Forleden var jeg til et møde hvor der blev efterspurgt mere koordinering. Jeg tænkte: “Hvem ønsker sig ikke mere koordinering?”. I en verden hvor kompleksiteten er stor, ville det være dejligt at få det hele koordineret. Men måske ender vi med at lave et landkort der er lige så stort som det vi vil lave et kort over, og bruge enorme resurser på det. Vi kan ikke koordinere os ud af kompleksitet. Og vi bliver i hvert fald ikke færdige.
Det er fint med koordinering så længe vi har de rigtige forventninger til hvad det kan. Det kan være et kontinuerligt arbejde der prøver at løse umiddelbart uhensigtsfulde handlinger. Men en løsning på alting, bliver det aldrig. Vi kan ikke koordinere det vi ikke forudså, det vi ikke bestemmer over/har kontakt med og det der opstod undervejs. Og vi ved at der er rigeligt at sådan noget.
Koordinering er næsten ligesom service: vi vil gerne have mere af det. Men det er ikke altid prisen værd, og forventningerne til hvad koordinering kan gøre er ofte alt for store.
Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til alle samarbejdspartnere. Det har været et godt år med gode resultater. Samtidig vil jeg sig tak til alle køberne af min bog. Jeg er glad for at kunne bidrage til samtalen.
God jul til jer alle. Vi høres ved til næste år.
