Begrebspatenter

Hvad gør man når andre siger idiotiske ting?

Hun er farverig og sjov at høre på. Men begreberne er ikke faldet på plads. Hun plasker rundt i begreberne og siger noget vrøvl. Jeg er ved at jeg ikke må mene det, og slet ikke skal begynde at rette nogen offentligt. Men samtidig kan jeg næsten ikke holde ud at den kollektive viden om begreberne bliver smudset til.

Billedtiltel: Dekonstruktion

Hvordan indhegner vi begreberne?

Jeg vil ikke slå andre i hovedet. Jeg vil ikke være bedrevidende. Jeg vil ikke bestemme om de har ret eller ej. Men samtidig springer en vred sort smølf rundt inde i mig som synes det er så ærgerligt, og vil have at vi bliver skarpere.

Når jeg selv planter begreber

Når jeg selv planter begreber, så kommer jeg ikke med lukkede og færdige definitioner. Jeg planter dem. Når folk efterspørger klare definitioner, siger jeg at definitionen er til forhandling. Den er plantet hos dig, nu ejer du en lille del af den.

Det går ikke

Men det går måske slet ikke. Får jeg bare en masse forvirrende og åndssvage brug af begreberne så? Får jeg folk der går rundt i alle mulige retninger og bilder hinanden ind at AI betyder rummelighed? Autopoesis betyder at spejle sig? At samskabelse betyder at samarbejde?

Jeg står på en skillevej

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg må mene. Måske skal jeg bare kaste mig blodigt ind i samtaler hver gang folk bruger begreberne tosset. Give mig selv lov til at være uenig. Turde stille mit blik til rådighed, uden angst for at virke som en der slår andre i hovedet, er bedrevidende, eller vil bestemme.

På den anden side: kan de ikke bare lade være med at sige idiotiske ting?

www.nisgmadsen.com

Læs også: Autoriteterne er væk