tirsdag den 6. december 2016

Vi ses til næste år

Æbleskiver

Som far til fire har jeg spist virkelig mange tarvelige æbleskiver i mit liv. Juleafslutningerne ville ingen ende tage. Fodbold, SFO, skoleklasse, spejdere og billedskole gange fire.
Mine børn er heldigvis blevet så store, at der ikke er flere juleafslutninger. Alle jer med udsigt til en endeløs række af juleafslutninger foran jer, vil jeg sige: hold ud! Det går over igen.

Kære BLOG-læsere.

Tak for et godt år med samskabelse.

Jeg er glad for at få lov til at inspirere til mere samskabelse og kvalificere det arbejde der bliver gjort. Jeg har været over hele landet fra København til Ålborg, og mærker at medarbejderne nu får lov til at arbejde med samskabelse.

Der er bevægelse i velfærden, og jeg har fået lov til at hjælpe rundt i kommunerne fra sundhedssystemet til bibliotekerne. Samtidig har der været flere kurser tværsektorielt såsom Seminarer.dk og Teknologisk institut.

Jeg har lige bestilt endnu et genoptryk af min bog “Plads til deltagelse - en introduktion til kommunal samskabelse”. Det er endnu et signal om, at der er stadig mere opmærksomhed på samskabelse.

Glæder mig til næste år, hvor jeg allerede kan se frem til at samarbejde med:
Museerne i danmark, Sundhedsplejen og Center for samskabelse i UCL.

Jeg vil ønske jer alle en god jul og et festligt nytår!

Vi ses på den anden side af nytåret.