Løsningsorienteret
Engang
var ”løsningsorienteret” virkelig et plus-ord i min bog. Vauw – det var noget
der var sejt. ”løsningsorienteret” betød at man fandt løsninger og fik dem
gennemført. At man var i stand til at skabe løsninger meget hurtigt. At man
ikke var så optaget af alt muligt pjank og pjat, men gik lige til sagen:
hvordan løser vi det her?
Billedtitel: krus-dul
Nu har
”løsningsorienteret” mistet terræn. Løsninger kan være meget godt, men det
vigtige er egentlig kvaliteten af løsningerne, og mængden af dem.
Flere
Først
og fremmest mener jeg at der skal laves flere løsninger. Keith Grint beskriver
hvordan en løsning ikke er nok, når vi snakker om ”Wicked problems”. Faktisk er
problemer ofte så komplekse at en løsning ikke er nok. Der skal flere på banen.
Og det åbner døren for at vi skal arbejde lidt mere med at finde løsninger.
Ikke være helt så løsningsorienteret.
At
turde være løsningsløs gør at vi giver os tid til at prøve os frem, se os
omkring og orientere os. Være ydmyg overfor at der kunne være løsninger der var
lidt sværere at få øje på, men som var bedre. Eller løsninger der lå hos andre
end os selv. Løsninger der ligger derude.
Andre
bud
Det
kunne være at andre havde bud på hvad en løsning var for dem. At de involverede
partnere havde løsninger de selv kunne lave, uden dig. (Det er svært
provokerende, men rent faktisk muligt). Lad os være undersøgende og derigennem
finde noget.
Ud af
tangenten
I
kunstneriske processer går man gerne ud af en tangent. Siger ja til alle ideer,
og prøver dem af. Det er fordi at erfaringen er at der kun opstår nye ideer ud
fra sidste ide. Et stykke ude af tangenten, giver det hele mening igen. Det er en
vej at gå ud af: at turde gå videre end første bud. Det tror jeg på.
Attraktive
løsninger
Mange
synes det er sjovt at finde løsninger. Dejligt at være løsningsorienteret, men
der kommer ingen virkelig udfordring ind. Vi bliver optaget af hvor fantastisk
dygtige vi er til at finde løsninger. Vi er ”løsningsorienterede”.
Anerkende
kompleksiteten
Det er
ikke nemt at være uden løsninger, men bestemt det vigtigste for at finde nye
stier. Dem der ved mest, ved hvor lidt de ved. Lad os anerkende kompleksiteten
og være undersøgende.
www.nisgmadsen.com
Læs også: Hvornår er vi i mål?
www.nisgmadsen.com
Læs også: Hvornår er vi i mål?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar