Kvantitetsledelse

”Jeg skal være alle steder hele tiden”, ”Jeg sidder hele tiden i møde” og ”Jeg har aldrig tid til at fordybe mig”. Er det udsagn du har hørt dig selv sige?

Billedtitel: Kvinde

Nix offer!

Er det den historie du har lyst til at fodre? Jeg mener at det første opgør med den historie, er at erkende at det er et valg du selv har taget. Du har valgt at det ser sådan ud. Nyd det. du har jo valgt det af en grund, og den grund er måske at det er sådan du bedst kan lide at have det. Det der ikke duer, er at gøre sig selv til offer for det. så det er en undersøgelse værd, at undersøge hvorfor du har valgt at have det sådan.

Arbejde

Mange ledere arbejder meget, og nogen arbejder for meget. Tiden til at styrke kvaliteten af arbejdet forsvinder til fordel for at deltage i så meget som muligt. Kunne man forestille sig at lave kvalitetsledelse? At opprioritere kvaliteten, frem for kvantiteten? Hvad ville der ske hvis du satsede hårdt på at lede med kvalitet og samtidig gik ned i kvantitet? Det nødvendigt at holde sig selv skarp og inspireret. At se nye muligheder, kræver tid til at pudse brillerne, eller få sig en ny udsigt. Det er der ikke noget underligt i.

Kvantitetsledelse

Nogen organisationer elsker kvantitetsledelse. Den ledelse der er til stede og skaber tryghed. Ikke udfordrer, men hjælper og bekræfter. Nogen medarbejdere har det bedst med at alting er som det altid har været, og der altid er en at gå til, hvis der er problemer. En der tager ansvar og sørger for at alt bliver gjort. Der er stor omsorg i denne ledelse, men kun lidt udvikling.

Kvalitetsledelse

Kvalitetsledelse vil udfordre organisationen, fordi lederen tager sig tid til at inspirere. Lederen giver ansvar og opgaver for at kunne bruge tid på se nye perspektiver og muligheder, og når de perspektiver og muligheder bliver sat i spil, vil det udfordre organisationen.

Tag et valg

Der er absolut kvalitet i omsorg, så det er vigtigt at have blik for at der både er omsorg og udfordring i organisationen. Det er bare ikke sikkert det er dig der skal være begge dele. Tag et valg, og stå ved det valg. I denne periode vil du prioritere kvantitet, også har du valgt noget andet fra.

Udfordring

Ofte bliver kvaliteten måske nedprioriteret, fordi organisationen kalder på kvantitet. Eller måske er det fordi du gerne vil have det? Det er sjældent en medarbejder tager en opgave fra en leder. Også selvom de gerne vil.

www.nisgmadsen.com

Læs også: Hvad sker der når jeg ikke er der?

Mangfoldighed

”I samskabelse er mangfoldighed et adelsmærke. I New Public management er det en skamplet.”

Jeg står i nattøj og skriver på min telefon. Sætningen ville ikke lade mig sove. Men det er ikke fordi jeg forstår den dybere mening med den, i øjeblikket. Sætningen forfølger mig, og stirrer bebrejdende på mig hver gang jeg ser den. Den kræver at blive forløst.

Billedtitel: Usynlig sværdmand

Ledelse og styring

Lisbeth Binderup, som er kommunaldirektør i Skanderborg Kommune, fortæller om hendes syn på ledelse og styring gennem en historie: når hun skal flyve, skal der styring til. Alt omkring et fly, skal altid fungere, og procedurer er vigtige arbejdsredskaber. Når en operainstruktør laver en forestilling, får han ingen applaus hvis det ligner det samme som sidste gang. Her er procedurer meningsløse. Det beskriver hun som ledelse.

Procedurer

New Public Management (NPM), er glad for styring. I velfærden er der beskrivelser af hvad der skal foregå, og på hvilke måder. Der er procedurer i velfærd fra NPM. Alt bliver dokumenteret og evalueret, tjekket og sikret, som var det et fly der skulle ud og flyve. Men det er det ikke.

Ensartethed

Under sådan en styring giver det ikke mening med mangfoldighed. Faktisk er det en skamplet. En flyveleder skal ikke arbejde på mange forskellige måder. Han skal følge procedurer. Og det er vi glade for. Det er vigtigt med ensartethed her.

Mennesker

Men i velfærd er det mennesker vi har med at gøre. Mangfoldige mennesker, med mangfoldige problemer. Mangfoldige problemer der kræver flere løsninger, og flere forskellige løsninger.

Særligt

I samskabelse er der plads til at hver løsning er noget særligt. Det er ligefrem en forudsætning for god samskabelse at det aldrig er set før. Det er derfor at mangfoldighed er et adelsmærke for samskabelse.

Spørgsmål

Hvordan bliver det så retfærdigt, hvis det ikke er ens? Hvad bliver der af rettigheder? Hvordan kan vi måle hvis der ikke er nogen standard?

Det er spørgsmål som bliver stillet fra NPM til samskabelse. I samskabelse kan vi leve uden. Men det er et spørgsmål hvordan.

www.nisgmadsen.com

læs også: Afkundeficering

Begrebspatenter

Hvad gør man når andre siger idiotiske ting?

Hun er farverig og sjov at høre på. Men begreberne er ikke faldet på plads. Hun plasker rundt i begreberne og siger noget vrøvl. Jeg er ved at jeg ikke må mene det, og slet ikke skal begynde at rette nogen offentligt. Men samtidig kan jeg næsten ikke holde ud at den kollektive viden om begreberne bliver smudset til.

Billedtiltel: Dekonstruktion

Hvordan indhegner vi begreberne?

Jeg vil ikke slå andre i hovedet. Jeg vil ikke være bedrevidende. Jeg vil ikke bestemme om de har ret eller ej. Men samtidig springer en vred sort smølf rundt inde i mig som synes det er så ærgerligt, og vil have at vi bliver skarpere.

Når jeg selv planter begreber

Når jeg selv planter begreber, så kommer jeg ikke med lukkede og færdige definitioner. Jeg planter dem. Når folk efterspørger klare definitioner, siger jeg at definitionen er til forhandling. Den er plantet hos dig, nu ejer du en lille del af den.

Det går ikke

Men det går måske slet ikke. Får jeg bare en masse forvirrende og åndssvage brug af begreberne så? Får jeg folk der går rundt i alle mulige retninger og bilder hinanden ind at AI betyder rummelighed? Autopoesis betyder at spejle sig? At samskabelse betyder at samarbejde?

Jeg står på en skillevej

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg må mene. Måske skal jeg bare kaste mig blodigt ind i samtaler hver gang folk bruger begreberne tosset. Give mig selv lov til at være uenig. Turde stille mit blik til rådighed, uden angst for at virke som en der slår andre i hovedet, er bedrevidende, eller vil bestemme.

På den anden side: kan de ikke bare lade være med at sige idiotiske ting?

www.nisgmadsen.com

Læs også: Autoriteterne er væk

Alle ønsker at blive opdaget

I hinanden

Vi er bare mennesker, og nogen gange bliver de andre bare kedelige. Du synes du kan forudse alt hvad der kommer til at ske på næste møde. Når han åbner munden ved du hvad der kommer ud. Forudsigeligheden klæber på væggene, og det er som om at alle andre også ved hvad du siger, næsten før du får det sagt. Du hører dig selv sige det samme som de regner med at høre.

Billedtitel: Skål

Bås

Forudsigelighed er selvopfyldende. Så snart at du har sat de andre i bås, kan du være sikker på at de siger det du tror de vil sige. Helt sikkert bliver det, at du ikke hører andet end det du forventer de siger. Samtaler der er bygget på sætninger der næsten er skrevet før samtalen, er der ikke meget liv i. Men det er selvopfyldende profeti. Vi har selv lavet den samtale, og vi kan blive ved med at producere den dag efter dag. Men samtidig har vi også muligheden for at bryde den. At opdage hinanden.

Opdage-kraft

Alle ønsker at blive opdaget. Det er ikke noget bedre end at blive opdaget, blive set og blive set på ny. Vi bliver bedre mennesker af det, fordi vi så bliver nogen der kan forandre. Fordi der er nogen der ser og hører os, betyder vi noget, og bliver i stand til at forandre. Så det er virkelig et aktiv at være opdaget. Derfor er det så vigtigt at vi som ledere bliver dygtige til at opdage.

Anledninger til at opdage

Vi kan sætte situationen så den skaber anledninger til at opdage. Vi kan tage ud af huset sammen, og være i en anden kontekst, og gøre noget andet end til dagligt. Den klassiske personaledag er en vitaminindsprøjtning, fordi vi opdager hinanden på ny. Vi opdager noget ved hinanden, fordi vi skaber anledninger til at opdage hinanden.

Individer der kan forandre

Men man kunne ønske at det ikke bare var en gang om året at vi fik lov til at føle os opdaget og set. Hvordan producerer vi anledninger til at opdage i hverdagen? Og hvordan bliver vi bedre til at opdage? Man kunne jo sige at det er en ledelsesopgave. Det er lederen der er med til at skabe en kultur, og er kulturen en der gør os til individer der kan forandre?

Lyt igen

Hør noget nyt i det der bliver sagt. Hvad betyder det du siger? Det kan være et hårdt spørgsmål, men samtidig også et der åbner for at samtalen bliver livlig og tager nye veje. Samtaler der forandrer finder kun sted når vi samtidig opdager hinanden.

www.nisgmadsen.com

Læs også: Vi prædiker udvikling, men beklager os når noget er anderledes

Gyldne løsninger

Løsningsorienteret

Engang var ”løsningsorienteret” virkelig et plus-ord i min bog. Vauw – det var noget der var sejt. ”løsningsorienteret” betød at man fandt løsninger og fik dem gennemført. At man var i stand til at skabe løsninger meget hurtigt. At man ikke var så optaget af alt muligt pjank og pjat, men gik lige til sagen: hvordan løser vi det her?

Billedtitel: krus-dul

Nu har ”løsningsorienteret” mistet terræn. Løsninger kan være meget godt, men det vigtige er egentlig kvaliteten af løsningerne, og mængden af dem.

Flere

Først og fremmest mener jeg at der skal laves flere løsninger. Keith Grint beskriver hvordan en løsning ikke er nok, når vi snakker om ”Wicked problems”. Faktisk er problemer ofte så komplekse at en løsning ikke er nok. Der skal flere på banen. Og det åbner døren for at vi skal arbejde lidt mere med at finde løsninger. Ikke være helt så løsningsorienteret.

Løsningsløs

At turde være løsningsløs gør at vi giver os tid til at prøve os frem, se os omkring og orientere os. Være ydmyg overfor at der kunne være løsninger der var lidt sværere at få øje på, men som var bedre. Eller løsninger der lå hos andre end os selv. Løsninger der ligger derude.

Andre bud

Det kunne være at andre havde bud på hvad en løsning var for dem. At de involverede partnere havde løsninger de selv kunne lave, uden dig. (Det er svært provokerende, men rent faktisk muligt). Lad os være undersøgende og derigennem finde noget.

Ud af tangenten

I kunstneriske processer går man gerne ud af en tangent. Siger ja til alle ideer, og prøver dem af. Det er fordi at erfaringen er at der kun opstår nye ideer ud fra sidste ide. Et stykke ude af tangenten, giver det hele mening igen. Det er en vej at gå ud af: at turde gå videre end første bud. Det tror jeg på.

Attraktive løsninger

Mange synes det er sjovt at finde løsninger. Dejligt at være løsningsorienteret, men der kommer ingen virkelig udfordring ind. Vi bliver optaget af hvor fantastisk dygtige vi er til at finde løsninger. Vi er ”løsningsorienterede”.

Anerkende kompleksiteten

Det er ikke nemt at være uden løsninger, men bestemt det vigtigste for at finde nye stier. Dem der ved mest, ved hvor lidt de ved. Lad os anerkende kompleksiteten og være undersøgende. 

www.nisgmadsen.com

Læs også: Hvornår er vi i mål?