Min bog om kommunal samskabelse kan købes nu!

Plads til deltagelse

- Ny bog om kommunal samskabelse

Ny bog om kommunal samskabelse er på gaden nu. Den er udgivet i samarbejde med Trykværket. Bogen giver inspiration til kommuner og organisationer der arbejder med samskabelse og medborgerskab. Bogen bygger på praksisviden fra den kommunale verden og er fyldt med eksempler på samskabelse.

Der er stor opmærksomhed fra den kommunale verden om hvordan vi udvikler velfærden til at blive bæredygtig og meningsfuld. Samskabelse er et bud på dette. Samskabelse er produktion af velfærd i samarbejde med borgerne. I dag arbejder kommunerne med at aktivere resurserne i lokalsamfundet, fordi det giver en mere meningsfuld velfærd og mere levedygtige løsninger.

Præmisserne for at borgerne melder sig på banen, og ønsker samarbejde med kommunen er vigtige for at samskabelsen lykkedes. Bogen beskriver hvilke præmisser der skal til for samskabelse. I bogen kan man læse om hvordan du kan lave samskabelse og hvad du skal være opmærksom på når du indgår samarbejde med lokalsamfund og borgere.

På bagsiden af bogen står der:

"Den danske velfærd udfordres i disse år, og et spørgsmål, vi ikke kommer udenom at stille os selv, er, hvordan vi udvikler velfærden, så den bliver bæredygtig og meningsfuld - også på længere sigt. En udvikling der i stigende grad afhænger af borgerens deltagelse.

I Plads til deltagelse - en introduktion til kommunal samskabelse giver Nis Grønager Madsen inspiration til de kommuner og organisationer, der ønsker borgerinddragelse og samskabelse, ligesom han udpeger de præmisser, man skal være sig bevidst, når man arbejder med samskabelse."

Yderligere oplysninger:

www.nisgmadsen.com

Bogen kan købes på hjemmesiden:

www.nisgmadsen.com/udgivelser

Hvad vil du gerne arbejde for?

I Danske kommuner E-magasin (16.03.15) skriver Søren Gytz Olesen, formand for socialudvalget i Viborg Kommune, kritisk om kommune 3.0. Kritikken er at meget i kommuner er reguleret og der er manualer der ikke efterlader muligheder for borgerne at blive "herre i eget liv". Det er godt set. Der er mange reguleringer, og det professionelle skøn er væk. Måske er det forsvundet i retssikkerhed for borgerne? Gennemskuelighed og klarhed der giver borgerne klarhed over hvad de får for pengene? For borgerne er kunder i velfærdsbutikken så det skal være klart hvad man har krav på.

Kommune 3.0 anlægger et andet perspektiv. Her er du som borger medskaber af din velfærd, og derfor med til at bestemme over din velfærd. På den måde bliver borgeren aktør frem for kunde. Det tror jeg er en meget tilfredsstillende position at være i.

Det kan være at der ikke er efterladt megen plads at være herre over i alle de velfærdsregler der er, men hvis vi ser efter, kan det være vi kan finde de muligheder der er. Med et fokus på vores magtesløse forhold til regler og manualer, kommer vi i hvert fald ikke til at se de muligheder der er.

Mulighederne er der, vi skal bare se efter dem. Det synes jeg er væsentligt mere meningsfuldt at gøre. Jeg glædes over at kommune 3.0 i den grad slår igennem, og derfor inspirerer os til mere meningsfuld velfærd. Måske skal vi arbejde for at få mere plads til at borgerne kan være "Herre i eget hus", men det er da et vigtigt arbejde?

Hvad vil du arbejde for?

www.nisgmadsen.com

Rum til deltagelse

Nu har bloggen fået video!

Bloggen her vil i fremtiden være her sammen med mit nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her:

http://nisgmadsen.com/nis

Denne video er om hvad der optager mig lige nu. Og det der optager mig er hvordan kommuner skaber rum til deltagelse. Hvordan gør vi det muligt for borgere og lokalsamfund at bidrage til deres egen velfærd?

Det er et skifte både for kommune og lokalsamfund, men det første en kommune kan gøre er at overveje hvordan den kan skabe plads til at borgerne deltager. Hvad er egentligt muligt at gøre i dag som borger? Hvordan ser vi på det når borgere gør noget?

En kvinde jeg mødte havde været til møde med sin gode ven og hans sagsbehandler. Hun ville gerne hjælpe og støtte, så han kunne få det rigtige tilbud. Hun oplevede ikke at blive budt velkommen, men mere som om hun var en besværlighed. Hun blev ikke set som en resurse, men som noget der var i vejen.

Det er et eksempel på at der ikke var plads til at hun kunne bidrage. Jeg synes det er ærgeligt, at det hun havde at bidrage med, ikke blevet taget imod. Der var ikke plads til hendes deltagelse.

Mange steder er kommunerne opmærksomme på at der er store fordele ved at samarbejde med borgerne. Det er den udvikling der skal gives plads til ved at kommunerne skaber rum til deltagelse.

Løsning som det første

Ideer

Ideer og løsninger er dejlige. Stemningen kan virkelig blive god når man arbejder med ideer og løsninger. Der bliver skabt muligheder og vi kan alle bidrage. Det er så dejligt at det er forførende. I en proces bliver let hængende i ide og løsningsfase. Vi kommer på flere og flere af dem og forestiller os hvordan deres kraft kan løse det for os.

billedtitel: Pi om natten

Konsulent-modellen

Men ak… løsninger og ideer er i den første del af processen. Som på min model som er min ”konsulent-model”. Det med rødt er konsulentens opgave. Det med sort er hvad der skal ske. Modellen starter i ”Dream”. Sørg for at finde ud af hvad drømmen er. På vejen til at realisere drømmen skal vi finde løsninger, som fører os frem til de ønsker vi har.

konteksten

Måske er løsninger lige nøjagtigt de ønsker vi har. Vores håb om hvad der skal ske. Ideer og løsninger er dog ikke nok at have på taget. Vi skal have dem i hånden. Jeg tror ikke på ideens kraft. Jeg tror på kontekstens kraft.

Så når vi producerer ideer og løsninger, skal vi vide at det er et af de første skridt i forandringen. Der mange processer foran på vejen til forandringen. I virkeligheden er det ikke at få ideen der gør forskellen. Det er at få den gennemført.

Mig og ideen

Oplevelsen af at opdage at andre har gennemført noget med en ide, som man selv har haft, er sket tit for mig. Så hvorfor var det ikke mig der gjorde det? omstændighederne var der ikke. Ideen var der og den var ikke unik, men skabt ud af den kontekst vi er i nu. De fødes ud af hvad der tænkes generelt. Derfor får vi de samme ideer.

Forspillet

Det kan være ærgerligt, at sidde som leder med gode ideer der giver mening, og som kan skabe det du ønsker, men ikke kunne se dem lykkedes. Det er fordi konteksten ikke er til det, eller de kræfter der skal til for at udføre ideen ikke er der. Derfor er ideen blot forspillet. Slaget står når ideen skal blive til noget.

”Ide og løsning” -energi

Det kan være en god hjælp med den bevidsthed. Vi kan bruge den gode ”ide og løsning”-energi til at få kræfter til resten af processen. Hvis vi giver os tid til at få blik for det arbejde der skal gøres for at ideen er en realitet.

Når vi har løsningen har vi starten.

Svaret er DIY

Mere end

Samskabelse kræver en organisation der er mere end sine ansatte. For at komme ud over institutionerne bliver organisationen nød til at overskride sig selv. Hvilke udfordringer har en organisation der er opdraget i new public management(NPM) med denne overskridelse?

Billedtitel: Dans mand dame

Spørgsmål

I NPM er der klare krav til hvad der skal løses af opgaver. Hvis disse opgaver ikke løses, har man ikke gjort sit job.

Men hvad nu hvis det ikke var de opgaver der gav mening at løse?

Hvad nu hvis andre opgaver viste sig at være de vigtigste?

Hvad nu hvis ubeskrevne opgaver var de vigtigste?

Hvad nu hvis det var andres opgaver der var de mest præsente?

Opgaver

Hvordan forsvarer man at man har løst opgaver og fået resultater indenfor noget der ikke måles? Vi kan blive hængt op på opgaver der er aftalt. Vi kan ikke blive hængt op på uaftalte opgaver. Med klare beskrivelser af opgaverne, og et omfang af opgaver der suger alle resurser, er det svært at synes man skal løse andres opgaver. Bare at få øje på andre opgaver end dem der står tårnhøje foran dig, er en opgave.

Politisk

Politisk er det ønskeligt at man kan henvise til at opgaven løses, og det er aftalt. Kritik kan afvises med henvisning til klare aftaler om at det gøres. Kvaliteten af løsningen er så svær at beskrive at man ikke kan hænges op på den. Det giver en model hvor vi lover at løse utrolig mange opgaver, men ikke om det er effektivt eller godt.

Antallet af opgaver bliver fokus

Min påstand er at en række af de opgaver vil blive opløste i det øjeblik at der løses andre opgaver i samskabelse. Men det er uforudsigeligt, og derfor svært at imødegå kritik med andet end håb og politiske holdninger. Handlekraft og løfter er ikke mulige. De er i dag meget brugte til at ryste kritik af, og hvordan skal vi klare os uden dem?

DIY

Måske kan vi se på nogen af de bevægelser der foregår i vækstmiljøet, udenfor vores rækkevidde. Måske har de et bud på hvad der kan pege en retning ud af NPM.

DoItYourself er en måde hvor du selv tager ansvaret og gør det, fordi involvering af systemer bliver uoverskueligt og besværligt. Man gør sig selv i stand til at gøre det man vil, evt i samarbejde med andre mennesker.

Udenfor organisationer

Det foregår i høj grad udenfor organisationer. I DIY skal der ikke bruges kræfter på beskrivelser. Der bruges kræfter på handlinger.

Der er som udgangspunkt ikke andre resurser end dem vi kan se lige foran os. Dig og mig. Der bliver brugt utraditionelle materialer, og der deles med hinanden. Generøsitet er meningsfuldt. Det er faktisk det der gør det muligt at gøre det man vil. Du hjælper mig, jeg hjælper dig. Jeg deler med dig, du deler med mig.

Initiativer som en APP der fortæller hvor der er offentlige æbletræer, brombærbuske og nødder (man kan også dele sine private træer) fortæller om den tankegang. Jeg deler mine bedste plukkesteder. Jeg holder dem ikke hemmelige til mig selv.

Kan en stor organisation løse store komplekse velfærdsopgaver ud fra de metoder?

Ja den kan. Det store spørgsmål er hvordan.

www.nisgmadsen.com

Læs også: Organisering?