Ansigtet
Der var den
så igen. Ansigtet med en usikkerhed på hvad der kan falde ned af brænde. Ikke
livrem og seler, men et blik der ser alle ulykkerne. Hvordan kan vi se alle
tænkelige ulykker i øjnene og sove om natten? Hvordan svarer vi på alle ”hvad
nu hvis…” spørgsmålene? Kan man smøre leder-ansvaret ud på andre?
Billedtitel:Admiral Ondskab
Jeg vil have mit på det tørre
Der sker
tit noget i en organisation som lederen ikke aner om. Jeg har her på bloggen
tilskyndet det, og holder af at det sker, men når man tænker risiko sammen med
det, så kommer der måske andre boller på suppen? Det er lederens ansvar hvad
der sker, også selvom hun ikke ved at det sker, for hun har ansvar for hvad der
kan ske.
Hvad er så modigt? Hvad er dumt?
Kan man
stole på at man kan lave en kultur hvor folk de tænker sig om og opfører sig
ordentligt? Kan risiko imødegås med så bløde ting som kultur? Hvilke regler og
skilte skal vi stille op som ledere før vi har ryggen fri? Kan vi virkelig gøre
det?
Risikovillighed
Jeg mener
at der skal en stor risikovillighed til når man er leder. Man skal turde at
satse. Ikke bare på underlige projekter, men også på at det går godt i
risikosammenhænge. Det skal være muligt for en leder at tage en risiko, og jeg
tror at en organisation kan gøre meget for at støtte en leder, og få lederne
til at turde mere.
Megakontrol
Der er så
meget brug for andre ting end kontrol. Vi kan kontrollere os til døde, og der
sker alligevel ulykker. Jeg tror faktisk at det er i de mest
gennemkontrollerede systemer kan opstå ulykker der ikke ville ske, der hvor der
ikke var megakontrol. Når der ikke er kontrol, er der ansvarlighed.(og det er
faktisk spændende at se hvad man kan udrette med al den tid man brugte på
kontrol.)
Hvis et lyskryds går ud
Når et
lyskryds går ud, så kører bilerne ikke ind i hinanden. Der er faktisk meget få
ulykker når det ikke virker. Det er lige før der er færre end når det virker.
Der er en anden opmærksomhed når lyskrydset ikke virker. Det giver jo stof til
eftertanke. Vi fortsætter ikke bare samme adfærd når verden ser anderledes ud.
Kontekst uden lyskryds, giver større opmærksomhed og ansvarlighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar