Et billede af vores Innovationsminister er i min avis, og overskriften er fængende: “Spildte penge”. Ingen har lyst til at spilde penge. Og så er det endda offentlige midler - vores allesammens penge.
Innovationsminister
Det er dejligt med en innovationsminister når man arbejder med at udvikle vores velfærdssamfund. Ærgerligt at det bedste bud på innovation er nye centrale indkøbsaftaler. Det lyder bare så rigtigt at vi skal få flotte indkøbsaftaler der giver store rabatter. Hele staten skal købe for hele det offentlige.
Overset
Og når noget er så rigtigt, er der noget galt. Der er noget der bliver overset. Når jeg laver samskabelsesinitiativer med offentlige institutioner møder jeg (uden undtagelser) altid en medarbejder der rækker hånden op og spørger: “Hvad gør vi så med indkøbsaftalerne?” Der er simpelthen ikke mulighed for at gøre noget anderledes uden at indkøbsaftaler kommer i vejen.
Indkøb
Et indkøb er ikke bare et indkøb. Måske for økonomifolk der ikke har fået forklaret at et indkøb kan indeholde en masse ting. Det kan være en pædagogisk aktivitet, det kan være nødvendigt hurtigt at købe noget, at alle kan være med til indkøbet (også borgerne), at leveringen er med det samme. At leverandøren er en bestemt.
Simpel proces
Der er så meget man ikke kan se når man ser på en organisation udefra. Så ser man på indkøb som en simpel proces. Men hos den enkelte medarbejder er der brug for fleksibilitet. Der er brug for flere handlemuligheder. Jo, det er fornuftigt med indkøbsaftaler, men ikke dem der skaber begrænsninger for medarbejderne.
Aftaler
Indkøbsaftaler indeholder ofte aftaler om at alt af det vedrørende produkt SKAL købes hos en særlig leverandør. Og det lukker døre i de små lokalsamfund, og gør det svært at manøvrere. Der er så meget mere i et indkøb end man umiddelbart kan se. Der er blandt andet særlige ønsker fra borgere om hvad det skal være.
Kompleksitet
Vi skal huske at det er mere komplekst end vi kan overskue. Vi skal se efter kompleksiteten og give så stort et mulighedsrum som muligt for medarbejderne. At kompleksitetsreducere som Sophie Løhde er der ikke meget innovation i.
Jeg håber hun anerkende kompleksiteten, og vil give det offentlige færre bindinger og mindre bureaukrati. Man skal kende sin begrænsning.
Artiklen er fra Weekendavisen #23 9.juni 2017, side 6 samfund.
www.nisgmadsen.com
