En vred elefant
Hvornår
stod du sidst og så verden omkring dig styrte i grus. Alt det du troede på døde
der for øjnene af dig. Du mærker hvordan du bliver dårligere end du egentlig
vil være. Du hører dig selv blive dum at høre på. Du ser dig selv opføre dig
som en vred elefant i en porcelænsbutik.
Billedtitel: Tæer
Hvad gør man så?
Hvordan
kommer man så videre fra sådan et punkt. Det er ubehageligt at opleve at man
bliver dårligere end man er. Men også en klar bekræftelse i at vi er i en
kontekst. Vi er en del af andre mennesker, og som Gergen siger, så er vores
selv det, det bliver sammen med andre. Det bliver skabt sammen med andre.
Kimen
Selvom det
er ærgerligt når det går den vej, så rummer erkendelsen også nøglen til at
lykkedes. Nøglen til at blive den bedste version af os selv. Vi har muligheden
for at blive gode igen, hvis vi sammen bliver gode igen. Hvis vi kan få
konteksten til at være den der gør det godt. Og alt det kan vi gøre noget ved.
Samtalen
Vi har
muligheden for at blive gode igen. Vi skal holde os parate til et
forgreningspunkt opstår. Til samtalen lige pludselig kan ændre sig. Til det
tidspunkt hvor nye historier kan blive valide. Det kan være ørkesløst at gå
igennem samtaler hvor manuskriptet er skrevet. Hvor der er langt til at der
bliver sagt nye ting. Hvor ørerne vil være med til at høre noget andet.
Konteksten
Men med et
skifte i kontekst, kan der ske noget. Det kan være en ny person i samtalen, et
nyt sted, en ny situation, og så er den der. Det er værd at forsøge sig frem og
prøve at skabe skiftene i konteksten, men et forgreningspunkt, er en
begivenhed, som Ole Fogh Kierkeby ville sige. Noget der ikke kan være styr på.
Og derfor skal der gives plads til at begivenheden kan være der. Og
opmærksomheden skal være på hvornår den opstår.
Teori U
Scharmer
taler om det som bunden af Uét. Her hvor ingen ved hvad der skal ske. Hvor det
der var forberedt ikke giver mening mere. Hvor gamle opfattelser mister deres
styrke, og falder sammen. Ligesom min beskrivelse i starten. Blot med den
forskel, at der er muligheden for udvikling. Ligesom i starten.
Bliv i troen
Så vi må
ikke tro at vi aldrig kommer til at blive gode igen. Vi skal blive der hvor
begivenheden får lov til at blomstre. Lige meget hvor dyb afgrunden kan synes
der foran os, må vi vende verden og gå videre. Selv lidt håb kan lade sig gøre
– som Steffen Brandt siger det.