Samarbejdsform
Samarbejdsformen
i samskabelse har et krav om at organisationen er i stand til at følge de andre
aktører, der er med-skabere. Dette kræver måske en overskridelse af den
sædvanlige organisation. Hvilke udfordringer har en organisation der er
opdraget i new public management(NPM) med denne overskridelse?
Billedtitel: katte i nat
Siloer
I NPM er
der organisations-siloer. Det er siloer som har den effekt at vi bliver
belønnet for det vi gør inde i siloen, frem for resultater i hele kommunen. Med
resultatstyring og måling, er det svært at blive belønnet i samskabelse, da
resultaterne ikke er åbenbare før efter det er sket. Det kan heller ikke
garanteres at resultatet er hvad man startede med at ville, da ejerskabet over
hvad der skal ske, ikke længere er kommunens.
Resurser
Resurser
kan tildeles forventede resultater. Projekter som kun har lidt viden om de
forventede resultater, er altså svære at tildele resurser. I NPM skal der en
gennemskuelig proces og klar strategi med en gennemarbejdet handlingsplan til,
før det er muligt at give resurser til
et projekt.
Men hvis
projektet ikke er i stand til at levere det, hvordan tildeler man så resurser?
Resultater i en anden silo
Med en klar
kerneopgave, vil den enkelte afdeling fokusere på at løse sine egne opgaver, og
ser ikke sig selv som nogen der skal løse andres opgaver. I samskabelse vil
f.eks. kulturelle aktiviteter løse socialpsykiatriske opgaver. Hvordan kan
kulturorganisationen se meningen i at gøre det, når de ikke får midler til det?
Og hvordan kan socialpsykiatrien se værdien i at lave kulturelle aktiviteter,
når de ikke får resurser til det?
En klar
kerneopgave har mange positive effekter, men begrænsningen kan også blive
tydelig. ”Det er ikke vores opgave” vil hurtigt kunne blive en udfordring for
samskabelsesprocesser.
Generøsitet i mangelsamfund
For at
overkomme de problematikker kræver det generøsitet. Generøsitet i en situation
hvor ingen synes de har nok til at løse deres kerneopgave, er et stort krav.
Den går ikke i NPM. Det er noget af et sats at bruge sine midler på ”andres”
opgaver, også håbe på at de ”andre” løser ens opgaver. Det kræver ganske enkelt
at man er ”tossegod” eller har det som med gæstfrihed. Man gør det bare, fordi
det er det rigtige at gøre.
Læs også: Udvid din organisation!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar