Samarbejdspartnere på "lystavlen"

Det kan være noget af en opgave at skulle overskue alle sine samarbejdspartenere. Mange glemmer man. De er ikke inde på “lystavlen”. Så hvad med at lave en tavle hvor du kan se dine samarbejdspartnere og få dem i spil. Det er altid godt at tænke: “Hvem kunne jeg have med?”.

Interessentanalyse

Du starter med en interessentanalyse. Skriv en liste over hvilke personer og grupper der er interesseret i det du laver. Hvem har interesser i det du laver? Hvem kender du og bruger i dit arbejde? Hvem er dit netværk?

Personer og relationer

Det er godt at tænke på personer og relationer fremfor i institutioner og foreninger. Når du leder efter en samarbejdspartner er det nemmere at tage fat i Henning fra lokalforeningen, end at tage fat i foreningen. Husk at de personlige relationer er en rigtig god indgang og derfor også de personer man kan se som samarbejdspartnere.

Netværkskort

Med din interessentanalyse kan du lave et netværkskort. Et netværkskort er en beskrivelse af din institution som et menneske. Du laver en beskrivelse over din institutions netværk. Du finder en plakat og tegner din institution i midten. Herefter tegner du 3 eller fire cirkler rundt om. Se her:

Dem man kan spørge

Skriv alle dem på din liste ned på hver sin post-it. Nu kan du placere hver interessent på din plakat. Jo tættere samarbejdspartner de er, jo tættere på din tegning skal de være. Her får du et overblik over hvem du har i dit netværk og hvor tæt de er på - altså hvor nemme de er at invitere til samarbejde.

“Lystavlen”

Hæng din plakat op over dit skrivebord. Hver gang du går i gang med noget nyt, vil alle dine samarbejdspartnere være på din “lystavle”. De vil blive nogen du kan bruge som aktører i dit arbejde. Bare det at se på plakaten vil sikkert inspirere dig til hvem man kunne have med.

Du bliver i stand til at svare på spørgsmålet: “Hvem kunne jeg have med?”.

www.nisgmadsen.com

Læs også: Opsøg foreningerne

Fra bruger til aktør

Erfaringer fra et kompetenceudviklingsforløb

om samskabelse på 5 biblioteker i Region Midtjylland.

Fra starten var det vigtigt, at kursusforløbet havde en tyngde. Det skulle være et forløb, der kunne sætte en kulturændring i gang på de biblioteker, der deltog. Derfor skulle forløbet strække sig over 6 mdr., og dele af kurset skulle foregå i bibliotekernes kontekst.

I samskabelse anerkender vi relationers betydning, og derfor gjorde vi en indsats, for at kursisterne lærte hinanden at kende. Via bogen “Plads til deltagelse - en introduktion til kommunal samskabelse” af Nis Grønager Madsen blev der introduceret et sprog om samskabelse. En bred vifte af begreber blev sat på “sprogbuffeten” som et redskab for de kommende samtaler.

De tre hovedbegreber “Opgiv definitionsretten”, “Opbyg resurser” og “Faciliter deltagelse” blev gjort brugbare, og samtidig blev der undervist i at bruge biblioteket som en platform for samskabelse. Generøsitet er en vigtig indstilling, når vi vil starte en samskabelsesproces.

Begreberne gav kursisterne værktøjer til at give plads til deltagelse fra andre aktører. Samtidig fik de øje på resurser i deres lokalsamfund, de ikke havde fået øje på før. Der kom en lang række nye handlemuligheder på bordet, og kursisterne fik virkelig appetit på at arbejde samskabende.

Prøvehandlingerne blev forankret i deres kontekst, og derfor var de overskuelige at komme i gang med. Handling blev til erfaring, som igen gav nye handlemuligheder. Samtidig blev der bygget nye forventninger i lokalsamfundet, som så nye muligheder i bibliotekerne.

Bibliotekerne blev i stand til at gøre brugerne til aktører og tage ejerskab. Synet på bibliotekerne blev forandret hos brugerne, og det medfører nye samarbejder.

Der er opstået helt nye muligheder for bibliotekerne for at agere som en samskabelsesplatform. Nye initiativer vil blive skabt med brugerne som aktører og det vil gøre bibliotekerne og brugerne rigere på oplevelser. Besøg på biblioteker i dag er ikke kun

for at låne bøger, og brugernes ønske om noget mere, kan imødekommes med brug af samskabelse.

I fremtiden vil der blive gjort plads til deltagelse for lokalsamfundet. Bl.a. gennem lokaler, budgettet og programmet på bibliotekerne. Det er kun starten på en bevægelse som vi glæder os meget til at se de kommende resultater af.

www.nisgmadsen.com

læs også: Samskabelse er ikke en akademisk øvelse

Hvad skal man kunne for at kunne samskabe?

Anerkend din faglighed, men se den ikke som den eneste sandhed

Et ligeværdigt samarbejde betyder ikke at du som medarbejder skal pakke din faglighed væk. Den er et vigtigt aktiv i samskabelse, men ikke det eneste aktiv. Dine samarbejdspartnere spiller ind med en masse som kan bruges. Giv plads til medspil fra andre og byd selv ind med din faglighed som en del af billedet.

Husk at se på andre kvaliteter en dem vi plejer

Vi er begyndt at måle meget. Det har sine fordele, men desværre også sine minusser. Når vi måler ser vi kun efter de ting vi måler. Og det vi måler er ofte det der er nemt at måle. Derfor er der en masse vigtige kvaliteter der gemmer sig “under  radaren”. Der er vigtige kvaliteter som at føle ejerskab, deltagelse og værdighed, som vi ikke måler, men som er så vigtige. Du skal have blik for de kvaliteter og anerkende dem.

Facilitere deltagelse - invitere og skabe tryghed -

Når vi skal samarbejde skal vi gøre det muligt for andre at deltage i samarbejdet. Det lyder måske banalt, men det er en overset faktor. Hvordan inviterer du? Sørger du for at alle føler sig trygge? Skaber du relationer til dem du skal samarbejde med? Du skal kunne samarbejde med nogen der ikke ligner dig selv, så du skal sætte dig i deres sted, og sørge for tryghed og ligeværdighed på deres præmisser.

Sørge for at der ikke kun bliver lyttet til en gruppe - du har demokratisk ansvar som medarbejder

Som medarbejder er det vigtigt at det ikke kun dem der deltager der får deres vilje. Nogen gange løber de resursestærke med det hele, og får det på deres måde. Men du ved at der er mange flere der skal tages hensyn til. Hvis de ikke deltager skal du som medarbejder sørge for at de har en stemme.

Husk at samarbejde giver langt mere levedygtige løsninger - det er investeringen værd

De ekstra opgaver giver også ekstra kvaliteter. Ejerskab, deltagelse og værdighed er med til at gøre løsningerne I laver mere levedygtige. Et ligeværdigt samarbejde har flere der løfter og skaber nye handlemuligheder. Min erfaring er at vi sjældent kan forudse alle de positive effekter som samarbejdet bringer med sig.

www.nisgmadsen.com

Læs også: Det potentielle netværk

Produktion og definition

Produktion

Når vi snakker om at producere velfærd, kan vi også snakke om at optimere og effektivisere produktionen. Vi låner ord fra fabriker med maskiner og begynder sågar at lave LEAN på velfærdsopgaver. Der er blevet gjort meget for at effektivisere og optimere. Vi har defineret problemet og løst det. Det har bidraget positivt til velfærdsstaten.

Definition

Men nu er vi ikke længere dem der kan definere problemet. Problemet er til forhandling, som alt er i det postmoderne samfund. Så kan vi ikke længere være dem der reparerer maskinen, metaforen har simpelthen ikke nogen kraft når problemet skal forhandles og ikke kan defineres. Vi er sat med at skulle opgive definitionsretten. Det kan være mere eller mindre svært, efter hvilken tradition man har i sit fag.

Tradition

Et område med meget stærk produktions-tradition er tydeligvis udfordret når definitionsretten skal opgives. Men for tiden er det en anerkendelse af at det er nødvendigt der breder sig. Den lydhørhed opfatter jeg som en åbning for mere samskabelse.

Forhandling

Vi er nået så langt vi kunne med produktions-tankegangen. Selv på politisk niveau begynder der at blive talt om at opgive new public management, og give mere tillid til medarbejderne. Denne tillid, vil give medarbejderne mulighed for at forhandle med borgeren om hvad problemet er, og finde den løsning der er bedst for den enkelte borger.

Livskvalitet

Jeg glæder mig til at se udviklingen. Jeg tror på at vi kan få meget mere livskvalitet hos både borgere og medarbejdere, hvis vi på øverste niveau giver slip på retten til at bestemme hvad problemet er.

www.nisgmadsen.com

Læs også: Maskine metaforen

Sundhed kræver samskabelse

Sundhed

Sundhedsvæsenet har et stort spørgsmål: Hvordan gør vi befolkningen sunde?

I forsøget på at gøre noget forebyggende for sundheden i befolkningen har man lanceret den ene kampagne efter den anden. Store plakater, gode slogans og tv-reklamer. Hver gang har det gjort de sunde endnu sundere, men de usunde fortsætter med at være usunde.

Komplekst

Sundhed er komplekst. Det består af mange faktorer. Det hele hænger sammen og derfor understøtter faktorerne hinanden til noget positivt, men også til større og større mangel på sundhed. Komplekse problemer kan ikke løses med enkle løsninger.

Aktør

Når det gælder komplekse problemer har samskabelse noget at byde på. Særligt når det gælder trivsel. At være aktør i sit eget liv, er vigtigt for at være sund, og at blive aktør kan samskabelse tilbyde. Her indgår vi et ligeværdigt samarbejde, hvor vi som professionelle anderkender at vi ikke ved det hele, og ikke har alle løsninger. Vi bliver derfor nødt til at have vores samarbejdspartner til at deltage.

Plads til deltagelse

Vi skaber plads til deltagelse ved at lytte og være ydmyge. Vi giver mulighed for at deltage ved at hjælpe borgerne til at deltage. De skal måske lære hvordan. Men først og fremmest skal vi som professionelle kunne arbejde på deres præmisser.

Det besværlige
Vi kan ikke forvente at borgerne kan finde ud at deltage i vores system. Nogen kan, og det er dem der får fin hjælp af sundhedssystemet. Men dem der ikke kan, er det de professionelles opgave at kunne arbejde på borgernes præmisser. Lige meget hvor besværligt det er. Husk at det at det der er besværligt der er åbningen til at gøre noget nyt.

www.nisgmadsen.com

læs også: Samskabelse er ikke en akademisk øvelse