Er organisationer i samme situation som individet?
I dag er det alment at vi som mennesker skal skabe os selv. Vi skal gøre os til dem vi er, og det påstås at det kan vi. Vi kan vælge hvem, og hvordan vi er. Så vidt jeg er orienteret ville Søren Kierkegaard være dybt uenig. Man kan kun vælge sig selv, men det er til gengæld også et valg, at være sig selv.
Organisationer der arbejder indenfor mere bløde områder, står vel overfor samme udfordring. Vi skal skabe os selv. Vi skal gøre os selv. Vi skal vælge os selv.
Ordrer ovenfra
Hvis vi venter på at der kommer ordrer ovenfra, er jeg bange for at vi kommer til at vente længe. Måske kan det simpelthen bedre betale sig at fortælle hvem vi vil være, frem for at få det at vide. Så kan fortællingen også være den der giver mening på gulvet, i stedet for det der ses på de bonede gulve. Jeg tror en organisation kan skabe sig selv, hvis den tager sig friheden og mod til sig.
Et selv?
I Gergens socialkonstruktionistiske tankegang, stiller han spørgsmål ved om der findes et selv. Er der overhovedet et uafhængigt selv? En kerne af hvem vi er? Gergen mener vi er vores relationer. Vi bliver skabt i relationerne, i konteksterne vi bevæger os i. Derfor kan der ikke tales om et selv. Men den tanke kan godt stemme overens med at skabe sig selv. Eller i hvert fald at vi bliver skabt, hele tiden, i nuet.
Organisations relationer
Hvis vi er dem vi er sammen med, bliver del af konteksten, kan vi vel vælge vores kontekst og relationer med omhu. Vi kan egentlig gøre noget ved hvem vi er og hvor vi er. Organisationens relationer er det der skaber organisationen, og den bliver skabt hver dag.
Selvledelse
Selvledelse er måske gået fra at være noget medarbejderen gør, til noget organisationen gør. Og måske er det slet ikke så svært. Måske er vi blevet så vant til at lede os selv, at det nærmest er det nemmeste at være i en selvledende organisation. Vi er vores relationer, og vi skal skabe de relationer der skaber os.
PS. selvledelse er egentligt et interessant begreb i Gergens Perspektiv.
