Skiltedød

Samler

Jeg har en svaghed for skilte. De virker tit håbløst naive, og derfor også morsomme. At tro at man kan forandre noget med et skilt er simpelthen morsomt. Og de mest skingre forsøg, er blevet et samlerobjekt for mig. Skilte bygger på en logik jeg ikke abonnerer på.

Vaske hænder

Når skilte er bedst kan de give en information som man sandsynligvis kunne have sagt sig selv. Når de er værst er de simpelt demotiverende og tænder min trods-tankegang. Skilte har det med at sætte sig på logikken og definere hvad der skal ske i et rum. De bestemmer og dem der har sat dem op, kan bruge dem som undskyldning: ”vi har gjort noget ved det!”. Det er virkelig at vaske hænder. Derfor er det så lidt sympatisk.

Autoritet

Definitionsretten betyder også at der ikke kan ske mere end skiltet tillader. Så kreativitet og nyskabelse er bandlyst. Skiltet har autoritet – men fra hvad? Hvorhenne har det vundet sin autoritet? I denne verden har skrift ikke megen autoritet. Det har mening. Vi har som postmoderne mennesker ret gode kontekstopfattende antenner. Dem har simpelthen behov for, fordi traditionerne er borte. Så det handler bare om at bruge dem.

Jeg tror på kultur, kontekst og det talende rum

Som formidler i et børnekulturhus, gik det op for os at størstedelen af vores målgruppe ikke kunne læse. Hvordan orienterede de sig så? Hvordan vidste de hvad man kunne og måtte? Hvis vi satte instruktionsskilte op, gav vi de voksne definitionsretten af rummet. De kunne læse hvad man skulle og måtte. Men da vi var til for børnene, og hellere ville have at det var børnene der instruerede deres forældre, indførte vi skiltedød.

At læse et rum

Børn er vant til at læse et rum. Og jeg tror at vi alle læser rummet før vi læser skiltet. Vi gør hvad rummet siger, frem for hvad skiltet siger. Ved at forstærke hvad rummet siger, gav vi børnenes almindelige læsning af et rum, anerkendelse. Selv de voksne kunne faktisk finde ud af det, hvis de slukkede for instruktion, og tændte for intuition.

Skilte-død

Skilte er mest til for afsenderen. Min erfaring er at vi kan gøre meget mere ved at arbejde med rummet, end ved at sætte skilte op. Vi er sociale væsener, og opfører som de andre i flokken. Særligt hvis vi er nye, og ikke kender reglerne. Og når vi kender reglerne behøver vi ingen skilte.