Min søn har det med at blive forelsket i ord. Som 12 årig blev han forelsket i kompleksitetsreduktion. Det er virkelig fars dreng. Der er ikke et begreb der er mere interessant for tiden. Nu hvor vi har anerkendt kompleksiteten, bliver den måde vi håndterer den på yderst aktuel. Reduktion er en måde.
Kompleksistetsreduktion er at skabe mønstre eller handlinger som kan reducere opfattelsen af kompleksitet. Det er en måde at håndtere kompleksitet på. Vi gør ting for at reducere den.
Den klassiske reduktionsmetode er modeller. Modeller er fantastiske til at reducere kompleksitet. Derfor kan de også blive voldsomt populære i organisationer. Det er simpelthen en måde at beslutte at verden ser sådan ud.
Hvis så hele organisationen kan blive enige om en model som alle skal bruge, så har man virkelig reduceret alle problemer til kun at kunne se ud på en måde. Det er til at arbejde med fordi det er blevet reduceret.
Det er normalt at man vælger en model som “SMART”-modellen, og beder alle om at føgle den. Eller der findes en særlig projektbeskrivelsesværktøj, som alle skal skrive deres projekter ind i.
Men det er som at klippe alle mennesker den samme frisure med den samme trimmer. Vi kommer allesammen til at blive mindre originale. Vi får mindre potentiale, vi er mindre kreative, spændende og innovative.
Og var det det vi ville når vi havde med problemer at gøre?
Kan vi ikke bare lade dem være besværlige?
Problemer er der for at inspirere os. Det handler ikke om at blive færdig hurtigst muligt. Vi skal kunne være i kompleksitet, fremfor at reducere den.
Det må være muligt.
www.nisgmadsen.com
Læs også: Modeller til at tæmme innovation
