Hvad gør
man når andre siger idiotiske ting?
Hun er
farverig og sjov at høre på. Men begreberne er ikke faldet på plads. Hun
plasker rundt i begreberne og siger noget vrøvl. Jeg er ved at jeg ikke må mene
det, og slet ikke skal begynde at rette nogen offentligt. Men samtidig kan jeg
næsten ikke holde ud at den kollektive viden om begreberne bliver smudset til.
Billedtiltel: Dekonstruktion
Hvordan
indhegner vi begreberne?
Jeg vil
ikke slå andre i hovedet. Jeg vil ikke være bedrevidende. Jeg vil ikke bestemme
om de har ret eller ej. Men samtidig springer en vred sort smølf rundt inde i mig
som synes det er så ærgerligt, og vil have at vi bliver skarpere.
Når jeg
selv planter begreber
Når jeg
selv planter begreber, så kommer jeg ikke med lukkede og færdige definitioner.
Jeg planter dem. Når folk efterspørger klare definitioner, siger jeg at
definitionen er til forhandling. Den er plantet hos dig, nu ejer du en lille
del af den.
Det går
ikke
Men det går
måske slet ikke. Får jeg bare en masse forvirrende og åndssvage brug af
begreberne så? Får jeg folk der går rundt i alle mulige retninger og bilder
hinanden ind at AI betyder rummelighed? Autopoesis betyder at spejle sig? At
samskabelse betyder at samarbejde?
Jeg står på
en skillevej
Jeg ved
simpelthen ikke hvad jeg må mene. Måske skal jeg bare kaste mig blodigt ind i
samtaler hver gang folk bruger begreberne tosset. Give mig selv lov til at være
uenig. Turde stille mit blik til rådighed, uden angst for at virke som en der
slår andre i hovedet, er bedrevidende, eller vil bestemme.
På den
anden side: kan de ikke bare lade være med at sige idiotiske ting?
www.nisgmadsen.com
Læs også: Autoriteterne er væk
www.nisgmadsen.com
Læs også: Autoriteterne er væk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar