Af en eller anden grund betragter vi ofte en organisation som en maskine. Det er ofte helt ubevidst, men hvis man først for blik for det, kan man se det. Maskine-metaforen har virkelig sat sit præg på vores måde at arbejde på.
At se en organisation som en maskine er en moderne måde at se det på: der findes en mekaniker der kan overskue og bygge organisationen, og se hvad der bedst. Det er når en ledelse (med konsulenter) mener at der kan justeres og optimeres. De mener at kunne se hele organisationen udefra, og derfor forstår organisationen. De kan udpege mindre effektive områder.
(Men de oplever jo ikke organisationen indefra, og har ingen fornemmelse for hvordan det ser ud i medarbejderperspektiv. Hvad der ser ueffektivt ud udefra, kan opleves som vigtigt og meningsfuldt indefra. (og være yderst effektivt))
Man ved også at man er inde i maskine-metaforen når det er et tab, når noget ikke skal gøres mere, eller der er en funktion der ikke længere skal varetages. Så står man jo med en hel del af maskinen der skal pilles fra hinanden, eller bare må stå ubrugt!
Maskiner kan ikke forandre sig. De er statiske. Så i maskine metaforen ser man på medarbejdere på samme måde: de er statiske. De udvikler sig ikke af sig selv. Nye funktioner kræver et kursus. Tandhjulet skal justeres for at yde optimalt. Der er ingen ydre påvirkning på medarbejderen uden for organisationen (maskinen).
Hvad med en organisk metafor? Hvad vil en metafor hvor vi betragter organisationen som en plante sige?
Hvis der skal være effektivitet og produktion, skal der sol til. Der skal arbejdsglæde og anerkendelse til. Omverdenen skal stråle ned på organisationen, så vil den være effektiv. Det er en ledelsesopgave, men en opgave der er mulig at løse.
Medarbejdere har egen dømmekraft, og kan forandre sig. De bliver påvirket udefra, og forandrer sig. Bladet ved selv hvordan det skal vokse, og finder ud af det i samarbejde med dem omkring dem. De arbejder i deres kontekst, og ser mulighederne der.
At noget forsvinder er en udviklingsmulighed. En plante visner et sted, og vokser et andet sted. Det er der ikke noget tragisk i. Faktisk er det en del af at vokse. Det visnede blad forsvinder fordi der ikke længere er brug for det. En plante kan forandre sig, og er derfor ikke fortabt ved udvikling hvor andre dele overtage funktioner.
Prøv at være opmærksom på hvornår maskine-metaforen, ligger til grund for hvordan man laver ændringer i organisationer. Det er ofte en en tavs opfattelse der bare bliver en præmis. Men det er synd for organisationerne. Gør metaforen åbenbar og diskuter om der er andre metaforer der kan give andre muligheder.
Læs også: For mange og for meget
Ingen kommentarer:
Send en kommentar