I dag har overskud af løsninger. Og der bliver tilbudt flere nye løsninger hele tiden. Prøv relationel koordinering! Prøv Teori U!, Prøv Leadership Pipeline!
Der er bud fra alle steder. Der er så mange bud på, hvad vi skal gøre for at løse vores problemer. Så mange, at jeg selv, bliver en smule forlegen over, at skulle placere en masse løsninger i landskabet, og råbe : “De er de bedste løsninger!”
Hvad skal vi med alle disse løsninger?
Jeg var til en konference med mindlab og COI. Her snakkede man meget om spredning. Hvordan får vi de andre til at gøre det, som vi gerne vil have til at gøre? Hvordan får vi dem til at tage imod vores løsninger?
Også huskede jeg hvordan man kan blive påduttet løsninger oppefra i hierakiet. Hvordan det var som medarbejder, at få alle de løsninger der, tydeligvis var fantastiske, puttet ned over hovedet.
Det føltes som om at løsningerne så flotte og fine ud oppefra, men var uden mening set nedefra.
Vi kunne ikke, på den kommunale institution, se meningen, men det var tydeligt at meningen kunne ses oppefra. For cheferne og direktørerne synes det var vigtigt og godt.
Med et overskud af løsninger, og med fare for at man kun ser meningen fra sit eget synspunkt, holder det op med at være smart at komme med nye metoder og løsninger. Glansen går af alle de gyldne løsninger.
Er der et behov?
Læs også: Gyldne Løsninger
