden, så den bliver bæredygtig og meningsfuld - også på længere sigt. En udvikling der i stigende grad afhænger af borgerens deltagelse.

I Plads til deltagelse - en introduktion til kommunal samskabelse giver Nis Grønager Madsen inspiration til de kommuner og organisationer, der ønsker borgerinddragelse og samskabelse, ligesom han udpeger de præmisser, man skal være sig bevidst, når man arbejder med samskabelse."

Yderligere oplysninger:

Bogen kan købes på hjemmesiden:

tirsdag den 24. marts 2015

Hvad vil du gerne arbejde for?

I Danske kommuner E-magasin (16.03.15) skriver Søren Gytz Olesen, formand for socialudvalget i Viborg Kommune, kritisk om kommune 3.0. Kritikken er at meget i kommuner er reguleret og der er manualer der ikke efterlader muligheder for borgerne at blive "herre i eget liv". Det er godt set. Der er mange reguleringer, og det professionelle skøn er væk. Måske er det forsvundet i retssikkerhed for borgerne? Gennemskuelighed og klarhed der giver borgerne klarhed over hvad de får for pengene? For borgerne er kunder i velfærdsbutikken så det skal være klart hvad man har krav på.



Kommune 3.0 anlægger et andet perspektiv. Her er du som borger medskaber af din velfærd, og derfor med til at bestemme over din velfærd. På den måde bliver borgeren aktør frem for kunde. Det tror jeg er en meget tilfredsstillende position at være i.

Det kan være at der ikke er efterladt megen plads at være herre over i alle de velfærdsregler der er, men hvis vi ser efter, kan det være vi kan finde de muligheder der er. Med et fokus på vores magtesløse forhold til regler og manualer, kommer vi i hvert fald ikke til at se de muligheder der er.

Mulighederne er der, vi skal bare se efter dem. Det synes jeg er væsentligt mere meningsfuldt at gøre. Jeg glædes over at kommune 3.0 i den grad slår igennem, og derfor inspirerer os til mere meningsfuld velfærd. Måske skal vi arbejde for at få mere plads til at borgerne kan være "Herre i eget hus", men det er da et vigtigt arbejde?

Hvad vil du arbejde for?