Min kone har givet mig en
bog om sundhedsfremme og peget på at det er tid til at jeg læser noget om Aaron
Antonovsky. Og hun har som sædvanligt ret. Antonovsky var
professor i medicinsk sociologi og taler om sundhedsfremme i stedet for
helbredelse. Men det der gør størst
indtryk på mig er hans tanker om meningsfuldhed.
Antonovsky mener at vi
hvis vi skal opleve mening skal vi også have indflydelse på vores verden. Vi
skal opleve at vi har et betydeligt ansvar for egne handlinger og at det vi gør
har betydning for vores situation. Altså at vi har indflydelse og betydning.
Det betyder at deltagelse
er lig med meningsfuldhed. Jeg er simpelthen så glad for Antonovskys blik på
meningsfuldhed. Deltagelse har længe været en pointe jeg har været meget glad
for. I samskabelse anses deltagelse som en essentiel del af løsningen. Borgerne
skal have indflydelse på hvordan deres egen velfærd. Derfor skal de være
aktører.
Og det er netop det
Antonovsky taler om. Han taler om at være aktør. En aktør er nemlig en der insisterer
på at kunne gøre en forskel. En der tager ansvar for egne handlinger og tror på
at han/hun kan gøre en forskel. At være aktør er en følelse er at være
betydningsfuld. Og det skal man nogle gange insistere på.
Det er tydeligt at en
følelse af meningstab ofte hænger sammen med en følelse af at man ikke kan gøre
noget ved den situation man er sat i. Det er simpelthen en meget demotiverende
følelse. Apati og meningsløshed breder sig hvis andre bestemmer opgaverne,
reglerne og resultaterne. Vi kan blive reduceret til objekter, og det er noget
af det værste for et moderne menneske.
Som medarbejdere skal vi
insistere på at vi kan gøre en forskel. Vi skal gøre os selv til aktører på
trods af de udfordringer vi møder. Og mange gange lykkedes det heldigvis, men
hvis organisationen vi arbejder i, ikke giver plads til at vi som medarbejdere
kan gøre en forskel er det svært.
www.nisgmadsen.com
