"Mangfoldighed"

Mens jeg er i gang med at finpudse min nye bog, kan du her læse et indlæg fra 2014. Spørgsmålene det stiller, har jeg endelig fundet bud på. Det beskriver jeg i min kommende bog. 

Indtil da må du have god fornøjelse med "Mangfoldighed"

”I samskabelse er mangfoldighed et adelsmærke. I New Public management er det en skamplet.”

Jeg står i nattøj og skriver på min telefon. Sætningen ville ikke lade mig sove. Men det er ikke fordi jeg forstår den dybere mening med den, i øjeblikket. Sætningen forfølger mig, og stirrer bebrejdende på mig hver gang jeg ser den. Den kræver at blive forløst.

Billedtitel: Usynlig sværdmand

Ledelse og styring

Lisbeth Binderup, som er kommunaldirektør i Skanderborg Kommune, fortæller om hendes syn på ledelse og styring gennem en historie: når hun skal flyve, skal der styring til. Alt omkring et fly, skal altid fungere, og procedurer er vigtige arbejdsredskaber. Når en operainstruktør laver en forestilling, får han ingen applaus hvis det ligner det samme som sidste gang. Her er procedurer meningsløse. Det beskriver hun som ledelse.

Procedurer

New Public Management (NPM), er glad for styring. I velfærden er der beskrivelser af hvad der skal foregå, og på hvilke måder. Der er procedurer i velfærd fra NPM. Alt bliver dokumenteret og evalueret, tjekket og sikret, som var det et fly der skulle ud og flyve. Men det er det ikke.

Ensartethed

Under sådan en styring giver det ikke mening med mangfoldighed. Faktisk er det en skamplet. En flyveleder skal ikke arbejde på mange forskellige måder. Han skal følge procedurer. Og det er vi glade for. Det er vigtigt med ensartethed her.

Mennesker

Men i velfærd er det mennesker vi har med at gøre. Mangfoldige mennesker, med mangfoldige problemer. Mangfoldige problemer der kræver flere løsninger, og flere forskellige løsninger.

Særligt

I samskabelse er der plads til at hver løsning er noget særligt. Det er ligefrem en forudsætning for god samskabelse at det aldrig er set før. Det er derfor at mangfoldighed er et adelsmærke for samskabelse.

Spørgsmål

Hvordan bliver det så retfærdigt, hvis det ikke er ens? Hvad bliver der af rettigheder? Hvordan kan vi måle hvis der ikke er nogen standard?

Det er spørgsmål som bliver stillet fra NPM til samskabelse. I samskabelse kan vi leve uden. Men det er et spørgsmål hvordan.

www.nisgmadsen.com

De rigtige samarbejdspartnere

I oktober 2014 skrev jeg denne artikel om speltmødre. Den er stadig aktuel, og pointerne bruger jeg stadig i mine foredrag. God fornøjelse.

Speltmødre-udfordringen

Hvad gør vi når vi lytter og bliver tonet ørerne fulde af speltmødre?

En speltmor er en særligt krævende borger, der er rigtig god til at sætte ord på sine ønsker og krav. En der er i stand til vide hvad de har krav på, og er klar over hvad de mener er rigtigt og forkert. Man kan stå som institution og gerne ville lytte til sine brugere, og det eneste man kan høre er speltmødrene. De er mødt op. De har læst invitationen. De ved at de kan få indflydelse, og de vil have den. Men der er et demokratisk problem. Kan vi bare gå ud fra at de taler for resten af brugerne?

Demokrati

Hvis vi lader dem bestemme er det demokratisk: vi har lyttet til dem der er mødt op, og retter os efter hvad vi får at vide. Hvis vi lader dem bestemme er det udemokratisk: de repræsenterer ikke alle brugerne og hvis de får deres vilje er der andre der ikke får det. Måske dem der havde mest behov for det.

Inviter rigtigt

At invitere er en kunst. Tænk på hvor mange invitationer du selv modtager. Invitationer i sociale medier, til møder, til kulturelle oplevelser. Mange invitationer ser vi ikke engang. Andre accepterer vi ikke som invitationer, men ser som opfordringer. Invitationer til fødselsdage og eftermiddagskaffe af venner og familie. Nogen invitationer er guld værd, andre kræver overtagelse af afsenderen.

Til hvem?

At invitere handler om at forstå sin modtager. På hvilken måde foretrækker din modtager at blive inviteret? Skal det være personligt? Åbent eller med krav om tilmelding? Som noget særligt, eller uformelt? Hvis vi skal have alle med, skal vi kunne invitere rigtigt. Når speltmødre er de eneste der møder op, er det fordi du har inviteret på en måde, så de tror det er kun til dem. Alle andre tror også det kun er tilspeltmødre, og kommer ikke.

Filter

Vi skal lytte på de rigtige måder, så vi kan høre alle stemmer, og ikke kun dem der råber højest. Vi skal kunne høre forskel på hvad de forskellige brugere siger. Det kræver opmærksomhed og en indsats. Vi skal bruge vores færdigheder til det, for det kan være at de siger noget i et sprog som vi ikke er hjemme i. en måde at sige tingene på, som betyder noget andet end vi er vant til.

Speltmor-tyranni

Du kommer selv fra et segment. Der er nogen mennesker du nemmere forstår fordi de er en del af din kulturelle kontekst. Derfor skal vi være demokratiske og lytte forskelligt til forskellige. Inviter og lyt rigtigt! Ellers bliver det speltmor-tyranni. 

www.nisgmadsen.com

Jubilæums-udgivelse

Bloggen har 5års-jubilæum i juni. Derfor genudgiver jeg de bedste inspirationsartikler.
"Mellem ja og nej" handler om ledelse, men også om samarbejde og bedre samtaler.
Artiklen er fra juni 2013 men absolut ikke forældet.

Mellem "ja" og "nej"

Undgå ja eller nej.

Det er bedst med spørgsmål der kan besvares med andet end ja eller nej. Det er ikke mange valgmuligheder at have. Jeg går efter at have så mange muligheder som muligt. Så stort et mulighedsrum som muligt. Min ledelse går ud på at præventivt undgå spørgsmål der besvares med ja eller nej. Derfor bliver jeg næsten helt ærgerlig når jeg får sådan et spørgsmål.

At åbne mulighedsrum

Jeg tror på kompleksitet. En ting er ja og nej, men der er en masse i mellem de to svar. De er for mig at se polerne, og der er et rum mellem de to svar. Jeg ved godt at sproget kommer til kort her. Hvad hedder de svar? 

Billedtitel: Regngråd

Enten-eller, både-og

En hjælper til det er den moderne fysik. En elektron kan godt være to steder på en gang. Den er ikke enten eller. Den er både og. Den eksisterer i et felt. Som om den er tværet ud. Hvis vi skal mindske den kompleksitet så kan vi vælge at se hvor den er, men så kan vi ikke se hvilken retning den har. Vi kan også vælge at se hvilken retning den har, men så kan vi ikke se hvor den er. Altså vil vores bedste svar altid være et felt, et mulighedsrum. Så selv det mest konkrete (vores verdens byggesten) kræver vi forstår, at svar er i rum og ikke i et punkt. Det giver os til gengæld langt mere spillerum.

Et gæt, en usikkerhed, en sandsynlighed

Her mener jeg at vi kan lære noget om beslutningstagning. Vi er altid i et felt hvis vi skal vide mest. Et gæt, en usikkerhed, en sandsynlighed. Hvis vi kun ser ja og nej, er der en masse vi ikke får at vide. Så vi skal kunne være mellem et ja og nej. Åbne feltet op og se på hvad det er. Hvad ligger der mellem ja og nej.

At kompleksitere

Jeg kan godt lide at kompleksitere. Det er ikke altid populært. Det er ikke altid lettere kompleksitet, og der er forskel på hvor meget kompleksitet vi synes er fedt. Altså som mennesker. Derfor er der også forskel på hvor konstruktivt det er. Men for mig er det der at det spændende er. Hverken i punkt eller retning. Hverken i ja eller nej. Men lige der mellem ja og nej, mellem punkt og retning.

5 års jubilæum!

Til sommer har bloggen her eksisteret i 5 år. 5 år med inspirationsartikler om ledelse og samskabelse. Jeg vil gerne takke alle mine trofaste læsere, og alle dem der finder inspiration her på bloggen.

I anledning af jubilæet vil jeg gen-udgive en række af de bedste artikler.

Denne artikel er fra november i 2014. "Generøsitet i et mangelsamfund" er absolut en af mine yndlingstitler, men artiklens indhold er heller ikke så dårligt. GOD FORNØJELSE!

Generøsitet i et mangelsamfund

Samarbejdsform

Samarbejdsformen i samskabelse har et krav om at organisationen er i stand til at følge de andre aktører, der er med-skabere. Dette kræver måske en overskridelse af den sædvanlige organisation. Hvilke udfordringer har en organisation der er opdraget i new public management(NPM) med denne overskridelse?

Billedtitel: katte i nat

Siloer

I NPM er der organisations-siloer. Det er siloer som har den effekt at vi bliver belønnet for det vi gør inde i siloen, frem for resultater i hele kommunen. Med resultatstyring og måling, er det svært at blive belønnet i samskabelse, da resultaterne ikke er åbenbare før efter det er sket. Det kan heller ikke garanteres at resultatet er hvad man startede med at ville, da ejerskabet over hvad der skal ske, ikke længere er kommunens.

Resurser

Resurser kan tildeles forventede resultater. Projekter som kun har lidt viden om de forventede resultater, er altså svære at tildele resurser. I NPM skal der en gennemskuelig proces og klar strategi med en gennemarbejdet handlingsplan til, før  det er muligt at give resurser til et projekt.

Men hvis projektet ikke er i stand til at levere det, hvordan tildeler man så resurser?

Resultater i en anden silo

Med en klar kerneopgave, vil den enkelte afdeling fokusere på at løse sine egne opgaver, og ser ikke sig selv som nogen der skal løse andres opgaver. I samskabelse vil f.eks. kulturelle aktiviteter løse socialpsykiatriske opgaver. Hvordan kan kulturorganisationen se meningen i at gøre det, når de ikke får midler til det? Og hvordan kan socialpsykiatrien se værdien i at lave kulturelle aktiviteter, når de ikke får resurser til det?

En klar kerneopgave har mange positive effekter, men begrænsningen kan også blive tydelig. ”Det er ikke vores opgave” vil hurtigt kunne blive en udfordring for samskabelsesprocesser.

Generøsitet i mangelsamfund

For at overkomme de problematikker kræver det generøsitet. Generøsitet i en situation hvor ingen synes de har nok til at løse deres kerneopgave, er et stort krav. Den går ikke i NPM. Det er noget af et sats at bruge sine midler på ”andres” opgaver, også håbe på at de ”andre” løser ens opgaver. Det kræver ganske enkelt at man er ”tossegod” eller har det som med gæstfrihed. Man gør det bare, fordi det er det rigtige at gøre.

www.nisgmadsen.com

Læs også: Udvid din organisation!

Oplevelsen i højsædet

“Den gode oplevelse” - det blev målet for, hvad kommunen skulle lave. Det var det vigtigste: at borgerne havde en god oplevelse. Og det lyder jo rigtig fint. Folk, der har haft en god oplevelse, brokker sig ikke. De taler pænt om en.

Oplevelse eller?

Men når vi snakker velfærd, er det vel ikke oplevelsen der er det vigtigste? Lige meget hvor glad jeg er for min behandling, er der jo ikke meget ved det, hvis det ikke virker. Hvis jeg ikke får den hjælp, jeg har brug for. Selvom jeg er glad for de møder jeg har med min sagsbehandler, så er det ikke noget værd, hvis jeg ikke bliver en del af samfundet igen.

Min oplevelse

Hvis oplevelsen er det vigtigste, er velfærd blevet et produkt, man får i en butik. Man bliver kunde i stedet for borger, og da det er min oplevelse det drejer sig om (noget ganske subjektivt) har jeg altid ret. Kunden har altid ret. Hvor må det være irriterende som sagsbehandler at skulle sørge for, at borgeren har en god oplevelse. Service er at føje sig og gøre glad, at please.

At være kunde

Men lad os se det som en borger vil se på det. Hvordan opleves det at blive kunde i en velfærdsbutik? En gang imellem er jeg kunde. Jeg træder ind i en butik og forventer venlighed og imødekommenhed. Men som kunde forventer jeg ikke ærlighed fra ekspedienten. Jeg ved jeg står overfor en der har en interesse der hedder penge, ikke min livskvalitet. Det er en del af aftalen i kunde-butiksrelationen. Jeg træder ikke ind i en butik og forventer medfølelse fra en ekspedient. Jeg forventer heller ikke samfundssind. Desuden kan der ikke stilles krav til mig.

Kun service

I velfærd er oplevelsen kun en lille del af det, der skal til. Men det er det ikke i en butik. I en butik er Kundeoplevelsen enorm vigtig. Så ved at kalde oplevelsen som det vigtigste, havde kommunaldirektøren lige skrevet hele kommunen ind i kunde - butiksrelationen. Det var faktisk ærgerligt. For så var der kun service tilbage.

www.nisgmadsen.com

læs også: Afkundeficering