fredag den 20. juni 2014

Besparelser som katalysator

Gør noget andet
Det bedste råd jeg nogen sinde har fået er: ”Når noget ikke fungerer, så prøv noget andet”. Det lyder så simpelt, men har konsekvenser. Det siger at mere af det samme, ikke er løsningen. Det siger at der skal handles, gøres noget andet. Det siger ikke at vi skal tænke os om i evigheder for at finde noget nyt. Rådet snakker slet ikke om noget nyt.

Nyt nyt nyt
For hvad er nyt værd? Hvad er det fede ved noget nyt? Jeg synes mere om at gøre noget andet. Keith Grint snakker om bricoluer, som arbejdsmetode. Det handler om at gøre noget med det man har, og få det til at fungere. Det kræver kreativitet at skabe løsninger med det vi lige har, men det er netop kreativitet. At finde løsninger ud fra ting vi godt kunne tænke os, kræver ikke kreativitet. Højst opfindsomhed.

Billedtitel:Bryster

Besparelser
Besparelser er et tegn på at noget ikke fungerer, så her passer det virkelig godt med rådet om at gøre noget andet. Og besparelser er en god katalysator for forandring. Mindre af det samme, er virkelig ikke noget jeg brænder for som medarbejder. Der er ligesom ikke meget energi i det.

Mindre af det samme
Mindre af det samme, som besparelse, føles som at give op. Det er den mindst kreative løsning. ”nå nu skal vi ikke mere..”, ”nu har vi ikke længere tid til…” og ”så er det slut med…” er opgivelse. Det er der ikke meget energi i. Jeg mener at det går ud over den faglige stolthed, det job man laver. Er der ikke meget mere energi i at skulle noget andet, end at skulle noget mindre?

Udvikling
Og jo vi kan godt blive ved med at bilde hinanden ind at forandring tager år. Men hvis det nu ikke er en mulighed? Hvad nu hvis vi bliver nød til at gøre noget andet nu? Og nu, fordi det vi vil gøre anderledes om 10 år, helt sikkert er forældet. Så kan vi have den evige udviklingsafdeling.

Det forhåndenværende søms princip
Vi må gøre noget med det vi har. Besparelser mener jeg lige så vel kan virke som katalysator for forandring. Vi kan ikke blive ved med at gøre som vi gør, altså må vi gøre noget andet. Den kreativitet der skal på banen kommer ikke til at handle om hvad vi ikke skal, men om hvad vi så skal.

Landskabet

Se dig omkring. Hvordan ser landskabet ud? Hvilke ting kan komme i spil? Hvordan spiller vi dem på en anden måde? Jeg prøver ikke at være arrogant. Situationen er dybt alvorlig ved besparelser, men derfor mener jeg også at vi skal gøre noget andet. Særlige situationer, kræver særlige løsninger.