Produktion
Når vi snakker om at producere velfærd, kan vi også snakke om at optimere og effektivisere produktionen. Vi låner ord fra fabriker med maskiner og begynder sågar at lave LEAN på velfærdsopgaver. Der er blevet gjort meget for at effektivisere og optimere. Vi har defineret problemet og løst det. Det har bidraget positivt til velfærdsstaten.
Definition
Men nu er vi ikke længere dem der kan definere problemet. Problemet er til forhandling, som alt er i det postmoderne samfund. Så kan vi ikke længere være dem der reparerer maskinen, metaforen har simpelthen ikke nogen kraft når problemet skal forhandles og ikke kan defineres. Vi er sat med at skulle opgive definitionsretten. Det kan være mere eller mindre svært, efter hvilken tradition man har i sit fag.
Tradition
Et område med meget stærk produktions-tradition er tydeligvis udfordret når definitionsretten skal opgives. Men for tiden er det en anerkendelse af at det er nødvendigt der breder sig. Den lydhørhed opfatter jeg som en åbning for mere samskabelse.
Forhandling
Vi er nået så langt vi kunne med produktions-tankegangen. Selv på politisk niveau begynder der at blive talt om at opgive new public management, og give mere tillid til medarbejderne. Denne tillid, vil give medarbejderne mulighed for at forhandle med borgeren om hvad problemet er, og finde den løsning der er bedst for den enkelte borger.
Livskvalitet
Jeg glæder mig til at se udviklingen. Jeg tror på at vi kan få meget mere livskvalitet hos både borgere og medarbejdere, hvis vi på øverste niveau giver slip på retten til at bestemme hvad problemet er. www.nisgmadsen.com
Læs også: Maskine metaforen
