Læserbrev
Det er ikke længe siden jeg læste et læserbrev om samskabelse. En ældre mand var blevet indkaldt til møde på kommunen sammen med en række andre borgere, fordi der skulle starte noget samskabelse. Der var ikke skepsis over samskabelse, men over at bruge midler på at konsulenter og møder frem for varme hænder.
Klar kritik
Læserbrevet gjorde indtryk på mig. Det er en klar kritik som vi skal svare på. Hvorfor bruger vi ikke bare pengene på de varme hænder? Hvis vi kunne nøjes med at bruge pengene på flere medarbejdere, ville det være så nemt. Men det er jo netop fordi vi ikke kan løse de problemer vi har, med mere af det samme.
Noget bedre
Det er også det der fortæller mig at vi er i gang med et brud. Vi kan ikke løse problemerne med mere af de gamle løsninger. Det betyder at vi må finde nye måder at gøre det på, nye måder at skabe livskvalitet på. Noget der er bedre.
Hænder
Flere varme hænder kan både være de gamles egne hænder - se bare på Fredericia Kommune med “Længst muligt i eget liv”. Men det kan også være andre hænder, som vi ikke havde set kunne bruges. Samskabelse handler om at få flere varme hænder - men det kræver en investering.
Opbyg resurser
For at vi kan få aktiveret lokalsamfundet bliver vi nødt til at investere i det. Det kræver blandt andet at vi skal mødes og lære hinanden at kende. Men en anden pointe er at vi skal gøre lokalsamfundet i stand til at bidrage. Der skal opbygges resurser. Samarbejdet har krav begge veje - både fra civilsamfundet til det offentlige, og fra det offentlige til civilsamfundet.
Investering
Jeg håber vi bliver ved med at investere i en god velfærd. At vi investerer i de varme hænder. Men svaret til læserbrevet er: de varme hænder får vi ikke med de samme løsninger som vi altid har brugt.
Læs også:En hurtigere hest
