Når jeg er ude og tale om samskabelse og
borgerinddragelse bliver jeg nogen gange mødt med for store forventninger til
hvad det kan.
Hvordan bruger man borgerinddragelse når
man skal bringe en dårlig nyhed? Nogen gange må kommune og stat blive nødt til
at gøre noget som bare ikke bringer smil og glæde. Kan man bruge
borgerinddragelse til at gøre det nemmere?
Jeg tror det første du skal er at erkende
at det ikke vil bringe glæde lige meget hvad. Men det er heller ikke
nødvendigt. Borgere i dag har brug for at føle at deres velfærd er meningsfuld
- ikke nødvendigvis at den gør dem glade. Mening og glæde er to forskellige
ting.
Vi tager mange valg i vores liv hvor vi
prioriterer mening over glæde. Det er en gammel sandhed at børnefamilier ikke
er lykkeligere end andre. Men jeg vil vove at børnefamilierne føler en dyb
mening. At få børn er meningsfuldt, det er ikke kun fyldt med glæder. På samme
måde vil borgere der modtager en dårlig nyhed bedre kunne leve med den hvis de
kan se meningen med det.
Det bliver dog aldrig en nem dialog, og
derfor er det endnu vigtigere at bygge sine borgermøder op på andre måder, hvor
samtalerne kan foregå på andre måder. Prøv at lave boder i stedet for et stort
møde. Prøv at få borgere til at være med til at forklare problematikken. Evt
borgere der har prøvet det. Og hvis der skal være en høring, så sørg for at den
ligger allersidst i processen.
Borgere har en masse at bidrage med, og
hvis de ikke får andre muligheder så bidrager de med brok og utilfredshed. Det
er noget sjovere som medarbejdere at arbejde sammen borgere, end at få modstand
fra dem. Derfor kan det betale sig at gøre et stort forarbejde frem for at tage
sig af brok og utilfredshed.
