Julekort

Så holder nyhedsbrevet juleferie

Jeg vil gerne takke alle mine kunder og samarbejdspartnere i år for mange gode oplevelser.

Jeg har været rundt i hele landet med mit foredrag om arbejdsglæde og forandringer. Samtidig har jeg lavet en række temadage for både ledelse og medarbejdere i kommuner om samskabelse. Det har været meget givende at få lov til at bidrage til udviklingen af vores velfærd.

Samtidig er mit lille sommerprojekt vokset sig stort og blevet til en bog "Angst, Håb og RocknRoll" som er kommet på folkebibliotekerne. Derudover er der en række foredrag på vej i 2020.

Jeg vil ønske jer alle en god jul og godt nytår. Nyhedsbrevet kommer stærkt tilbage i det nye år.

Tak fordi du læste med i år.

Hvorfor er der ikke noget på de andre tage?

I min dejlige efterårsferie var jeg i københavn. En af dagene tog vi ud på Copenhill. Det er den skibakke der er lavet på det nye kraftværk, som Bjarke Ingells har tegnet. Det er fantastisk innovativt at bruge tagene på bygninger til rekreative områder og Copenhills er simpelthen fantastisk. Der er en flot udsigt, mulighed for at vandre, løbe og stå på ski.

Men den erkendelse der kom da jeg havde været på taget et stykke tid, fortalte mig noget om innovation. Der gik nemlig ikke længe før udsigten over de andre industritage rundt om kraftværket fik mig til at tænke: “Hvorfor er der ikke noget på de tage?”

Der gik altså ikke lang tid før det åbenlyst at man burde have rekreative områder på tage. Så fra at Copenhill var noget helt specielt, blev de andre tage lige pludselig nogen der manglede noget. De virkede gammeldags med deres tomme flader og grimme vinduer.

Innovation smitter lynhurtigt. Det bliver lige pludselig oplagt med den nye løsning alle steder. Når jeg har samtaler med ledere og medarbejdere om nye løsninger, er en af de første tanker også: “Hvorfor gør vi ikke det på de andre områder?”

At lave noget som Copenhill, handler ikke kun om det ene tag. Det stiller spørgsmål ved alle tagene i byen. Sådan er nye løsninger. Sådan virker samskabelse også. Det er ikke sjældent at når samskabelse lykkedes virker det underligt at vi ikke gør det indenfor alle områder.

Jeg er så glad for udviklingen samskabelse har taget. Jeg er sikker på at bevægelse er så meget i gang at flere og flere spørger:”hvorfor gør det ikke hos os?”

Angst, Håb og RocknRoll

Jeg har haft et lille sommerprojekt, og nu er det færdigt!

Jeg har skrevet en bog om min proces fra lønarbejder til iværksætter. Bogen hedder ”Angst, Håb og RocknRoll”. 

Du kan læse mere om den her:

Iværksætteri beskrives ofte med heltehistorier. Virkeligheden er ofte en anden. En iværksætter skal kunne håndtere både modstand og usikkerhed for at lykkes. Bogen gør op med heltemyten og spørger: ”Er jeg en rigtig iværksætter, hvis jeg ikke vil satse mit helbred, hus og ægteskab?”

”Angst, Håb og Rock’n’Roll” giver et indblik i forfatterens personlige rejse fra tryg lønarbejder til det usikre liv som iværksætter. Bogen beskriver udfordringer med identitet og motivation, men giver samtidig bud på, hvordan man håndterer dem. Undervejs i bogen inddrages fire eksperter med deres perspektiver.

Denne bog tager på en ærlig og uhøjtidelig måde livtag med livet som selvstændig, og giver et relaterbart billede af, hvordan det er at være iværksætter. Bogen henvender sig særligt til modne iværksættere, men kan læses af alle, der interesserer sig for iværksætteri.

www.angsthåbogrocknroll.dk

Sure borgere

Når jeg er ude og tale om samskabelse og borgerinddragelse bliver jeg nogen gange mødt med for store forventninger til hvad det kan.

Hvordan bruger man borgerinddragelse når man skal bringe en dårlig nyhed? Nogen gange må kommune og stat blive nødt til at gøre noget som bare ikke bringer smil og glæde. Kan man bruge borgerinddragelse til at gøre det nemmere?

Jeg tror det første du skal er at erkende at det ikke vil bringe glæde lige meget hvad. Men det er heller ikke nødvendigt. Borgere i dag har brug for at føle at deres velfærd er meningsfuld - ikke nødvendigvis at den gør dem glade. Mening og glæde er to forskellige ting.

Vi tager mange valg i vores liv hvor vi prioriterer mening over glæde. Det er en gammel sandhed at børnefamilier ikke er lykkeligere end andre. Men jeg vil vove at børnefamilierne føler en dyb mening. At få børn er meningsfuldt, det er ikke kun fyldt med glæder. På samme måde vil borgere der modtager en dårlig nyhed bedre kunne leve med den hvis de kan se meningen med det.

Det bliver dog aldrig en nem dialog, og derfor er det endnu vigtigere at bygge sine borgermøder op på andre måder, hvor samtalerne kan foregå på andre måder. Prøv at lave boder i stedet for et stort møde. Prøv at få borgere til at være med til at forklare problematikken. Evt borgere der har prøvet det. Og hvis der skal være en høring, så sørg for at den ligger allersidst i processen.

Borgere har en masse at bidrage med, og hvis de ikke får andre muligheder så bidrager de med brok og utilfredshed. Det er noget sjovere som medarbejdere at arbejde sammen borgere, end at få modstand fra dem. Derfor kan det betale sig at gøre et stort forarbejde frem for at tage sig af brok og utilfredshed.

www.nisgmadsen.com

Paragraf 18 på en anden måde

Den frivillige verden er fyldt med nye selvorganiserede frivillige. En hjælpsomhed som måske ikke er så organiseret. Og da der ikke er så høj grad af organisering, kan det være svært for kommuner at samarbejde med dem. Hvem er formanden? Hvem skal man snakke med? Hvem kan modtage tilskud? Hvem er ansvarlig?

Problemer

Mange kommuner har problemer med at lade andre initiativer end dem der er organiserede få del i paragraf 18 midlerne. Det er ærgerligt. Midlerne er til alle der vil være med. Og det kan faktisk godt lade sig gøre.

Et eksempel

En kommune gav alle lov til at søge penge fra paragraf 18 puljen. Der skulle selvfølgelig en beskrivelse af initiativet til, men ikke nogen forening. Desuden skulle der meldes tilbage, hvordan pengene var brugt, men der var ikke krav om fine regnskaber.Pengene blev udbetalt til private, og der blev udvist en stor grad af tillid fra kommunens side.

Nye på banen

Det viste sig at det ikke afstedkom en masse problemer. Det kunne faktisk godt lade sig gøre, og det gav mulighed for mange flere borgere at kunne deltage. På trods af de få dokumentationskrav, blev kommunen ikke snydt. Og der kom nye og anderledes initiativer på banen.

Generøsitet

Når jeg holder foredrag for kommuner om at samarbejde med lokalsamfund, snakker jeg altid om generøsitet. Det er vigtigt at være generøs, fordi man ikke ved hvem der pludselig gerne vil give en hånd.

At håndtere paragraf 18 midler på en anden måde, er eksempel på en måde at være generøs på, og give plads til lokalsamfundene.

www.nisgmadsen.com