Nogle gange ved de kursister jeg har ikke hvad de skal gå i gang med, når de skal tage et samskabelsesinitiativ. Jeg har et råd der får folk op af stolene, men har sin egen logik: vælg et problem som I ikke har kunnet løse før.
Risici
Når man vælger et problem som ikke er blevet løst før, så er tager man ikke de store risici. Der er rimeligt frit spil og muligheder for at gøre ting vi ikke har gjort før. Hvis det ikke lykkedes at løse det tilfredsstillende med samskabelse, vil ingen blive sure. Det blev heller ikke løst da de prøvede at løse det på traditionel vis.
Komplekse problemer
En anden fordel kan være at grunden til at det ikke lykkedes at løse problemet før, netop var at det ikke blev gjort med samskabelse. Der er visse problemer der er så komplekse at de ikke lader sig løse med traditionelle metoder.
Bibliotekerne
Et af dem er meget fremme hos bibliotekerne nu. Bibliotekerne skal udbrede demokrati, og de ser det som en vigtig opgave at få de unge til at engagere sig i politik og deltage i valg. Snart kommer kommunevalget, og bibliotekerne ved at de skal gøre noget for at få de nye unge vælgere til at stemme.
Demokrati
Men det lykkedes ikke. Det er ikke lykkedes før. Demokrati er simpelthen et komplekst problem der ikke lader sig løse, ved at vi sætter plakater op hvor der står “STEM NU!” Ikke en gang en facebook kampagne vil kunne gøre det. De unge bliver nødt til at være med til at skabe løsningen.
Samskabelse som metode
Her kommer samskabelse ind i billedet! Samskabelse bygger på at få modtageren af velfærd (her den unge) til at være med til at skabe den. De skal være aktører i det, og være med til at bestemme hvad løsningerne kunne være. Samtidig skal de være med til at realisere dem.
God mening
Samskabelse er en glimrende måde at arbejde med demokrati på. Særligt med unge giver det god mening. Jeg vil derfor opfordre til at bruge samskabelse til metode, og hvis det ikke lykkedes - så er der nok ikke nogen der bebrejder jer. Det er ikke lykkedes før.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar