”Når man flygter, mister man ikke bare
sit hjem. Man mister også alle dem der kender dig, og kan sige god for dig”
Jeg er til
foredrag med den nu tidligere generaldirektør for Dansk Flygtningehjælp Andreas
Kamm. Hans udsagn får mig til at tænke på hvordan man får et job når der ikke
er nogen der siger god for en.
Sige ”God” for nogen
Integration
er en af de problemer som kommunerne ikke kan løse selv. Der er behov for
civilsamfundet. Der er nogen der skal sige god for Mahmoud. Og det duer ikke at
det er en der er betalt for at gøre det. Det skal være en der kender Mahmoud og
måske endda har en vis troværdighed i samfundet. Det kan kun en fra
civilsamfundet gøre.
Gøre lokalsamfundet til aktører
Kommunerne
gør et stort arbejde for at integrere de flygtninge der kommer til landet. Det
er ikke en nem opgave. Der er utroligt mange faktorer i spil. Fra krigstraumer
til mangel på tillid til staten, til statens modvilje til at sætte flygtninge i
et positivt lys. Det er lokalsamfundet der skal integrere flygtninge, og derfor
skal lokalsamfundet blive aktivt når de møder flygtninge. Kommunen skal lægge
berøringsangsten til side, og gå ud i de små lokalsamfund, og gøre dem parate
til at modtage flygtninge.
Flygtningen som aktør
Det er
samskabelse der er nøglen til god integration. Kommunen skal gøre noget,
civilsamfundet og virksomhederne andet. Men ikke mindst skal flygtningen selv gøres
i stand til at handle og vælge. De skal gøres til aktører. Hvis den gode vilje,
den gode service, fratager dem alle handlemuligheder så bliver de passive.
Aktivere aktørerne
Integration
har brug for at kommune og civilsamfund, virksomheder og flygtningene selv, er
aktører. Derfor giver det god mening at tænke i samskabelse når vi arbejder med
integration. Vi skal bruge, de værktøjer der er indenfor samskabelse, og
aktivere alle aktørerne.
