New public management
I New
Public Management (NPM) opfatter vi borgerne som kunder og vi taler til dem som
sådan. Og borgerne gør som de bliver spurgt om. De stiller krav til produktet
og service. Service er der ingen ende på. Vi vil altid gerne have mere og bedre
service. Service er som kage.
billedtitel: ridder - ridder døden
Service kollapset
I et vare
perspektiv er Kommunale ydelser som ”All you can Eat”. Vi har betalt for vores
varer og skal bare have så meget som muligt ud af pengene. Vi sulter os selv
for at kunne tage så meget som muligt af buffeten, og står gerne med ondt i
maven bagefter, bare vi har fået meget med ud. Det bliver nærmest en kamp
mellem restaurant og kunde.
Produkter
Standardiserede
produkter er en del af NPM, hvor ydelser skal kunne måles. Ydelser bliver som
retter på ”All you can Eat” buffeten. Men det var kommunen der startede med at
kalde det for varer, service og produkter, og nu lider kommunerne under et
økonomisk kollaps.
Servicekollaps
Jeg tror
simpelthen vi bliver nød til at få alle varebegreber ud. Som borger må du selv
tage del i ydelsen. Du får ikke service, du får hjælp. Der er ikke ydelser men
opgaver, og opgaverne er vi fælles om. Jeg tror faktisk vi bliver nød til at
starte med ordene, lave os begreber der kan beskrive det vi gerne vil snakke
om.
Samskabelse
Samskabelse
er en af de ord der er nye. Det ord kan en masse, men nu er det blevet
populært, og det betyder at alle gerne vil samskabe. Alle vil synes at de
samskaber. Om de så samarbejder, eller netværker, eller hvad de nu gør. Man
kunne godt ønske sig en beskyttet varebetegnelse på begreber en gang i mellem.
Kommunekollaps
Hvis
kommunerne skal komme sig over de enorme økonomiske udfordringer, bliver den
nød til at arbejde fundamentalt anderledes end nu. Simpelthen sige tak til NPMs
velsignelser, og så komme videre. Lade borgerne blive en del af butikken. Lade
borgerne blive brugere, blive folk og ikke kunder.
Afkundeficering
Det kan
være at borgerne ikke vil være særligt tilfredse med ikke at kunne være kunder
i ”All you can Eat” kommunen, men bliver nød til at være en del af kommunen.
Men på den anden side tror jeg glæden ved at undgå meningsløse ydelser,
uoverkommelige målinger og fremmedgørende beskrivelser bliver stor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar