”Jeg skal være
alle steder hele tiden”, ”Jeg sidder hele tiden i møde” og ”Jeg har aldrig tid
til at fordybe mig”. Er det udsagn du har hørt dig selv sige?
Billedtitel: Kvinde
Nix offer!
Er det den
historie du har lyst til at fodre? Jeg mener at det første opgør med den
historie, er at erkende at det er et valg du selv har taget. Du har valgt at
det ser sådan ud. Nyd det. du har jo valgt det af en grund, og den grund er
måske at det er sådan du bedst kan lide at have det. Det der ikke duer, er at
gøre sig selv til offer for det. så det er en undersøgelse værd, at undersøge
hvorfor du har valgt at have det sådan.
Arbejde
Mange
ledere arbejder meget, og nogen arbejder for meget. Tiden til at styrke
kvaliteten af arbejdet forsvinder til fordel for at deltage i så meget som
muligt. Kunne man forestille sig at lave kvalitetsledelse? At opprioritere
kvaliteten, frem for kvantiteten? Hvad ville der ske hvis du satsede hårdt på
at lede med kvalitet og samtidig gik ned i kvantitet? Det nødvendigt at holde
sig selv skarp og inspireret. At se nye muligheder, kræver tid til at pudse
brillerne, eller få sig en ny udsigt. Det er der ikke noget underligt i.
Kvantitetsledelse
Nogen
organisationer elsker kvantitetsledelse. Den ledelse der er til stede og skaber
tryghed. Ikke udfordrer, men hjælper og bekræfter. Nogen medarbejdere har det
bedst med at alting er som det altid har været, og der altid er en at gå til,
hvis der er problemer. En der tager ansvar og sørger for at alt bliver gjort.
Der er stor omsorg i denne ledelse, men kun lidt udvikling.
Kvalitetsledelse
Kvalitetsledelse
vil udfordre organisationen, fordi lederen tager sig tid til at inspirere.
Lederen giver ansvar og opgaver for at kunne bruge tid på se nye perspektiver
og muligheder, og når de perspektiver og muligheder bliver sat i spil, vil det
udfordre organisationen.
Tag et valg
Der er
absolut kvalitet i omsorg, så det er vigtigt at have blik for at der både er
omsorg og udfordring i organisationen. Det er bare ikke sikkert det er dig der
skal være begge dele. Tag et valg, og stå ved det valg. I denne periode vil du
prioritere kvantitet, også har du valgt noget andet fra.
Udfordring
Ofte bliver kvaliteten
måske nedprioriteret, fordi organisationen kalder på kvantitet. Eller måske er
det fordi du gerne vil have det? Det er sjældent en medarbejder tager en opgave
fra en leder. Også selvom de gerne vil.www.nisgmadsen.com
Læs også: Hvad sker der når jeg ikke er der?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar