Kompleksitet som driver

Samarbejde

”Opgaven bliver således løst i den kompleksitetsgrad som systemet umiddelbart kan håndtere”

Sådan beskrives et koordineret samarbejde. I bogen, citatet er fra, mener man at samskabelse er en yderligere kompleksitetsgrad af samarbejde og derfor kunne man let fristes til at sige:” Det samskabende samarbejde indeholder en kompleksitetsgrad der vil udfordre systemet”

Billedtitel: Sjus til munden

Måske er det bare en del af samskabelse at der samtidig foregår noget innovativt? Skal vi tage innovationsværktøjskassen med når vi skal lave samskabelse?

I hvilken grad skal vi klæde samarbejdspartnere i samskabelse på, til at gå ind i innovative processer?

Kompleksitetsgraden

Kompleksitetsgraden vil overstige hvad systemet kan håndtere når vi snakker samskabelse. Det vil det af den simple grund at antagelserne bliver fra de forskellige samarbejdspartnere er forskellige. Det kan vi komme udenom i andre samarbejder, men når vi skal samskabe, er det ikke muligt at ”gå udenom”. Det er faktisk et ”drive” at antagelserne er forskellige og skal brydes.

Uoverskuelighed

Ved at få tilbudt mine samarbejdsparteneres blik og perspektiver, vil min verden blive udfordret, men for at kunne samskabe bliver jeg nød til at kunne se deres perspektiv. Ved at se med deres perspektiv vil min verden blive mere kompleks og dermed vil jeg også få en kompleksitetsgrad der udfordrer mit system. Men hermed sker der ikke nødvendigvis noget innovativt. Men det er dog vigtigt at have for øje at kompleksitetsgraden stiger, og måske til et plan der gør det uoverskueligt.

Risikovillighed

Håndtering af uoverskuelighed, og evnen til at navigere i høj kompleksitet, er derfor vigtige kompetencer i samskabelse. Her kommer også risikovillighed ind som en faktor. En organisation (lille eller stor) skal kunne mønstre noget risikovillighed, ellers vil det ikke være muligt at samskabe. Da samskabelsen vil skabe en kompleksitet der er uoverskuelig og ustyrbar, vil det være nødvendigt at tage chancer.

Resultater

Det er ikke fordi der ikke skal skabes resultater, men samskabelse vil gå igennem en proces med meget høj kompleksitet, hvor der ikke er sikkerhed for de resultater der opnås. Der er heller ikke sikkerhed for at erfaringerne fra det kan bruges til noget.

Der er dog sikkerhed for at det fører til noget. Om ikke noget nu, så noget senere. Det er så godt som aldrig at en proces af denne art ikke bærer frugt, før eller siden. Nogen gange fra uventet kant.

www.nisgmadsen.com

Læs også: Giv dig selv væk

Speltmødre-udfordringen

Hvad gør vi når vi lytter og bliver tonet ørerne fulde af speltmødre?

En speltmor er en særligt krævende borger, der er rigtig god til at sætte ord på sine ønsker og krav. En der er i stand til vide hvad de har krav på, og er klar over hvad de mener er rigtigt og forkert. Man kan stå som institution og gerne ville lytte til sine brugere, og det eneste man kan høre er speltmødrene. De er mødt op. De har læst invitationen. De ved at de kan få indflydelse, og de vil have den. Men der er et demokratisk problem. Kan vi bare gå ud fra at de taler for resten af brugerne?

Billedtitel: Pyh!

Demokrati

Hvis vi lader dem bestemme er det demokratisk: vi har lyttet til dem der er mødt op, og retter os efter hvad vi får at vide. Hvis vi lader dem bestemme er det udemokratisk: de repræsenterer ikke alle brugerne og hvis de får deres vilje er der andre der ikke får det. Måske dem der havde mest behov for det.

Inviter rigtigt

At invitere er en kunst. Tænk på hvor mange invitationer du selv modtager. Invitationer i sociale medier, til møder, til kulturelle oplevelser. Mange invitationer ser vi ikke engang. Andre accepterer vi ikke som invitationer, men ser som opfordringer. Invitationer til fødselsdage og eftermiddagskaffe af venner og familie. Nogen invitationer er guld værd, andre kræver overtagelse af afsenderen.

Til hvem?

At invitere handler om at forstå sin modtager. På hvilken måde foretrækker din modtager at blive inviteret? Skal det være personligt? Åbent eller med krav om tilmelding? Som noget særligt, eller uformelt? Hvis vi skal have alle med, skal vi kunne invitere rigtigt. Når speltmødre er de eneste der møder op, er det fordi du har inviteret på en måde, så de tror det er kun til dem. Alle andre tror også det kun er tilspeltmødre, og kommer ikke.

Filter

Vi skal lytte på de rigtige måder, så vi kan høre alle stemmer, og ikke kun dem der råber højest. Vi skal kunne høre forskel på hvad de forskellige brugere siger. Det kræver opmærksomhed og en indsats. Vi skal bruge vores færdigheder til det, for det kan være at de siger noget i et sprog som vi ikke er hjemme i. en måde at sige tingene på, som betyder noget andet end vi er vant til.

Speltmor-tyranni

Du kommer selv fra et segment. Der er nogen mennesker du nemmere forstår fordi de er en del af din kulturelle kontekst. Derfor skal vi være demokratiske og lytte forskelligt til forskellige. Inviter og lyt rigtigt! Ellers bliver det speltmor-tyranni. 

www.nisgmadsen.com

læs også: Guerilla-frivillighed

God efterårsferie!

Bloggen holder ferie i denne uge.
Glæder mig til at se jer igen i næste uge.

Billedtitel: Ferie-råb

Kik i arkivet hvis du savner et indlæg.

www.nisgmadsen.com

God Efterårsferie!

God efterårsferie!

Bloggen holder ferie denne uge 41 og 42.

Billedtitel: ferie-råb

Kik i arkivet hvis du savner et indlæg.

www.nisgmadsen.com

Kvantitetsledelse

”Jeg skal være alle steder hele tiden”, ”Jeg sidder hele tiden i møde” og ”Jeg har aldrig tid til at fordybe mig”. Er det udsagn du har hørt dig selv sige?

Billedtitel: Kvinde

Nix offer!

Er det den historie du har lyst til at fodre? Jeg mener at det første opgør med den historie, er at erkende at det er et valg du selv har taget. Du har valgt at det ser sådan ud. Nyd det. du har jo valgt det af en grund, og den grund er måske at det er sådan du bedst kan lide at have det. Det der ikke duer, er at gøre sig selv til offer for det. så det er en undersøgelse værd, at undersøge hvorfor du har valgt at have det sådan.

Arbejde

Mange ledere arbejder meget, og nogen arbejder for meget. Tiden til at styrke kvaliteten af arbejdet forsvinder til fordel for at deltage i så meget som muligt. Kunne man forestille sig at lave kvalitetsledelse? At opprioritere kvaliteten, frem for kvantiteten? Hvad ville der ske hvis du satsede hårdt på at lede med kvalitet og samtidig gik ned i kvantitet? Det nødvendigt at holde sig selv skarp og inspireret. At se nye muligheder, kræver tid til at pudse brillerne, eller få sig en ny udsigt. Det er der ikke noget underligt i.

Kvantitetsledelse

Nogen organisationer elsker kvantitetsledelse. Den ledelse der er til stede og skaber tryghed. Ikke udfordrer, men hjælper og bekræfter. Nogen medarbejdere har det bedst med at alting er som det altid har været, og der altid er en at gå til, hvis der er problemer. En der tager ansvar og sørger for at alt bliver gjort. Der er stor omsorg i denne ledelse, men kun lidt udvikling.

Kvalitetsledelse

Kvalitetsledelse vil udfordre organisationen, fordi lederen tager sig tid til at inspirere. Lederen giver ansvar og opgaver for at kunne bruge tid på se nye perspektiver og muligheder, og når de perspektiver og muligheder bliver sat i spil, vil det udfordre organisationen.

Tag et valg

Der er absolut kvalitet i omsorg, så det er vigtigt at have blik for at der både er omsorg og udfordring i organisationen. Det er bare ikke sikkert det er dig der skal være begge dele. Tag et valg, og stå ved det valg. I denne periode vil du prioritere kvantitet, også har du valgt noget andet fra.

Udfordring

Ofte bliver kvaliteten måske nedprioriteret, fordi organisationen kalder på kvantitet. Eller måske er det fordi du gerne vil have det? Det er sjældent en medarbejder tager en opgave fra en leder. Også selvom de gerne vil.

www.nisgmadsen.com

Læs også: Hvad sker der når jeg ikke er der?