Mere end
Samskabelse
kræver en organisation der er mere end sine ansatte. For at komme ud over
institutionerne bliver organisationen nød til at overskride sig selv. Hvilke
udfordringer har en organisation der er opdraget i new public management(NPM)
med denne overskridelse?
Billedtitel: Dans mand dame
Spørgsmål
I NPM er
der klare krav til hvad der skal løses af opgaver. Hvis disse opgaver ikke
løses, har man ikke gjort sit job.
Men hvad nu
hvis det ikke var de opgaver der gav mening at løse?
Hvad nu
hvis andre opgaver viste sig at være de vigtigste?
Hvad nu
hvis ubeskrevne opgaver var de vigtigste?
Hvad nu
hvis det var andres opgaver der var de mest præsente?
Opgaver
Hvordan
forsvarer man at man har løst opgaver og fået resultater indenfor noget der
ikke måles? Vi kan blive hængt op på opgaver der er aftalt. Vi kan ikke blive
hængt op på uaftalte opgaver. Med klare beskrivelser af opgaverne, og et omfang
af opgaver der suger alle resurser, er det svært at synes man skal løse andres
opgaver. Bare at få øje på andre opgaver end dem der står tårnhøje foran dig,
er en opgave.
Politisk
Politisk er
det ønskeligt at man kan henvise til at opgaven løses, og det er aftalt. Kritik
kan afvises med henvisning til klare aftaler om at det gøres. Kvaliteten af
løsningen er så svær at beskrive at man ikke kan hænges op på den. Det giver en
model hvor vi lover at løse utrolig mange opgaver, men ikke om det er effektivt
eller godt.
Antallet af opgaver bliver fokus
Min påstand
er at en række af de opgaver vil blive opløste i det øjeblik at der løses andre
opgaver i samskabelse. Men det er uforudsigeligt, og derfor svært at imødegå
kritik med andet end håb og politiske holdninger. Handlekraft og løfter er ikke
mulige. De er i dag meget brugte til at ryste kritik af, og hvordan skal vi
klare os uden dem?
DIY
Måske kan
vi se på nogen af de bevægelser der foregår i vækstmiljøet, udenfor vores
rækkevidde. Måske har de et bud på hvad der kan pege en retning ud af NPM.
DoItYourself
er en måde hvor du selv tager ansvaret og gør det, fordi involvering af
systemer bliver uoverskueligt og besværligt. Man gør sig selv i stand til at
gøre det man vil, evt i samarbejde med andre mennesker.
Udenfor organisationer
Det foregår
i høj grad udenfor organisationer. I DIY skal der ikke bruges kræfter på
beskrivelser. Der bruges kræfter på handlinger.
Der er som
udgangspunkt ikke andre resurser end dem vi kan se lige foran os. Dig og mig.
Der bliver brugt utraditionelle materialer, og der deles med hinanden.
Generøsitet er meningsfuldt. Det er faktisk det der gør det muligt at gøre det
man vil. Du hjælper mig, jeg hjælper dig. Jeg deler med dig, du deler med mig.
Initiativer
som en APP der fortæller hvor der er offentlige æbletræer, brombærbuske og
nødder (man kan også dele sine private træer) fortæller om den tankegang. Jeg
deler mine bedste plukkesteder. Jeg holder dem ikke hemmelige til mig selv.
Kan en stor organisation løse store
komplekse velfærdsopgaver ud fra de metoder?
Ja den kan.
Det store spørgsmål er hvordan.
Læs også: Organisering?
