Portræt af ny frivillighed - Steen Ravnsbæk

Podcast

Velkommen til en times god samtale. En ny slags frivillige har meldt sig på banen: De er selvorganiserede og det stiller nye krav til foreningerne med frivillige og ikke mindst til kommunerne der gerne vil samarbejde med dem. Hør refleksioner og bud på hvordan det offentlige og frivilligorganisationerne kan håndtere de nye frivillige.

Steen Ravnsbæk

Steen Ravnsbæk er tidligere HR-chef i Fredericia Kommune. Steen har arbejdet med samskabelse og udviklet kommunen med blik for nye organisationsformer. Vores samtale indeholder både tanker om hvad kommunen kan gøre og på hvilke begrænsninger der er. Steen er frivillig nu i et boligområde hvor det er en meget løs organisaering, men stor aktivitet.

Hør podcasten her

https://www.spreaker.com/episode/15430148

Du kan også høre podcasten på min youtubekanal

https://www.youtube.com/channel/UCldFF8eKy5dnUeTLdIriR3A/videos?view_as=subscriber

Podcasten "Portræt af ny frivillighed kan findes på flere podcast platforme.  Se bl.a. Stitcher - Acast - eller Player www.nisgmadsen.com

Sommerferie med læselyst!

Jeg tager på sommerferie med den gode nyhed at bibliotekerne over hele landet har købt min bog “Fra service til samskabelse”, så nu kan den lånes på biblioteket. Det er også en stor glæde at det ikke kun er folkebibliotekerne der købt bogen, men også bibliotekerne på Metropol, UCC, VIA, UCL, Absalon og UC nordjylland. Det er vigtigt at de fremtidige medarbejdere i vores velfærd kan arbejde med samskabelse.

Jeg glæder mig til at komme rundt i hele landet med foredrag, temadage og implementeringsforløb. Hav en god sommer - vi ses i august!

Det står der i lektørudtalelsen om “Fra service til samskabelse - vejen til meningsfuld velfærd”:

“En bog, der på forbilledlig vis kombinerer abstrakt tænkning om en anderledes måde at anskue vores fælles velfærd på med en ret jordnær forholden sig til den virkelighed, der findes derude i kommunerne.

Forfatteren er rundet af en praksisviden, der kvalificerer hans måde at provokere til en anderledes måde at løse opgaverne på. Han lægger ikke skjul på, at det er svært og har en god måde at sætte et spejl op for os praktikere.

En bog, der kortfattet samler de vigtigste pointer, faldgruber og udfordringer, og også anviser konkrete nye veje”

www.nisgmadsen.com

Hvad vil du bidrage med? - uddrag fra bogen "Fra service til samskabelse - vejen til meningsfuld velfærd"

Hvad vil du bidrage med?

Når vi taler om deltagelse, kommer vi også ind på et grundprincip i samskabelse: det ligeværdige samarbejde. Hvad betyder det?

Det ligeværdige samarbejde er et vigtigt arbejdsredskab for kommunerne. Ansatte i en kommune er vant til at være de stærke og ansvarlige i et samarbejde. De er vant til at være dem med midlerne, viden og kunnen. Derfor kan det være svært at tale om et ligeværdigt samarbejde. Der har måske været tale om et samarbejde, hvor borgere eller grupper af borgere har kunnet hjælpe kommunen og så til gengæld har fået opfyldt nogle af deres ønsker.

Byttehandel

Puljer bygger på en byttehandel, hvor borgere har indsendt ansøgninger og fået det, som kommunen gerne ville have, at de skulle have. Husk på, at i forbindelse med puljer er det politisk bestemt, hvad pengene skal gå til. Så borgere har opfyldt kommunens ønsker og til gengæld fået nogle penge. Det samme gælder egentlig de såkaldte § 18-midler, der bevilges, så borgerne kan gøre det arbejde, som kommunen gerne vil have udført. Det er kommunen, der bestemmer, hvilke midler der er til rådighed (penge for det meste), og kommunen, der har bestemt, hvad der skal foregå.

Muligt at deltage

Det ligeværdige samarbejde kræver altså, at begge parter bidrager, men også, at det kan forhandles, hvem der bidrager med hvad. Og her skal borgerne have noget at skulle have sagt.

Mange medarbejdere i kommunerne arbejder med disse ting, og de er blevet bedre og bedre til at begynde med at lytte og give plads til deltagelse fra deres samarbejdspartneres side. Nogle gange møder de modstand, fordi borgerne/samarbejdspartnerne er så velopdragne i det gamle system, at de ikke forstår den nye form for samarbejde.

Hvad kan vi hjælpe med?

Det er en del af ligeværdighed, at man som udgangspunkt ikke bare kan ønske sig noget fra kommunens side og så regne med at få det. I et ligeværdigt samarbejde gælder, at begge parter bidrager. Når man ringer til kommunen og fremsætter et ønske, bør svaret være: ”Det vi hjælpe med! Hvad byder du ind med?”

Kommunen skal ikke overtage det hele, men give plads til, at borgerne så at sige ’kan tage delene’, men så skal delene også være frie. ”Hvem tager sig af det?”, bør være det spørgsmål, der ikke per automatik bliver besvaret med: ”Det gør kommunen”.

Samtidig kan det være vigtigt, at man fra kommunens side stiller spørgsmålet: ”Hvad vil I/du spille ind med?” eller ”hvad viI du bidrage med?” Bidraget bliver en del af projektet og skaber ejerskab af og deltagelse i projektet.

www.nisgmadsen.com

Meningsløs manege - uddrag fra bogen "Fra service til samskabelse - vejen til meningsfuld velfærd"

Meningsløs manege

Borgerne er klar over situationen, og det resulterer i rigtig mange frustrationer, der opstår i mødet mellem et system og en borger. For borgeren føler, han skal tilpasse sig et system, og det er ikke rart at skulle klippe en hæl og skære en tå.

Vi vil som borgere gerne kunne mærke, at der er plads til os, og at vi ikke er mindre værd end et system, som kommunen har besluttet, er det rigtige. Der er meget langt fra de centrale beslutningstagere til de borgere, der føler sig klemt og hurtigt føler sig endnu mere udsat, når de skal klemmes ned i en systemkasse, hvor tingene foretages på en for borgerne umiddelbart meningsløs måde og rækkefølge.

Det gør borgerne til klienter og resulterer i mangel på initiativ at blive sendt rundt i en for borgerne meningsløs manege. Jeg ved godt, at der tages mange initiativer, der prøver at bløde op for denne tendens, men det er symptombehandling ikke at tage fat, hvor det virkelig ville batte.

Vi vil have stærke borgere, der tager initiativ og selv kommer med forslag til løsninger. Men vi kan let komme til at gøre dem til det omvendte. Klientgørelse finder sted i de procedurer, der selv af medarbejdere beskrives som meningsløse. At være til stede som menneske i sin egen bestræbelse på at opnå velfærd er essentiel for at tilskynde borgere til selv at kunne og ville bidrage. ’Systemet’ skal derfor kunne rumme den enkelte borger med hans eller hendes relationer, kontekst og historie.

Aktive borgere

Når vi taler om samskabelse, er det indlysende, at vi har brug for en borger, der som sagt er en person med relationer, en historie og som lever i en kontekst. De komplekse problemer, som karakteriserer velfærdssamfundet, kan ikke løses uden en borger, der er medskabende.

På det sociale område kan det offentlige godt bevilge ydelser, men hvis der reelt skal ske en forandring for borgeren, er det en forudsætning, at borgeren selv kommer på banen. Kommunerne er begyndt at anerkende, at de ikke kan løse alle problemer. At de ikke kan gøre det alene.

Denne erkendelse gør, at de nu ser sig om efter partnere, der kan hjælpe. Det er godt at indse sin egen begrænsning, for så kan man muligvis også se de andres kvaliteter. De aktive borgere og anerkendelsen af, at kommunen ikke kan løse alle problemer, er to faktorer, der trækker samskabelse på banen.

Men gør kommunerne noget for, at borgerne skal føle sig som aktører?

www.nisgmadsen.com

Uddrag af Kapitlet "Fra kunde til borger" fra bogen "Fra service til samskabelse - vejen til meningsfuld velfærd"

Kun service

’Den gode oplevelse’ – det var det, kommunaldirektøren proklamerede, kommunen skulle kunne præstere. Det var det vigtigste, at borgerne havde en god oplevelse, og det lyder jo fint. Folk, der har haft en god oplevelse, brokker sig ikke. De taler pænt om en.

Men når vi taler om velfærd, er det vel ikke oplevelsen, der er det vigtigste. Lige meget hvor glad jeg er for den måde, jeg bliver behandlet på, er der jo ikke meget ved det, hvis det ikke virker. Hvis jeg ikke får den hjælp, jeg har brug for. Selvom jeg er glad for de møder, jeg har med min sagsbehandler, så er det ikke noget værd, hvis jeg ikke bliver en del af samfundet igen.

I forbindelse med skabelsen af velfærd er oplevelsen kun en lille del af det, der skal til. Det er det derimod ikke i en butik. I en butik er kundeoplevelsen enorm vigtig. Så ved at kalde oplevelsen det vigtigste, havde den før omtalte kommunaldirektør lige skrevet kommunen ind i kunde og butik-relationen. Det er faktisk ærgerligt, for så er der kun det at yde service tilbage.

At være kunde

Hvis oplevelsen er det vigtigste, er velfærd blevet et produkt, man får i en butik. Man bliver kunde i stedet for borger, og da det er min oplevelse, det drejer sig om (noget ganske subjektivt), har jeg altid ret. Kunden har altid ret. Hvor må det være irriterende som sagsbehandler at skulle sørge for, at borgeren har en god oplevelse. Service bliver for sagsbehandleren at føje sig og gøre glad, at please.

Men lad os se på det på samme måde, som en borger vil opleve det. Hvordan opleves det at blive kunde i en velfærdsbutik? En gang imellem er jeg kunde. Jeg træder ind i en butik og forventer venlighed og imødekommenhed. Men som kunde forventer jeg ikke, at ekspedienten er ærlig. Jeg ved, jeg står over for et andet menneske, der har en interesse, der hedder penge – ikke min livskvalitet. Det er en del af aftalen i kunde-butiks-relationen. Jeg træder ikke ind i en butik og forventer medfølelse fra en ekspedient. Jeg forventer heller ikke samfundssind. Til gengæld kan der så heller ikke stilles krav til mig.

Relationer, historie og kontekst

Det er ikke ret meget, jeg har med ind i min rolle som kunde. Jeg kan se bort fra hele mit netværk og min livshistorie, for det er ikke en del af at være kunde. Det er i den sammenhæng betydningsløst, hvem jeg kender, hvad jeg laver i min fritid, om jeg bor tæt på min familie, om jeg har mange venner, og om jeg har hund. I velfærdsarbejdet er det derimod lige der – i det landskab af ressourcer – at vi skal finde muligheder for samskabelse.

Vi skal se på borgeren som en person med en historie, med relationer og i en kontekst. Alt det er noget værd, når vi skal samskabe. Som medarbejder kan vi begynde med at anerkende vigtigheden

af, hvem det er, vi taler med, og at det er en person med relationer, en historie og i en kontekst.

Hvad er en borger?

Hvem kalder sig selv borger? Det er vist kun ganske få, der vil benævne sig sådan. Det er virkelig et begreb, der lugter af kommune og offentlige bygninger. Derfor er der ofte debat om, hvad man skal kalde de personer, som velfærden omfatter. Der er mange betegnelser i omløb: ’borgere’, ’brugere’, ’personer’, ’mennesker’.

Jeg ville ønske, jeg havde et godt bud på et ord, der rummer det, vi gerne vil udtrykke, og som ikke lugter så meget af det offentlige, men jeg har besluttet at bruge ordet borger. En borger er en aktør, som ikke nødvendigvis bruger det offentlige, men er en del af samfundet. En samfundsborger.

I vores velfærdsarbejde er det vigtigt at huske, at en borger er en person. En person med relationer, en historie og i en kontekst.

www.nisgmadsen.com