Theres a
crack in everything
Thats how
the light gets in
Leonard Cohen
Det er i sprækkerne at lyset kan
komme ind
Det er
forventet af en leder, at han holder styr på tingene. At han sørger for at alle
reglerne bliver overholdt. At der ikke er slinger i valsen. Alligevel er der en
skønhed i Leonard Cohens ord som giver eftertanke. Skal vi som ledere ikke have
blik for sprækkerne? Hvis en sprække er ”slinger i valsen” eller ”spillerum”,
hvilke ting bør vi så have for øje?
Billedtitel: Blæksprutte
En leder bør være til at stole på.
Jeg snakker
ikke om det at holde aftaler. Selvfølgelig skal aftaler holdes. Selvfølgelig
skal reglerne holdes, men efter det er der stadig et rum. En slinger i valsen.
Sprækker. Hvordan kan vi fremstå ansvarlige og troværdige, og samtidig have
blik for sprækkerne? Kan ledelse rumme ikke at være klar og præcis?
liv
Måske skal
vi opgive at kunne overskue hvordan livet leves. Så kan det være vi får en praksis
som er strategier og planer overlegne. Det er nu det sker, og det der sker kan
vi ikke have forudset og lavet regler for, det er livet for komplekst til. Så
vi må opgive reglerne og give plads til slinger i valsen.
Strammer du garnet, kvæler du barnet
Det er i
sprækkerne at tingene sker. Der er der der er mulighed for at der kan ske noget
nyt. Noget anderledes der kommer igennem en sprække. Det kreative er vel at
komme igennem sådan en sprække. Hvis tingene er klare og præcise, efterlader vi
måske ikke plads til sprækkerne. Hvis vi hele tiden prøver at undgå uklarheder,
usikkerheder, så bliver vi måske som rustfrit stål: intet kan leve på det.
Kompliment
Jeg synes
det er et stort kompliment når der sker ting jeg ikke havde set kunne ske. Når
der er liv der blomstrer uden om mig. Det fortæller mig at jeg har gjort det
muligt. Det fortæller mig at jeg har givet plads til sprækkerne. De ting jeg
aldrig hører om, kører jo så godt at det ikke behøves min opmærksomhed.