Tillid
Tillid
koster at vi kan blive snydt. Ganske enkelt. Det er faktisk kendetegnet på at
vi har vist tillid, at vi åbner muligheden for at blive snydt. Tillid gør det
muligt at snyde, og der kommer troen/tilliden til den anden ind. Vi skal ikke
være bange for at blive snydt. Vi skal håndtere det.
Billedtitel: Gammelglad
Give det fri
Hvis vi
skal gøre det muligt at der kan ske mere end vi selv kunne komme på, så bliver
vi nød til at give det fri, og give plads til at der kan ske ting vi ikke
regnede med. Det er ledelse, og ja det er ikke styring.
Styring
I styring,
skal der være styr på hvad der sker. Du skal forudse hvad der kommer til at
ske. Imødekomme uforudsete hændelser, så du kan styre dem. Eller du kan
begrænse så det er kun er muligt at der sker de ting du kan styre, eller er
styrbare. Definitionen af hvad der kan og må ske, ligger så hos ledelsen, og
kan fastholdes af ledelsen.
Ledelse
Ledelse er
derimod at være i stand til at åbne rumme for muligheder der ikke fandtes før.
Gøre det muligt at der sker mere end nogen af os troede der kunne ske. Noget
andet end det vi regnede med der kunne ske. Så vi kan ikke forudse og
imødekomme. Vi anerkender at vi ikke kan overskue de muligheder der er.
Ane en retning
Det betyder
ikke at vi står tilbage. Der skal skabes et rum hvor det er muligt at
eksperimentere, og det er en skabelse som ledelse kan. Vi kan også ane en
retning, og et mulighedsrum i en retning. Derfor skal vi ikke bare give fri,
men lede rummet. Det er bare noget andet end at styre.
Tillidskultur
Vi står
ikke hjælpeløse i en tillidskultur. Vi kan lede en tillidskultur. Vi kan
håndtere det at døren er åben til at der kan snydes. Vi skal bare være gode til
at lave en kultur hvor det bliver opdaget hurtigt, og hvor det kan håndteres så
det ikke får uoverskuelige konsekvenser. Det kan vi gøre som ledere i en
tillidskultur.
Uden styring
Det er blot
en anden måde at være leder på. Det handler ikke om at være lalleglad og naiv.
Det handler om at tage ansvaret for en tillidskultur, og et sted hvor der kan
ske ting vi ikke forudså. Vi kan godt understøtte det, og være i det, men det
kræver blot andre kompetencer end styringskompetencen.
Improvisation
Som ung
spillede jeg en del improvisationsteater. I dag er jeg lykkelig for det. Jeg
har virkelig lært at gå ind i et rum og agere i et rum, hvor vi ikke kan
forudse hvad der sker. Vi stiller os på scenen og ser hvad der sker. Jeg tror
det bliver en vigtig kompetence. Og jeg kalder det kompetence fordi det er
noget man kan øve sig på, og blive dygtig til. Det er ikke nok at være
lalleglad og naiv.
