Jeg tager på sommerferie med den gode nyhed at bibliotekerne
over hele landet har købt min bog “Fra service til samskabelse”, så nu kan den
lånes på biblioteket. Det er også en stor glæde at det ikke kun er
folkebibliotekerne der købt bogen, men også bibliotekerne på Metropol, UCC,
VIA, UCL, Absalon og UC nordjylland. Det er vigtigt at de fremtidige
medarbejdere i vores velfærd kan arbejde med samskabelse.
Jeg glæder mig til at komme rundt i hele landet med
foredrag, temadage og implementeringsforløb. Hav en god sommer - vi ses i
august!
Det står der i lektørudtalelsen om “Fra service til samskabelse - vejen til meningsfuld
velfærd”:
“En bog, der på forbilledlig vis kombinerer abstrakt
tænkning om en anderledes måde at anskue vores fælles velfærd på med en ret
jordnær forholden sig til den virkelighed, der findes derude i kommunerne.
Forfatteren er rundet af en praksisviden, der kvalificerer
hans måde at provokere til en anderledes måde at løse opgaverne på. Han lægger
ikke skjul på, at det er svært og har en god måde at sætte et spejl op for os
praktikere.
En bog, der kortfattet samler de vigtigste pointer,
faldgruber og udfordringer, og også anviser konkrete nye veje”
www.nisgmadsen.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar