Samtaler om samskabelse

Jeg plejer at sige at vi skal opbygge resurser, for at gøre det muligt for borgerne at deltage. Det betyder vel også at vi skal fortælle dem hvad samskabelse er? Hvad de kan gøre? Og høre hvad de mener?

Jeg holder foredrag i AOF Odense med lige nøjagtigt det formål. Forberede borgerne på ordene, så de kan deltage i samtalen. Vi skal dele ud af vores ideer. Jeg sad på mit kontor og lavede et oplæg, da det gik op for mig at jeg kunne dele det. Jeg burde dele det. Jeg som taler om generøsitet og opbygning af resurser. Så det blev den her superkorte version:

Vi skal bringe borgerne på banen. Vi skal lære dem vores sprog, og vi skal lære deres.

Vi har opdraget borgere til at sige puljer, høringssvar, dokumentation, rettigheder og satser. Men det er kun fordi det er den samtale de forventer vi skal have. Hvis vi starter en anden samtale med samarbejde, generøsitet, dagsorden, deltagelse, bidrag, skal vi nok få en anden samtale. Jeg tror ikke at borgere er gift med ordene fra New public management. Jeg har  den erfaring at de forlader dem med et lettelses suk.

Jeg glæder mig til at komme ud i landet og starte samtalen med borgerne.

(Det vil give jer mere frugtbare samtaler med borgerne bagefter)

Hvis du er interesseret i fordraget er det den 22.september kl 19.00 I AOFslokaler i Odense.

AOF foredrag Odense

www.nisgmadsen.com

To måder at starte på

Jeg står og holder oplæg for en gruppe kommunale medarbejdere fra hele Syddanmark. På min slide står der “Giv det bort” og “Skab relationer”. Det er skrevet med blå sprittusch, og overskriften er: “To måder at starte på”. Vi snakker om samskabelse. Nogle gange er det svært at se, hvor man skal starte. Vi har gode intentioner men ved ikke rigtigt, hvor vi skal starte. Hvor kan man gribe fat?

Giv det bort

At være generøs er et godt udgangspunkt. Hvis vi har noget at tilbyde, er der ofte samarbejdspartnere der gerne vil tage del. Så hvis du har noget at tilbyde, er det en virkelig god invitation at have. Giv det væk. Områderne, lokalerne og mulighederne. Der skal ikke gives nogen penge væk. Pengene vil forpeste processen. Giv kun det, som der kan ske noget med. Giv det bort som kan skabe handling.

Service

Det er vigtigt ikke at forblive et serviceorgan, men komme ud af den rolle. Men det kan sagtens lade sig gøre. Det kræver bare klare signaler om, hvad samarbejdspartnerne kan forvente. Det er en god ide at starte med at sige, at der ikke er nogen puljer eller andre poser penge, man kan få. Men vi vil gerne være med til at gøre noget.

Skab relationer

Gå ud og lær mulige samarbejdspartnere at kende. Brug tid på at komme på besøg. Helst uden en dagsorden. Tag ud og lyt til hvad andre har på hjerte, og begynd at placere dig i deres verdensbillede. På et tidspunkt vil de så tænke på dig, eller du vil tænke på dem, i en helt ny sammenhæng. Udgangspunktet for at starte et nyt samarbejde er, at man ved, at den anden eksisterer, og hvad den anden kan og vil.

Investering

Se det som en langsigtet investering. Det hele kommer tilbage igen. De resurser, der er blevet brugt på at lære de andre at kende, kommer tilbage som hjælp eller som bedre samarbejde. Jeg tror også, at det giver meget færre konflikter, når tingene kan gøres uformelle. Opbyg en konto med Goodwill. Det er en konto du bliver glad for.

www.nisgmadsen.com

Læs også: Generøsitet i et mangelsamfund

Selvorganiseret frivillighed

Jeg sad engang sammen med en række unge, der arbejdede frivilligt uden nogen særlig organisation bag sig. De brugte facebook. Jeg kaldte dem for uorganiserede. De kikkede skeptisk på mig:”Vi er ikke uorganiserede”. “Kan man kalde jer “selvorganiserede” så?” spurgte jeg. Det blev accepteret som et meningsfuldt begreb. Og de var langt mere organiserede end det blotte øje umiddelbart kunne se. Det var blot ikke den sædvanlige form for organisering med vedtægter, medlemskab, kontingent og bestyrelse. Det var en organisk og flad struktur.

Thomas P. Boje forsker i frivillighed og har fundet, at andelen af frivillige, som er tilknyttet en organisation eller forening, faldt fra 79 pct. i 2004 til 70 pct. i 2012. »Det er et ret markant fald på otte år, og andelen er sandsynligvis stadig faldende. Det typiske i Danmark har været at være frivillig via et medlemskab af f.eks. Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse, men sådan er det altså mindre og mindre. Udviklingen viser, at folk oplever, at de godt kan være frivillige uden at være del af en organisation, og hvad det bærer med sig af kontingent, generalforsamlinger og faste rammer« udtaler han til Information 13.juni 2015 (http://www.information.dk/536182 )

Den selvorganiserede frivillighed stiller en række spørgsmål til kommunerne:

Hvordan omfavner vi de nye organisationsformer uden at kvæle dem?

Hvordan samarbejder vi med grupper uden klar organisering?

Hvordan giver vi dem del i goderne og indflydelsen, som andre frivillige får?

Jeg tror, der er meget at hente ved at komme de selvorganiserede i møde. Jeg tror, at kommunerne bliver nødt til at lære at samarbejde med selvorganiserede, da de vil være en større og større del af billedet.

Selvorganiseret frivillighed åbner døren for hjælpsomhed, støtte og opmærksomhed fra naboer, venligboere og andre i nærheden. Det bliver hurtigere en samskabende frivillighed.

Den samskabende frivillighed er jo med på at gå ind i et samarbejde med en åben dagsorden og med et fordomsfrit blik. En organisering, der kun søger det mest effektive og enkle, tager nye handlemuligheder med sig.

Jeg glæder mig til, at kommunerne kommer de selvorganiserede i møde. Det bliver et spændende samarbejde.

Læs også: Organisering?

www.nisgmadsen.com

Netværksmøde og - God Sommer

4.juni blev der afholdt netværksmøde om samskabelse og medborgerskab. Mødet var med teknik- og miljømedarbejdere og havde fokus på de første skridt mod samarbejde med borgerne.

7 kommuner var repræsenteret ved mødet, og der var en bred erfaring til stede.

Kort om de 4 oplægsholdere:

Kristine Karlshøj fra kolding legepark fortalte om hvordan man gør sig tilgængelig. Når der opstår en dialog med borgerne tager det tid, men det er investeringen værd. Kristine har brugt den lokale avis og facebook, for at få kontakt til lokalmiljøet.

Driftchef Ole Klidbo Madsen fra Hedensted Kommune fortalte om at tage udgangspunkt i hvad der kan lade sig gøre, og gøre det så lavpraktisk som muligt. Gennem et enkelt setup bliver det muligt for borgere, der normalt ikke bidrager, at gøre en indsats.

Nis Grønager Madsen fortalte om hvad samskabelse er, og hvad man kan gøre for at få det til at lykkedes. Ved at opgive definitionsretten, opbygge resurser og faciliterer deltagelse bliver vejen banet for samskabelse.

Jesper Kofoed-Melson fra GivRum fortalte om deres arbejde med at udnytte tomme bygninger i byer. Her arbejdes der med borgernes egne ønsker og støtter op om de initiativer der er i lokalområdet.

Der var flere snakke om hvordan kommuner giver plads til borgernes initiativer. Kommuner er store organisationer, og det kan give udfordringer når man kommer som repræsentant for kommunen.

Der var et ønske om at have næste møde til september. Er du interesseret kan du kontakte mig.

Sommeren er over os, og jeg vil ønske jer alle en god sommer.

www.nisgmadsen.com

Gå i arkivet og find flere gode indlæg.

For mange og for meget

I dag har overskud af løsninger. Og der bliver tilbudt flere nye løsninger hele tiden. Prøv relationel koordinering! Prøv Teori U!, Prøv Leadership Pipeline!

Der er bud fra alle steder. Der er så mange bud på, hvad vi skal gøre for at løse vores problemer. Så mange, at jeg selv, bliver en smule forlegen over, at skulle placere en masse løsninger i landskabet, og råbe : “De er de bedste løsninger!”

Hvad skal vi med alle disse løsninger?

Jeg var til en konference med mindlab og COI. Her snakkede man meget om spredning. Hvordan får vi de andre til at gøre det, som vi gerne vil have til at gøre? Hvordan får vi dem til at tage imod vores løsninger?

Også huskede jeg hvordan man kan blive påduttet løsninger oppefra i hierakiet. Hvordan det var som medarbejder, at få alle de løsninger der, tydeligvis var fantastiske, puttet ned over hovedet.

Det føltes som om at løsningerne så flotte og fine ud oppefra, men var uden mening set nedefra.

Vi kunne ikke, på den kommunale institution, se meningen, men det var tydeligt at meningen kunne ses oppefra. For cheferne og direktørerne synes det var vigtigt og godt.

Med et overskud af løsninger, og med fare for at man kun ser meningen fra sit eget synspunkt, holder det op med at være smart at komme med nye metoder og løsninger. Glansen går af alle de gyldne løsninger.

Er der et behov?

www.nisgmadsen.com

Læs også: Gyldne Løsninger