Som ledere står vi ofte
overfor komplekse problemer. Vores medarbejdere står overfor komplekse
problemer, som vi som ledere ikke bare sådan kan løse. Vi kan ikke bare give
dem en løsning, for problemet er ikke enkelt.
Ikke enkle løsninger
I en hverdag er der
mange praktiske og enkle problemer som vi løser ved at lave aftaler om hvad vi
gør sammen. Her skal vi som ledere være gode til at skabe bevægelse så tingene
bliver gjort. Men verdenen bliver mere og mere kompleks, og de problemer vi
står overfor er ikke altid til at løse med enkle løsninger.
Spørgsmål giver mening
Når vi står overfor
problemer der ikke lige er til at løse kan vi lede vores medarbejdere med
spørgsmål. Spørgsmål er nemlig et meget effektivt ledelsesredskab fordi vi med
spørgsmål skaber mening. Vi ved godt at mening er vigtigt for medarbejderen.
Men det er faktisk særligt vigtigt når man står overfor et svært problem, hvor
der ikke umiddelbart er nogen løsning.
Mening for medarbejderen
Når du stiller spørgsmål
skaber du mening for medarbejderen. Og den mening kan medarbejderen bruge til
at arbejde videre med det komplekse problem. Mening er nemlig retningsgivende
og stærkt motiverende.
Handlekraft
Hvis du stiller gode
spørgsmål vil du opleve at dine medarbejdere bliver mere handlekraftige, for de
har en klar retning. De vil også blive i stand til at løse flere problemer
selv. Det vil de fordi de lærer at stille spørgsmål til sig selv og andre, og
de spørgsmål kan være indgangen til en løsning på udfordringen. Samtidig vil
medarbejderne begynde at stille spørgsmål til hinanden, og derfor hjælpe
hinanden med at navigere i svære problemer.
Træning
Mit råd til dig som
leder er at blive god til at stille spørgsmål. Det kræver lidt træning, og man
kan let glemme at spørge, og komme med svar i stedet for. Samtidig skal du
blive dygtig til at stille spørgsmål der ikke er for svære. Det giver en
følelse af afmagt når man ikke kan svare på et spørgsmål. Sørg for at stille
det rigtige spørgsmål til den medarbejder du står overfor.
Metoden smitter
Et ledelsesredskab
spreder sig i kulturen i en organisation, så det du gør som leder, vil blive en
del af den måde vi taler på, på arbejdspladsen. Så medarbejdernes oplevelse af
spørgsmål som meningsskabende, vil gøre spørgsmål til et arbejdsredskab for dem
også.
Styrken i hv-spørgsmål
Spørgsmål er det bedste
ledelsesredskab jeg kender. Men når nogen spørger hvad klokken er, skal du ikke
svare “hvad synes du selv?”. Spørgsmål skal være ud af ren nysgerrighed, og med
mange mulige svar. Faktisk mener jeg at “Hvilke” er den bedste start på et
spørgsmål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar