Den frivillige verden er
fyldt med nye selvorganiserede frivillige. En hjælpsomhed som måske ikke er så
organiseret. Og da der ikke er så høj grad af organisering, kan det være svært
for kommuner at samarbejde med dem. Hvem er formanden? Hvem skal man snakke
med? Hvem kan modtage tilskud? Hvem er ansvarlig?
Problemer
Mange kommuner har
problemer med at lade andre initiativer end dem der er organiserede få del i
paragraf 18 midlerne. Det er ærgerligt. Midlerne er til alle der vil være med.
Og det kan faktisk godt lade sig gøre.
Et eksempel
En kommune gav alle lov
til at søge penge fra paragraf 18 puljen. Der skulle selvfølgelig en
beskrivelse af initiativet til, men ikke nogen forening. Desuden skulle der
meldes tilbage, hvordan pengene var brugt, men der var ikke krav om fine
regnskaber.Pengene blev udbetalt til private, og der blev udvist en stor grad
af tillid fra kommunens side.
Nye på banen
Det viste sig at det ikke
afstedkom en masse problemer. Det kunne faktisk godt lade sig gøre, og det gav
mulighed for mange flere borgere at kunne deltage. På trods af de få
dokumentationskrav, blev kommunen ikke snydt. Og der kom nye og anderledes
initiativer på banen.
Generøsitet
Når jeg holder foredrag
for kommuner om at samarbejde med lokalsamfund, snakker jeg altid om
generøsitet. Det er vigtigt at være generøs, fordi man ikke ved hvem der
pludselig gerne vil give en hånd.
At håndtere paragraf 18
midler på en anden måde, er eksempel på en måde at være generøs på, og give
plads til lokalsamfundene.