Som ledere står vi
ofte overfor komplekse problemer. Vores medarbejdere står overfor komplekse
problemer, som vi som ledere ikke bare sådan kan løse. Vi kan ikke bare give
dem en løsning, for problemet er ikke enkelt.
Ikke enkle løsninger
I en hverdag er der mange praktiske og enkle problemer som
vi løser ved at lave aftaler om hvad vi gør sammen. Her skal vi som ledere være
gode til at skabe bevægelse så tingene bliver gjort. Men verdenen bliver mere
og mere kompleks, og de problemer vi står overfor er ikke altid til at løse med
enkle løsninger.
Spørgsmål giver
mening
Når vi står overfor problemer der ikke lige er til at løse
kan vi lede vores medarbejdere med spørgsmål. Spørgsmål er nemlig et meget
effektivt ledelsesredskab fordi vi med spørgsmål skaber mening. Vi ved godt at
mening er vigtigt for medarbejderen. Men det er faktisk særligt vigtigt når man
står overfor et svært problem, hvor der ikke umiddelbart er nogen løsning.
Mening for
medarbejderen
Når du stiller spørgsmål skaber du mening for medarbejderen.
Og den mening kan medarbejderen bruge til at arbejde videre med det komplekse
problem. Mening er nemlig retningsgivende og stærkt motiverende.
Handlekraft
Hvis du stiller gode spørgsmål vil du opleve at dine
medarbejdere bliver mere handlekraftige, for de har en klar retning. De vil
også blive i stand til at løse flere problemer selv. Det vil de fordi de lærer
at stille spørgsmål til sig selv og andre, og de spørgsmål kan være indgangen
til en løsning på udfordringen. Samtidig vil medarbejderne begynde at stille
spørgsmål til hinanden, og derfor hjælpe hinanden med at navigere i svære
problemer.
Træning
Mit råd til dig som leder er at blive god til at stille
spørgsmål. Det kræver lidt træning, og man kan let glemme at spørge, og komme
med svar i stedet for. Samtidig skal du blive dygtig til at stille spørgsmål
der ikke er for svære. Det giver en følelse af afmagt når man ikke kan svare på
et spørgsmål. Sørg for at stille det rigtige spørgsmål til den medarbejder du
står overfor.
Metoden smitter
Et ledelsesredskab spreder sig i kulturen i en organisation,
så det du gør som leder, vil blive en del af den måde vi taler på, på
arbejdspladsen. Så medarbejdernes oplevelse af spørgsmål som meningsskabende,
vil gøre spørgsmål til et arbejdsredskab for dem også.
Styrken i
hv-spørgsmål
www.nisgmadsen.com