Hvad taber vi egentlig..?

PPT-slide

Jeg ser på et ppt-slide lavet af Klaus Majgaard. Der står:”Hvad taber vi egentlig..?”

Det han er ved at beskrive er samskabelse og konsekvensen af dem, set fra den kommunale side. Hvad taber kommunen egentlig ved at samarbejde med omverdenen og opgive definitionsretten af andres behov?

Billedtitel: Ansigt og hest - hæderlighed

Verifikation

Den store myndighedskommune, bliver der i hvert fald stillet spørgsmål til. Den må opgive at vide bedst, men med det kan kommunen også opgive at måle, verificere og dokumentere. Og det har kostet uhyggeligt mange resurser at gøre det hele tiden, og alt det kan blive frigjort. Hold op med at måle hvad du gør, og gør det. Stop trying to do it, and just do it!

Wicked problems

Mange kommunale opgaver er ”Wicked Problems”, altså kringlede problemer som jeg kalder dem. Tænk bare på sundhed: de sunde bliver sundere fordi kampagner virker på dem, mens de usunde blot bliver endnu mere usunde. Kampagner virker ikke på dem. Skal vi så prøve med mere af det samme?

”Hvad taber vi egentlig..?”

Her kommer Klaus Majgaards spørgsmål virkelig på sin plads. For når nu vi ikke kan løse det vi vil på den måde vi gør det nu, hvad taber vi så egentlig, ved at gøre noget andet? Og behøves vi at dvæle ved hvad der ikke duede i uendelige målinger, evalueringer og andre forsøg på at gribe verden og holde den fast? Konteksten er gået næste gang vi går i gang.

Den nye borger

Ikke nok med det, så er jeg ret sikker på at borgerne puster kommunen i nakken, og vil have indflydelse på hvad der foregår hjemme hos dem selv. Vi vil være aktører, der selv kan bede om hvad der giver mening, og sige nej tak til det der ikke gør. Jeg tror på at vi er helt med på at prøve noget andet, når det der sker ikke virker.

Håneretten

For som borger kan vi stille det samme spørgsmål. Hvad taber vi egentlig? Og ja, vi taber rettighederne, og retten til at pege fingre og råbe ”det duede jo ikke!”, ”det er meningsløst!” og ”så kender vi kommunen igen!”. Jeg ved ikke om vi er villige til at slippe det?

PS. Undskyld for The Matrix-citatet…