tirsdag den 1. marts 2016

Noget for alle?

Jeg er taget på en endagsfestival med mine børn. Mine børn er mellem 10-14 år, og de spejler sig meget i deres omgivelser. Endagsfestivalen hedder “Glad Festival” og er for mentalt handicappede. Og de er anderledes. Jeg er glad, for at være der. Jeg kan nemlig se at mine børns oplevelse af normalitet, bliver voldsomt udvidet. Normalitet er et svært begreb. Man kunne ønske at lave noget normalt når man gerne ville lave et miljø for alle.



Som kommunal institution skal vi ofte tilbyde noget til alle i kommunen. Alle skal kunne bruge de services der er. Men kan man være noget for alle?

Start med at erkende at du er i rummet selv. Du har indflydelse, er medforfatter, på godt og ondt. Hvis du ikke giver plads til at andre kan være med til at forfatte rummet, og skabe det i deres billede, kommer rummet til at ligne dig. Dem der vil holde af det, er dem som ligner dig. Du vil skabe et miljø med kloner af dig selv.

Så har vi ikke længere et mangfoldigt rum, eller et mangfoldigt miljø. Hvis vi får et for homogent miljø bliver det bare endnu mere ekskluderende. Udvikling skabes i et rum med mangfoldighed. Derfor skal vi give plads til at rummet kan blive skabt i andres billede.

Der vil være ting du ikke synes om, men spørg dig selv om det er lavet til dig, eller til brugerne? Og at de “gamle” brugere ikke synes om det, er helt forudsigeligt. Alt er jo skabt i deres billede. Når det forandres, skal de lige vænne sig til at der er noget befriende i ikke at være den mest anderledes.


læs også: Midlertidige Rum