“Spildte penge”

Et billede af vores Innovationsminister er i min avis, og overskriften er fængende: “Spildte penge”. Ingen har lyst til at spilde penge. Og så er det endda offentlige midler - vores allesammens penge.

Innovationsminister

Det er dejligt med en innovationsminister når man arbejder med at udvikle vores velfærdssamfund. Ærgerligt at det bedste bud på innovation er nye centrale indkøbsaftaler. Det lyder bare så rigtigt at vi skal få flotte indkøbsaftaler der giver store rabatter. Hele staten skal købe for hele det offentlige.

Overset

Og når noget er så rigtigt, er der noget galt. Der er noget der bliver overset. Når jeg laver samskabelsesinitiativer med offentlige institutioner møder jeg (uden undtagelser) altid en medarbejder der rækker hånden op og spørger: “Hvad gør vi så med indkøbsaftalerne?” Der er simpelthen ikke mulighed for at gøre noget anderledes uden at indkøbsaftaler kommer i vejen.

Indkøb

Et indkøb er ikke bare et indkøb. Måske for økonomifolk der ikke har fået forklaret at et indkøb kan indeholde en masse ting. Det kan være en pædagogisk aktivitet, det kan være nødvendigt hurtigt at købe noget, at alle kan være med til indkøbet (også borgerne), at leveringen er med det samme. At leverandøren er en bestemt.

Simpel proces

Der er så meget man ikke kan se når man ser på en organisation udefra. Så ser man på indkøb som en simpel proces. Men hos den enkelte medarbejder er der brug for fleksibilitet. Der er brug for flere handlemuligheder. Jo, det er fornuftigt med indkøbsaftaler, men ikke dem der skaber begrænsninger for medarbejderne.

Aftaler

Indkøbsaftaler indeholder ofte aftaler om at alt af det vedrørende produkt SKAL købes hos en særlig leverandør. Og det lukker døre i de små lokalsamfund, og gør det svært at manøvrere. Der er så meget mere i et indkøb end man umiddelbart kan se. Der er blandt andet særlige ønsker fra borgere om hvad det skal være.

Kompleksitet

Vi skal huske at det er mere komplekst end vi kan overskue. Vi skal se efter kompleksiteten og give så stort et mulighedsrum som muligt for medarbejderne. At kompleksitetsreducere som Sophie Løhde er der ikke meget innovation i.

Jeg håber hun anerkende kompleksiteten, og vil give det offentlige færre bindinger og mindre bureaukrati. Man skal kende sin begrænsning.

Artiklen er fra Weekendavisen #23 9.juni 2017, side 6 samfund.

www.nisgmadsen.com

Farvel til service

De er ved at vælte ned af stolen - “Hvad! Skal vi ikke rydde op efter dem der har været i børneområdet?”

Kontrakten

Jeg står overfor 60 biblioteksmedarbejdere og det er tydeligt at jeg har ramt et ømt punkt: de vil gerne samskabe, men de vil også opretholde en service for brugerne. De tør ikke give ansvaret for oprydningen videre til brugerne. De er bange for at få skældud af brugerne - ikke leve op til kontrakten: som medarbejder leverer vi en service til borgerne.

Fint og fantastisk projekt

Når vi skal samskabe skal vi give mulighed for at brugerne kan bidrage. Vi skal give dem ting de kan gøre. Det kan være helt simple ting som at lægge aviser på plads, tømme postkasse eller andet simpelt. Det kan være en start. Det behøves ikke at være et fint og fantastisk projekt. Hvis man som bruger bidrager bare en smule, føler man sig allerede som en del af et fællesskab og som en aktør. Ejerskabet til institutionen vil vokse og andre ideer vil vokse frem.

Rod

Service har det problem, at det sørger for at der ikke er noget for brugerne at gøre. Der er ikke noget sted de kan tage fat. Medarbejderne ordner det hele. Derfor foreslår jeg biblioteksmedarbejderne at lade rodet ligge og se om der er nogen brugere der begynder at rydde op af sig selv. Og hvis der er klager fra brugere, så opfordre dem til at rydde op. Det er lige så meget deres bibliotek som medarbejdernes.

Mindre pænt

Men at sige farvel til service er stadig svært. For medarbejderne betyder det at de mister indflydelse på hvordan det hele skal være, og at de skal kunne stå på mål for noget “mindre pænt”. For brugerne, kræver det en accept af at de skal bidrage med andet og mere end deres skat. De skal tage et ejerskab.

Service

I min kommende bog er kapitlet om vores afsked med service vokset til at blive det vigtigste. Det havde jeg ikke regnet med da jeg startede. Jeg håber ikke mine læsere falder ned af stolen når de læser kapitlet.

Min kommende bog bliver udgivet på forlaget Frydenlund - se her

Se mere på www.nisgmadsen.com

"Mangfoldighed"

Mens jeg er i gang med at finpudse min nye bog, kan du her læse et indlæg fra 2014. Spørgsmålene det stiller, har jeg endelig fundet bud på. Det beskriver jeg i min kommende bog. 

Indtil da må du have god fornøjelse med "Mangfoldighed"

”I samskabelse er mangfoldighed et adelsmærke. I New Public management er det en skamplet.”

Jeg står i nattøj og skriver på min telefon. Sætningen ville ikke lade mig sove. Men det er ikke fordi jeg forstår den dybere mening med den, i øjeblikket. Sætningen forfølger mig, og stirrer bebrejdende på mig hver gang jeg ser den. Den kræver at blive forløst.

Billedtitel: Usynlig sværdmand

Ledelse og styring

Lisbeth Binderup, som er kommunaldirektør i Skanderborg Kommune, fortæller om hendes syn på ledelse og styring gennem en historie: når hun skal flyve, skal der styring til. Alt omkring et fly, skal altid fungere, og procedurer er vigtige arbejdsredskaber. Når en operainstruktør laver en forestilling, får han ingen applaus hvis det ligner det samme som sidste gang. Her er procedurer meningsløse. Det beskriver hun som ledelse.

Procedurer

New Public Management (NPM), er glad for styring. I velfærden er der beskrivelser af hvad der skal foregå, og på hvilke måder. Der er procedurer i velfærd fra NPM. Alt bliver dokumenteret og evalueret, tjekket og sikret, som var det et fly der skulle ud og flyve. Men det er det ikke.

Ensartethed

Under sådan en styring giver det ikke mening med mangfoldighed. Faktisk er det en skamplet. En flyveleder skal ikke arbejde på mange forskellige måder. Han skal følge procedurer. Og det er vi glade for. Det er vigtigt med ensartethed her.

Mennesker

Men i velfærd er det mennesker vi har med at gøre. Mangfoldige mennesker, med mangfoldige problemer. Mangfoldige problemer der kræver flere løsninger, og flere forskellige løsninger.

Særligt

I samskabelse er der plads til at hver løsning er noget særligt. Det er ligefrem en forudsætning for god samskabelse at det aldrig er set før. Det er derfor at mangfoldighed er et adelsmærke for samskabelse.

Spørgsmål

Hvordan bliver det så retfærdigt, hvis det ikke er ens? Hvad bliver der af rettigheder? Hvordan kan vi måle hvis der ikke er nogen standard?

Det er spørgsmål som bliver stillet fra NPM til samskabelse. I samskabelse kan vi leve uden. Men det er et spørgsmål hvordan.

www.nisgmadsen.com

De rigtige samarbejdspartnere

I oktober 2014 skrev jeg denne artikel om speltmødre. Den er stadig aktuel, og pointerne bruger jeg stadig i mine foredrag. God fornøjelse.

Speltmødre-udfordringen

Hvad gør vi når vi lytter og bliver tonet ørerne fulde af speltmødre?

En speltmor er en særligt krævende borger, der er rigtig god til at sætte ord på sine ønsker og krav. En der er i stand til vide hvad de har krav på, og er klar over hvad de mener er rigtigt og forkert. Man kan stå som institution og gerne ville lytte til sine brugere, og det eneste man kan høre er speltmødrene. De er mødt op. De har læst invitationen. De ved at de kan få indflydelse, og de vil have den. Men der er et demokratisk problem. Kan vi bare gå ud fra at de taler for resten af brugerne?

Demokrati

Hvis vi lader dem bestemme er det demokratisk: vi har lyttet til dem der er mødt op, og retter os efter hvad vi får at vide. Hvis vi lader dem bestemme er det udemokratisk: de repræsenterer ikke alle brugerne og hvis de får deres vilje er der andre der ikke får det. Måske dem der havde mest behov for det.

Inviter rigtigt

At invitere er en kunst. Tænk på hvor mange invitationer du selv modtager. Invitationer i sociale medier, til møder, til kulturelle oplevelser. Mange invitationer ser vi ikke engang. Andre accepterer vi ikke som invitationer, men ser som opfordringer. Invitationer til fødselsdage og eftermiddagskaffe af venner og familie. Nogen invitationer er guld værd, andre kræver overtagelse af afsenderen.

Til hvem?

At invitere handler om at forstå sin modtager. På hvilken måde foretrækker din modtager at blive inviteret? Skal det være personligt? Åbent eller med krav om tilmelding? Som noget særligt, eller uformelt? Hvis vi skal have alle med, skal vi kunne invitere rigtigt. Når speltmødre er de eneste der møder op, er det fordi du har inviteret på en måde, så de tror det er kun til dem. Alle andre tror også det kun er tilspeltmødre, og kommer ikke.

Filter

Vi skal lytte på de rigtige måder, så vi kan høre alle stemmer, og ikke kun dem der råber højest. Vi skal kunne høre forskel på hvad de forskellige brugere siger. Det kræver opmærksomhed og en indsats. Vi skal bruge vores færdigheder til det, for det kan være at de siger noget i et sprog som vi ikke er hjemme i. en måde at sige tingene på, som betyder noget andet end vi er vant til.

Speltmor-tyranni

Du kommer selv fra et segment. Der er nogen mennesker du nemmere forstår fordi de er en del af din kulturelle kontekst. Derfor skal vi være demokratiske og lytte forskelligt til forskellige. Inviter og lyt rigtigt! Ellers bliver det speltmor-tyranni. 

www.nisgmadsen.com

Jubilæums-udgivelse

Bloggen har 5års-jubilæum i juni. Derfor genudgiver jeg de bedste inspirationsartikler.
"Mellem ja og nej" handler om ledelse, men også om samarbejde og bedre samtaler.
Artiklen er fra juni 2013 men absolut ikke forældet.

Mellem "ja" og "nej"

Undgå ja eller nej.

Det er bedst med spørgsmål der kan besvares med andet end ja eller nej. Det er ikke mange valgmuligheder at have. Jeg går efter at have så mange muligheder som muligt. Så stort et mulighedsrum som muligt. Min ledelse går ud på at præventivt undgå spørgsmål der besvares med ja eller nej. Derfor bliver jeg næsten helt ærgerlig når jeg får sådan et spørgsmål.

At åbne mulighedsrum

Jeg tror på kompleksitet. En ting er ja og nej, men der er en masse i mellem de to svar. De er for mig at se polerne, og der er et rum mellem de to svar. Jeg ved godt at sproget kommer til kort her. Hvad hedder de svar? 

Billedtitel: Regngråd

Enten-eller, både-og

En hjælper til det er den moderne fysik. En elektron kan godt være to steder på en gang. Den er ikke enten eller. Den er både og. Den eksisterer i et felt. Som om den er tværet ud. Hvis vi skal mindske den kompleksitet så kan vi vælge at se hvor den er, men så kan vi ikke se hvilken retning den har. Vi kan også vælge at se hvilken retning den har, men så kan vi ikke se hvor den er. Altså vil vores bedste svar altid være et felt, et mulighedsrum. Så selv det mest konkrete (vores verdens byggesten) kræver vi forstår, at svar er i rum og ikke i et punkt. Det giver os til gengæld langt mere spillerum.

Et gæt, en usikkerhed, en sandsynlighed

Her mener jeg at vi kan lære noget om beslutningstagning. Vi er altid i et felt hvis vi skal vide mest. Et gæt, en usikkerhed, en sandsynlighed. Hvis vi kun ser ja og nej, er der en masse vi ikke får at vide. Så vi skal kunne være mellem et ja og nej. Åbne feltet op og se på hvad det er. Hvad ligger der mellem ja og nej.

At kompleksitere

Jeg kan godt lide at kompleksitere. Det er ikke altid populært. Det er ikke altid lettere kompleksitet, og der er forskel på hvor meget kompleksitet vi synes er fedt. Altså som mennesker. Derfor er der også forskel på hvor konstruktivt det er. Men for mig er det der at det spændende er. Hverken i punkt eller retning. Hverken i ja eller nej. Men lige der mellem ja og nej, mellem punkt og retning.