Puljer er i dag blevet en meget stor spiller indenfor udviklingsarbejde med velfærden. Puljer er et politisk instrument, hvor der støttes de initiativer som politikerne ønsker. Det viser sig særligt når der skiftes regering: Pludselig er der en masse puljer der nedlægges eller ændres til andre formål.
Jeg har altid ment at puljer let gjorde en ide til puljens ide. At man som ansøger kom til at gøre som puljen gerne ville have, i stedet for at fastholde grundideen. Der er meget energi i ideen, og at gå på komprimis med den, kan betyde at energien og ejerskabet forsvinder. Følelsen af at ideens virkeliggørelse ligger i andres hænder, er ikke godt for arbejds-iveren.
Der er meget arbejde i at søge puljer, og lang ventetid. Det forhaler det at komme i gang med ideen. Når vi er tændt af ideen, har vi brug for at arbejde med den med det samme, og mærke om andre kan se ideen, kan blive tændt af den, og vil være med til at gøre noget. Hele den start hvor ideen bliver luftet overfor andre og du kan mærke om den har gang på jord eller ej. Andre kommer med input og ideen kan frit bevæge sig efter hvad vi ønsker, og er ikke bundet af hvad en pulje ønsker.
Som en gruppe der arbejder med en ide, skal vi give mulighed for andre at bidrage. Også med penge. Men i virkeligheden skal vi måske begynde at tænke det som at pengene skal komme til os. Vi laver noget spændende, også må andre gerne bidrage, hvis de har lyst.
Gode ideer, gode projekter er der mange der gerne vil støtte. Lad pengene komme til dig.
læs også: Svaret er DIY
