Forsamlingshus
Jeg sidder og laver regnskab. Imens hører
jeg radio og der er et indslag der rammer mig. Jeg spidser ører: Josefine
Ottesen (fantasy forfatter) har valgt at købe et gammelt hus i Svendborg for at
lave et nyt forsamlingshus. Hun har brugt sine egne penge på projektet, da “der
var et overskud” som hun siger.
Undgå kommunen
Men hun har også valgt at gøre det selv
for at undgå møder med kommunen. Hendes tillid til kommunens evner til at få
tingene gjort er meget lille. Hun taler om endeløse møder og MEGET lang
behandlingstid indenfor kulturområdet.
Aktiv spiller
Josefine Ottesen har været en aktiv
spiller i civilsamfundet i mange år. Hun er en stærk spiller der har været en
del af mange projekter i civilsamfundet i Svendborg. Hun er allerede i gang med
at samle spændende samarbejdspartnere til sit nye forsamlingshus. Det er ikke
fordi hun ikke vil samarbejde at kommunen ikke er inviteret.
Ny aktivisme
Historien er spændende fordi den er et
udtryk for en ny aktivisme der breder sig blandt borgere i vores samfund.
Borgerne handler selv og går i gang uden at spørge kommunen. Der er mange
eksempler fra “sager der samler”, venligboerne og små initiativer som lokale
restaureringer af skilte og vedligehold af grønne områder.
Et slag i ansigtet
Selvom kommunen absolut er den største
spiller i et område, og repræsenterer borgerne i området, bliver de ikke
inviteret. Det er et slag i ansigtet på det offentlige. Jeg mener det ville
være bedre både for initiativerne og det offentlige hvis de var i stand til at
samarbejde. Men den opgave er svær for det offentlige.
Klods om benet
Der er mange systemer og hensyn i en så
stor en organisation som en kommune. Den er desuden politisk styret, og har
derfor mange hensyn der skal tages for at kunne samarbejde. Men de systemer
bliver nu en klods om benet der gør organisationen langsom.
Komme i møde
Jeg mener at kommunerne skal arbejde
aktivt med at kunne komme de nye borger-initiativer i møde. Der skal laves et
opgør med alle formaliteterne, og være plads til at kunne samarbejde mere
uformelt. Der skal kunne arbejdes med grupper der ikke er foreninger. Der skal
kunne laves midlertidige aftaler som der kan handles hurtigere på.
Ny bevægelse
Min oplevelse er at flere og flere
kommuner arbejder med at kunne komme de nye selvorganiserede frivillige i møde.
Det er dejligt at høre, og jeg tror at det bliver en bevægelse som det
offentlige ikke kan se bort fra.
