Kære Samarbejdspartnere - Glædelig Jul!

Det har været et godt år for samskabelse. Med kommunalvalget på plads, vil samskabelsesdagsordenen buldre frem. I år har både arbejdsmarkedsområdet og handicapområdet begyndt at se kvaliteterne i samskabelse. Jeg glæder mig til at arbejde videre med de områder.

Fra Service til Samskabelse.

I 2018 vil min anden bog ”Fra service til Samskabelse” blive udgivet på forlaget Frydenlund. Bogen ser på hvilke konsekvenser et har at arbejde med samskabelse. Hvad vi skal bevæge os fra, og hvad vi skal bevæge os imod. Jeg er sikker på at den vil kvalificere debatten om samskabelse, og vil blive brugt af medarbejdere og ledere der arbejder med samskabelse.

Meningsfuldt

Det har været en fornøjelse at være rundt i hele landet og åbne for mere meningsfuld velfærd. 

Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet i 2018. 

www.nisgmadsen.com

Samskabelse kan bruges når vi skal integrere flygtninge

”Når man flygter, mister man ikke bare sit hjem. Man mister også alle dem der kender dig, og kan sige god for dig”

Jeg er til foredrag med den nu tidligere generaldirektør for Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm. Hans udsagn får mig til at tænke på hvordan man får et job når der ikke er nogen der siger god for en.

Sige ”God” for nogen

Integration er en af de problemer som kommunerne ikke kan løse selv. Der er behov for civilsamfundet. Der er nogen der skal sige god for Mahmoud. Og det duer ikke at det er en der er betalt for at gøre det. Det skal være en der kender Mahmoud og måske endda har en vis troværdighed i samfundet. Det kan kun en fra civilsamfundet gøre.

Gøre lokalsamfundet til aktører

Kommunerne gør et stort arbejde for at integrere de flygtninge der kommer til landet. Det er ikke en nem opgave. Der er utroligt mange faktorer i spil. Fra krigstraumer til mangel på tillid til staten, til statens modvilje til at sætte flygtninge i et positivt lys. Det er lokalsamfundet der skal integrere flygtninge, og derfor skal lokalsamfundet blive aktivt når de møder flygtninge. Kommunen skal lægge berøringsangsten til side, og gå ud i de små lokalsamfund, og gøre dem parate til at modtage flygtninge.

Flygtningen som aktør

Det er samskabelse der er nøglen til god integration. Kommunen skal gøre noget, civilsamfundet og virksomhederne andet. Men ikke mindst skal flygtningen selv gøres i stand til at handle og vælge. De skal gøres til aktører. Hvis den gode vilje, den gode service, fratager dem alle handlemuligheder så bliver de passive.

Aktivere aktørerne

Integration har brug for at kommune og civilsamfund, virksomheder og flygtningene selv, er aktører. Derfor giver det god mening at tænke i samskabelse når vi arbejder med integration. Vi skal bruge, de værktøjer der er indenfor samskabelse, og aktivere alle aktørerne.

www.nisgmadsen.com

Hvordan kan det være at politiet samskaber?

Overrasket

På mange måder tænker jeg ikke lige på ligeværdigt samarbejde mellem borgere og det offentlige når jeg tænker på politiet. Jeg tænker mere på bøder, sætte folk i fængsel og opklare forbrydelser. Derfor blev jeg også mere og mere nysgerrig, da jeg stødte på politiet i mit arbejde med samskabelse.

Hvad er tryghed

Politiets opgave er at skabe tryghed hos den enkelte borger. Med den opgave kan politiet så bestemme hvad der er tryghed? Nej, det giver nemlig ikke meget mening. Følelsen af tryghed er ikke noget politiet bestemmer. Kan man så sige at de ikke kan løse deres opgave?

Definitionsretten

Lige præcis her tilbyder samskabelse en måde at arbejde på. Når vi som det offentlige ikke kan beholde definitionsretten, så bliver vi nødt til at spørge vores borgere, og give dem lov til at have en del af definitionsretten. Men det betyder ikke at politiet ikke kan arbejde med tryghed. Det betyder bare at de må arbejde med det sammen med andre. Det er tydeligt for dem at de ikke kan løse opgaven selv.

Ingen enkle løsninger

I virkeligheden er kriminalitet et meget komplekst problem. Det kan ikke løses med enkle løsninger. Vi kan ikke bare spærre alle dem der er kriminelle inde. Det er simpelthen en dårlig løsning. Det koster alt for meget, og forhindrer ikke flere i at blive kriminelle. USA er et tydeligt eksempel på at den løsning ikke skaber mindre kriminalitet. Der er efterhånden så mange i fængsel at det er en stor byrde for det offentlige, og kriminaliteten er ikke blevet mindre.

En løsning er ikke nok

Når nu kriminalitet er et komplekst problem, som vi ikke kan løse med enkle løsninger, betyder det at vi ikke kan nøjes med én løsning, men må finde flere løsninger på samme tid for at løse problemet. Og det ved vi jo godt: En indsats er ikke nok for at få folk ud af kriminalitet. Der skal gøres noget på mange fronter: job , bolig, omgangskreds, måske misbrug eller psykiske problemer. Det hele skal løses på samme tid, og derfor kræver det mange løsninger på samme tid.

Anerkendelse af samskabelse

Jeg er virkelig glad for at politiet er nået frem til værdierne i at arbejde med samskabelse . De anerkender at metoderne indenfor samskabelse kan bruges til komplekse problemer. Jeg tror på at det bliver bedre løsninger der bliver skabt, med den erkendelse. Ikke nemmere, ikke mindre komplekst, men mere levedygtige løsninger.

Se mere om politiets metoder og arbejde med samskabelse her:

https://www.politi.dk/da/ompolitiet/Samarbejde/cocreation/

www.nisgmadsen.com

---

Løs demokrati-opgaven med samskabelse

Nogle gange ved de kursister jeg har ikke hvad de skal gå i gang med, når de skal tage et samskabelsesinitiativ. Jeg har et råd der får folk op af stolene, men har sin egen logik: vælg et problem som I ikke har kunnet løse før.

Risici

Når man vælger et problem som ikke er blevet løst før, så er tager man ikke de store risici. Der er rimeligt frit spil og muligheder for at gøre ting vi ikke har gjort før. Hvis det ikke lykkedes at løse det tilfredsstillende med samskabelse, vil ingen blive sure. Det blev heller ikke løst da de prøvede at løse det på traditionel vis.

Komplekse problemer

En anden fordel kan være at grunden til at det ikke lykkedes at løse problemet før, netop var at det ikke blev gjort med samskabelse. Der er visse problemer der er så komplekse at de ikke lader sig løse med traditionelle metoder.

Bibliotekerne

Et af dem er meget fremme hos bibliotekerne nu. Bibliotekerne skal udbrede demokrati, og de ser det som en vigtig opgave at få de unge til at engagere sig i politik og deltage i valg. Snart kommer kommunevalget, og bibliotekerne ved at de skal gøre noget for at få de nye unge vælgere til at stemme.

Demokrati

Men det lykkedes ikke. Det er ikke lykkedes før. Demokrati er simpelthen et komplekst problem der ikke lader sig løse, ved at vi sætter plakater op hvor der står “STEM NU!” Ikke en gang en facebook kampagne vil kunne gøre det. De unge bliver nødt til at være med til at skabe løsningen.

Samskabelse som metode

Her kommer samskabelse ind i billedet! Samskabelse bygger på at få modtageren af velfærd (her den unge) til at være med til at skabe den. De skal være aktører i det, og være med til at bestemme hvad løsningerne kunne være. Samtidig skal de være med til at realisere dem.

God mening

Samskabelse er en glimrende måde at arbejde med demokrati på. Særligt med unge giver det god mening. Jeg vil derfor opfordre til at bruge samskabelse til metode, og hvis det ikke lykkedes - så er der nok ikke nogen der bebrejder jer. Det er ikke lykkedes før.

www.nisgmadsen.com

“Spildte penge”

Et billede af vores Innovationsminister er i min avis, og overskriften er fængende: “Spildte penge”. Ingen har lyst til at spilde penge. Og så er det endda offentlige midler - vores allesammens penge.

Innovationsminister

Det er dejligt med en innovationsminister når man arbejder med at udvikle vores velfærdssamfund. Ærgerligt at det bedste bud på innovation er nye centrale indkøbsaftaler. Det lyder bare så rigtigt at vi skal få flotte indkøbsaftaler der giver store rabatter. Hele staten skal købe for hele det offentlige.

Overset

Og når noget er så rigtigt, er der noget galt. Der er noget der bliver overset. Når jeg laver samskabelsesinitiativer med offentlige institutioner møder jeg (uden undtagelser) altid en medarbejder der rækker hånden op og spørger: “Hvad gør vi så med indkøbsaftalerne?” Der er simpelthen ikke mulighed for at gøre noget anderledes uden at indkøbsaftaler kommer i vejen.

Indkøb

Et indkøb er ikke bare et indkøb. Måske for økonomifolk der ikke har fået forklaret at et indkøb kan indeholde en masse ting. Det kan være en pædagogisk aktivitet, det kan være nødvendigt hurtigt at købe noget, at alle kan være med til indkøbet (også borgerne), at leveringen er med det samme. At leverandøren er en bestemt.

Simpel proces

Der er så meget man ikke kan se når man ser på en organisation udefra. Så ser man på indkøb som en simpel proces. Men hos den enkelte medarbejder er der brug for fleksibilitet. Der er brug for flere handlemuligheder. Jo, det er fornuftigt med indkøbsaftaler, men ikke dem der skaber begrænsninger for medarbejderne.

Aftaler

Indkøbsaftaler indeholder ofte aftaler om at alt af det vedrørende produkt SKAL købes hos en særlig leverandør. Og det lukker døre i de små lokalsamfund, og gør det svært at manøvrere. Der er så meget mere i et indkøb end man umiddelbart kan se. Der er blandt andet særlige ønsker fra borgere om hvad det skal være.

Kompleksitet

Vi skal huske at det er mere komplekst end vi kan overskue. Vi skal se efter kompleksiteten og give så stort et mulighedsrum som muligt for medarbejderne. At kompleksitetsreducere som Sophie Løhde er der ikke meget innovation i.

Jeg håber hun anerkende kompleksiteten, og vil give det offentlige færre bindinger og mindre bureaukrati. Man skal kende sin begrænsning.

Artiklen er fra Weekendavisen #23 9.juni 2017, side 6 samfund.

www.nisgmadsen.com

Farvel til service

De er ved at vælte ned af stolen - “Hvad! Skal vi ikke rydde op efter dem der har været i børneområdet?”

Kontrakten

Jeg står overfor 60 biblioteksmedarbejdere og det er tydeligt at jeg har ramt et ømt punkt: de vil gerne samskabe, men de vil også opretholde en service for brugerne. De tør ikke give ansvaret for oprydningen videre til brugerne. De er bange for at få skældud af brugerne - ikke leve op til kontrakten: som medarbejder leverer vi en service til borgerne.

Fint og fantastisk projekt

Når vi skal samskabe skal vi give mulighed for at brugerne kan bidrage. Vi skal give dem ting de kan gøre. Det kan være helt simple ting som at lægge aviser på plads, tømme postkasse eller andet simpelt. Det kan være en start. Det behøves ikke at være et fint og fantastisk projekt. Hvis man som bruger bidrager bare en smule, føler man sig allerede som en del af et fællesskab og som en aktør. Ejerskabet til institutionen vil vokse og andre ideer vil vokse frem.

Rod

Service har det problem, at det sørger for at der ikke er noget for brugerne at gøre. Der er ikke noget sted de kan tage fat. Medarbejderne ordner det hele. Derfor foreslår jeg biblioteksmedarbejderne at lade rodet ligge og se om der er nogen brugere der begynder at rydde op af sig selv. Og hvis der er klager fra brugere, så opfordre dem til at rydde op. Det er lige så meget deres bibliotek som medarbejdernes.

Mindre pænt

Men at sige farvel til service er stadig svært. For medarbejderne betyder det at de mister indflydelse på hvordan det hele skal være, og at de skal kunne stå på mål for noget “mindre pænt”. For brugerne, kræver det en accept af at de skal bidrage med andet og mere end deres skat. De skal tage et ejerskab.

Service

I min kommende bog er kapitlet om vores afsked med service vokset til at blive det vigtigste. Det havde jeg ikke regnet med da jeg startede. Jeg håber ikke mine læsere falder ned af stolen når de læser kapitlet.

Min kommende bog bliver udgivet på forlaget Frydenlund - se her

Se mere på www.nisgmadsen.com

"Mangfoldighed"

Mens jeg er i gang med at finpudse min nye bog, kan du her læse et indlæg fra 2014. Spørgsmålene det stiller, har jeg endelig fundet bud på. Det beskriver jeg i min kommende bog. 

Indtil da må du have god fornøjelse med "Mangfoldighed"

”I samskabelse er mangfoldighed et adelsmærke. I New Public management er det en skamplet.”

Jeg står i nattøj og skriver på min telefon. Sætningen ville ikke lade mig sove. Men det er ikke fordi jeg forstår den dybere mening med den, i øjeblikket. Sætningen forfølger mig, og stirrer bebrejdende på mig hver gang jeg ser den. Den kræver at blive forløst.

Billedtitel: Usynlig sværdmand

Ledelse og styring

Lisbeth Binderup, som er kommunaldirektør i Skanderborg Kommune, fortæller om hendes syn på ledelse og styring gennem en historie: når hun skal flyve, skal der styring til. Alt omkring et fly, skal altid fungere, og procedurer er vigtige arbejdsredskaber. Når en operainstruktør laver en forestilling, får han ingen applaus hvis det ligner det samme som sidste gang. Her er procedurer meningsløse. Det beskriver hun som ledelse.

Procedurer

New Public Management (NPM), er glad for styring. I velfærden er der beskrivelser af hvad der skal foregå, og på hvilke måder. Der er procedurer i velfærd fra NPM. Alt bliver dokumenteret og evalueret, tjekket og sikret, som var det et fly der skulle ud og flyve. Men det er det ikke.

Ensartethed

Under sådan en styring giver det ikke mening med mangfoldighed. Faktisk er det en skamplet. En flyveleder skal ikke arbejde på mange forskellige måder. Han skal følge procedurer. Og det er vi glade for. Det er vigtigt med ensartethed her.

Mennesker

Men i velfærd er det mennesker vi har med at gøre. Mangfoldige mennesker, med mangfoldige problemer. Mangfoldige problemer der kræver flere løsninger, og flere forskellige løsninger.

Særligt

I samskabelse er der plads til at hver løsning er noget særligt. Det er ligefrem en forudsætning for god samskabelse at det aldrig er set før. Det er derfor at mangfoldighed er et adelsmærke for samskabelse.

Spørgsmål

Hvordan bliver det så retfærdigt, hvis det ikke er ens? Hvad bliver der af rettigheder? Hvordan kan vi måle hvis der ikke er nogen standard?

Det er spørgsmål som bliver stillet fra NPM til samskabelse. I samskabelse kan vi leve uden. Men det er et spørgsmål hvordan.

www.nisgmadsen.com

De rigtige samarbejdspartnere

I oktober 2014 skrev jeg denne artikel om speltmødre. Den er stadig aktuel, og pointerne bruger jeg stadig i mine foredrag. God fornøjelse.

Speltmødre-udfordringen

Hvad gør vi når vi lytter og bliver tonet ørerne fulde af speltmødre?

En speltmor er en særligt krævende borger, der er rigtig god til at sætte ord på sine ønsker og krav. En der er i stand til vide hvad de har krav på, og er klar over hvad de mener er rigtigt og forkert. Man kan stå som institution og gerne ville lytte til sine brugere, og det eneste man kan høre er speltmødrene. De er mødt op. De har læst invitationen. De ved at de kan få indflydelse, og de vil have den. Men der er et demokratisk problem. Kan vi bare gå ud fra at de taler for resten af brugerne?

Demokrati

Hvis vi lader dem bestemme er det demokratisk: vi har lyttet til dem der er mødt op, og retter os efter hvad vi får at vide. Hvis vi lader dem bestemme er det udemokratisk: de repræsenterer ikke alle brugerne og hvis de får deres vilje er der andre der ikke får det. Måske dem der havde mest behov for det.

Inviter rigtigt

At invitere er en kunst. Tænk på hvor mange invitationer du selv modtager. Invitationer i sociale medier, til møder, til kulturelle oplevelser. Mange invitationer ser vi ikke engang. Andre accepterer vi ikke som invitationer, men ser som opfordringer. Invitationer til fødselsdage og eftermiddagskaffe af venner og familie. Nogen invitationer er guld værd, andre kræver overtagelse af afsenderen.

Til hvem?

At invitere handler om at forstå sin modtager. På hvilken måde foretrækker din modtager at blive inviteret? Skal det være personligt? Åbent eller med krav om tilmelding? Som noget særligt, eller uformelt? Hvis vi skal have alle med, skal vi kunne invitere rigtigt. Når speltmødre er de eneste der møder op, er det fordi du har inviteret på en måde, så de tror det er kun til dem. Alle andre tror også det kun er tilspeltmødre, og kommer ikke.

Filter

Vi skal lytte på de rigtige måder, så vi kan høre alle stemmer, og ikke kun dem der råber højest. Vi skal kunne høre forskel på hvad de forskellige brugere siger. Det kræver opmærksomhed og en indsats. Vi skal bruge vores færdigheder til det, for det kan være at de siger noget i et sprog som vi ikke er hjemme i. en måde at sige tingene på, som betyder noget andet end vi er vant til.

Speltmor-tyranni

Du kommer selv fra et segment. Der er nogen mennesker du nemmere forstår fordi de er en del af din kulturelle kontekst. Derfor skal vi være demokratiske og lytte forskelligt til forskellige. Inviter og lyt rigtigt! Ellers bliver det speltmor-tyranni. 

www.nisgmadsen.com

Jubilæums-udgivelse

Bloggen har 5års-jubilæum i juni. Derfor genudgiver jeg de bedste inspirationsartikler.
"Mellem ja og nej" handler om ledelse, men også om samarbejde og bedre samtaler.
Artiklen er fra juni 2013 men absolut ikke forældet.

Mellem "ja" og "nej"

Undgå ja eller nej.

Det er bedst med spørgsmål der kan besvares med andet end ja eller nej. Det er ikke mange valgmuligheder at have. Jeg går efter at have så mange muligheder som muligt. Så stort et mulighedsrum som muligt. Min ledelse går ud på at præventivt undgå spørgsmål der besvares med ja eller nej. Derfor bliver jeg næsten helt ærgerlig når jeg får sådan et spørgsmål.

At åbne mulighedsrum

Jeg tror på kompleksitet. En ting er ja og nej, men der er en masse i mellem de to svar. De er for mig at se polerne, og der er et rum mellem de to svar. Jeg ved godt at sproget kommer til kort her. Hvad hedder de svar? 

Billedtitel: Regngråd

Enten-eller, både-og

En hjælper til det er den moderne fysik. En elektron kan godt være to steder på en gang. Den er ikke enten eller. Den er både og. Den eksisterer i et felt. Som om den er tværet ud. Hvis vi skal mindske den kompleksitet så kan vi vælge at se hvor den er, men så kan vi ikke se hvilken retning den har. Vi kan også vælge at se hvilken retning den har, men så kan vi ikke se hvor den er. Altså vil vores bedste svar altid være et felt, et mulighedsrum. Så selv det mest konkrete (vores verdens byggesten) kræver vi forstår, at svar er i rum og ikke i et punkt. Det giver os til gengæld langt mere spillerum.

Et gæt, en usikkerhed, en sandsynlighed

Her mener jeg at vi kan lære noget om beslutningstagning. Vi er altid i et felt hvis vi skal vide mest. Et gæt, en usikkerhed, en sandsynlighed. Hvis vi kun ser ja og nej, er der en masse vi ikke får at vide. Så vi skal kunne være mellem et ja og nej. Åbne feltet op og se på hvad det er. Hvad ligger der mellem ja og nej.

At kompleksitere

Jeg kan godt lide at kompleksitere. Det er ikke altid populært. Det er ikke altid lettere kompleksitet, og der er forskel på hvor meget kompleksitet vi synes er fedt. Altså som mennesker. Derfor er der også forskel på hvor konstruktivt det er. Men for mig er det der at det spændende er. Hverken i punkt eller retning. Hverken i ja eller nej. Men lige der mellem ja og nej, mellem punkt og retning.

5 års jubilæum!

Til sommer har bloggen her eksisteret i 5 år. 5 år med inspirationsartikler om ledelse og samskabelse. Jeg vil gerne takke alle mine trofaste læsere, og alle dem der finder inspiration her på bloggen.

I anledning af jubilæet vil jeg gen-udgive en række af de bedste artikler.

Denne artikel er fra november i 2014. "Generøsitet i et mangelsamfund" er absolut en af mine yndlingstitler, men artiklens indhold er heller ikke så dårligt. GOD FORNØJELSE!

Generøsitet i et mangelsamfund

Samarbejdsform

Samarbejdsformen i samskabelse har et krav om at organisationen er i stand til at følge de andre aktører, der er med-skabere. Dette kræver måske en overskridelse af den sædvanlige organisation. Hvilke udfordringer har en organisation der er opdraget i new public management(NPM) med denne overskridelse?

Billedtitel: katte i nat

Siloer

I NPM er der organisations-siloer. Det er siloer som har den effekt at vi bliver belønnet for det vi gør inde i siloen, frem for resultater i hele kommunen. Med resultatstyring og måling, er det svært at blive belønnet i samskabelse, da resultaterne ikke er åbenbare før efter det er sket. Det kan heller ikke garanteres at resultatet er hvad man startede med at ville, da ejerskabet over hvad der skal ske, ikke længere er kommunens.

Resurser

Resurser kan tildeles forventede resultater. Projekter som kun har lidt viden om de forventede resultater, er altså svære at tildele resurser. I NPM skal der en gennemskuelig proces og klar strategi med en gennemarbejdet handlingsplan til, før  det er muligt at give resurser til et projekt.

Men hvis projektet ikke er i stand til at levere det, hvordan tildeler man så resurser?

Resultater i en anden silo

Med en klar kerneopgave, vil den enkelte afdeling fokusere på at løse sine egne opgaver, og ser ikke sig selv som nogen der skal løse andres opgaver. I samskabelse vil f.eks. kulturelle aktiviteter løse socialpsykiatriske opgaver. Hvordan kan kulturorganisationen se meningen i at gøre det, når de ikke får midler til det? Og hvordan kan socialpsykiatrien se værdien i at lave kulturelle aktiviteter, når de ikke får resurser til det?

En klar kerneopgave har mange positive effekter, men begrænsningen kan også blive tydelig. ”Det er ikke vores opgave” vil hurtigt kunne blive en udfordring for samskabelsesprocesser.

Generøsitet i mangelsamfund

For at overkomme de problematikker kræver det generøsitet. Generøsitet i en situation hvor ingen synes de har nok til at løse deres kerneopgave, er et stort krav. Den går ikke i NPM. Det er noget af et sats at bruge sine midler på ”andres” opgaver, også håbe på at de ”andre” løser ens opgaver. Det kræver ganske enkelt at man er ”tossegod” eller har det som med gæstfrihed. Man gør det bare, fordi det er det rigtige at gøre.

www.nisgmadsen.com

Læs også: Udvid din organisation!

Oplevelsen i højsædet

“Den gode oplevelse” - det blev målet for, hvad kommunen skulle lave. Det var det vigtigste: at borgerne havde en god oplevelse. Og det lyder jo rigtig fint. Folk, der har haft en god oplevelse, brokker sig ikke. De taler pænt om en.

Oplevelse eller?

Men når vi snakker velfærd, er det vel ikke oplevelsen der er det vigtigste? Lige meget hvor glad jeg er for min behandling, er der jo ikke meget ved det, hvis det ikke virker. Hvis jeg ikke får den hjælp, jeg har brug for. Selvom jeg er glad for de møder jeg har med min sagsbehandler, så er det ikke noget værd, hvis jeg ikke bliver en del af samfundet igen.

Min oplevelse

Hvis oplevelsen er det vigtigste, er velfærd blevet et produkt, man får i en butik. Man bliver kunde i stedet for borger, og da det er min oplevelse det drejer sig om (noget ganske subjektivt) har jeg altid ret. Kunden har altid ret. Hvor må det være irriterende som sagsbehandler at skulle sørge for, at borgeren har en god oplevelse. Service er at føje sig og gøre glad, at please.

At være kunde

Men lad os se det som en borger vil se på det. Hvordan opleves det at blive kunde i en velfærdsbutik? En gang imellem er jeg kunde. Jeg træder ind i en butik og forventer venlighed og imødekommenhed. Men som kunde forventer jeg ikke ærlighed fra ekspedienten. Jeg ved jeg står overfor en der har en interesse der hedder penge, ikke min livskvalitet. Det er en del af aftalen i kunde-butiksrelationen. Jeg træder ikke ind i en butik og forventer medfølelse fra en ekspedient. Jeg forventer heller ikke samfundssind. Desuden kan der ikke stilles krav til mig.

Kun service

I velfærd er oplevelsen kun en lille del af det, der skal til. Men det er det ikke i en butik. I en butik er Kundeoplevelsen enorm vigtig. Så ved at kalde oplevelsen som det vigtigste, havde kommunaldirektøren lige skrevet hele kommunen ind i kunde - butiksrelationen. Det var faktisk ærgerligt. For så var der kun service tilbage.

www.nisgmadsen.com

læs også: Afkundeficering

Du bliver hvad du måler

2 procent

Sundhedssystemet skal være mere effektivt. Faktisk 2% om året. Det giver god mening at sætte skub i udviklingsarbejde og motivere at der arbejdes på bedre måder. Og at måle 2% mere effektivitet er nemt at måle. Det er tal. Der skal være flere behandlinger for de samme midler.

Fødsler

Sådan ser det ud udefra. Indefra giver sådan en måling desværre ikke mening. Historien om jordemødrenes arbejde giver et fint eksempel på det. Der kommer ikke flere fødende ind på fødeklinikkerne, så hvordan skal de sørge for 2% mere effektivitet? Hvis de ikke bliver 2% mere effektive vil de blive beskåret i ressurser. Så derfor har jordemødrene fundet en masse nye opgaver de skal tage sig af, så de laver 2% mere hvert år. Det er bare ikke fødsler. Der er færre fødsler pr jordemor i dag end før.

Tal

Den her logik er simpelthen helt klart New Public Management. Målingsmetoderne skaber sine egne problemer.Vi vil gerne måle og kunne gøre det i noget så håndterligt som tal.

Men vi bliver hvad vi måler - vi laver flere operationer, selvom det måske ikke var den bedste løsning, for at tilgodese resultater der lever op til kravene.

Normative

Men hvis vi ikke skulle måle med tal? Hvis målet er at lave den bedste velfærd og ikke den mest effektive?Så bliver vi normative, og kan ikke længere bruge tallene. Jeg tror ikke vi skal være så bange for det normative. Vi kan ikke komme uden om samtalen om hvad den bedste velfærd er, og det er måske ikke så stort et problem.

Målinger

Effektivitet kan måles. Men hvis det vi måler bliver målet  - fjerner vi os fra at lave den bedste velfærd, til at lave den velfærd der nemmest kan måles, eller lever op til de effektivitetskrav. At arbejde i kultur og det normative bliver nødvendigt når vi har komplekse problemer. Vi kan ikke løse komplekse problemer med målinger.

www.nisgmadsen.com

Læs også:Produktion og definition

Varme hænder!

Læserbrev

Det er ikke længe siden jeg læste et læserbrev om samskabelse. En ældre mand var blevet indkaldt til møde på kommunen sammen med en række andre borgere, fordi der skulle starte noget samskabelse. Der var ikke skepsis over samskabelse, men over at bruge midler på at konsulenter og møder frem for varme hænder.

Klar kritik

Læserbrevet gjorde indtryk på mig. Det er en klar kritik som vi skal svare på. Hvorfor bruger vi ikke bare pengene på de varme hænder? Hvis vi kunne nøjes med at bruge pengene på flere medarbejdere, ville det være så nemt. Men det er jo netop fordi vi ikke kan løse de problemer vi har, med mere af det samme.

Noget bedre

Det er også det der fortæller mig at vi er i gang med et brud. Vi kan ikke løse problemerne med mere af de gamle løsninger. Det betyder at vi må finde nye måder at gøre det på, nye måder at skabe livskvalitet på. Noget der er bedre.

Hænder

Flere varme hænder kan både være de gamles egne hænder - se bare på Fredericia Kommune med “Længst muligt i eget liv”. Men det kan også være andre hænder, som vi ikke havde set kunne bruges. Samskabelse handler om at få flere varme hænder - men det kræver en investering.

Opbyg resurser

For at vi kan få aktiveret lokalsamfundet bliver vi nødt til at investere i det. Det kræver blandt andet at vi skal mødes og lære hinanden at kende. Men en anden pointe er at vi skal gøre lokalsamfundet i stand til at bidrage. Der skal opbygges resurser. Samarbejdet har krav begge veje - både fra civilsamfundet til det offentlige, og fra det offentlige til civilsamfundet.

Investering

Jeg håber vi bliver ved med at investere i en god velfærd. At vi investerer i de varme hænder. Men svaret til læserbrevet er: de varme hænder får vi ikke med de samme løsninger som vi altid har brugt.

www.nisgmadsen.com

Læs også:En hurtigere hest