torsdag den 19. februar 2015

Løsning som det første


Ideer

Ideer og løsninger er dejlige. Stemningen kan virkelig blive god når man arbejder med ideer og løsninger. Der bliver skabt muligheder og vi kan alle bidrage. Det er så dejligt at det er forførende. I en proces bliver let hængende i ide og løsningsfase. Vi kommer på flere og flere af dem og forestiller os hvordan deres kraft kan løse det for os.

billedtitel: Pi om natten



Konsulent-modellen

Men ak… løsninger og ideer er i den første del af processen. Som på min model som er min ”konsulent-model”. Det med rødt er konsulentens opgave. Det med sort er hvad der skal ske. Modellen starter i ”Dream”. Sørg for at finde ud af hvad drømmen er. På vejen til at realisere drømmen skal vi finde løsninger, som fører os frem til de ønsker vi har.

konteksten

Måske er løsninger lige nøjagtigt de ønsker vi har. Vores håb om hvad der skal ske. Ideer og løsninger er dog ikke nok at have på taget. Vi skal have dem i hånden. Jeg tror ikke på ideens kraft. Jeg tror på kontekstens kraft.
Så når vi producerer ideer og løsninger, skal vi vide at det er et af de første skridt i forandringen. Der mange processer foran på vejen til forandringen. I virkeligheden er det ikke at få ideen der gør forskellen. Det er at få den gennemført.

Mig og ideen

Oplevelsen af at opdage at andre har gennemført noget med en ide, som man selv har haft, er sket tit for mig. Så hvorfor var det ikke mig der gjorde det? omstændighederne var der ikke. Ideen var der og den var ikke unik, men skabt ud af den kontekst vi er i nu. De fødes ud af hvad der tænkes generelt. Derfor får vi de samme ideer.

Forspillet

Det kan være ærgerligt, at sidde som leder med gode ideer der giver mening, og som kan skabe det du ønsker, men ikke kunne se dem lykkedes. Det er fordi konteksten ikke er til det, eller de kræfter der skal til for at udføre ideen ikke er der. Derfor er ideen blot forspillet. Slaget står når ideen skal blive til noget.

Ide og løsning” -energi

Det kan være en god hjælp med den bevidsthed. Vi kan bruge den gode ”ide og løsning”-energi til at få kræfter til resten af processen. Hvis vi giver os tid til at få blik for det arbejde der skal gøres for at ideen er en realitet.

Når vi har løsningen har vi starten.