Gyldne løsninger

Løsningsorienteret

Engang var ”løsningsorienteret” virkelig et plus-ord i min bog. Vauw – det var noget der var sejt. ”løsningsorienteret” betød at man fandt løsninger og fik dem gennemført. At man var i stand til at skabe løsninger meget hurtigt. At man ikke var så optaget af alt muligt pjank og pjat, men gik lige til sagen: hvordan løser vi det her?

Billedtitel: krus-dul

Nu har ”løsningsorienteret” mistet terræn. Løsninger kan være meget godt, men det vigtige er egentlig kvaliteten af løsningerne, og mængden af dem.

Flere

Først og fremmest mener jeg at der skal laves flere løsninger. Keith Grint beskriver hvordan en løsning ikke er nok, når vi snakker om ”Wicked problems”. Faktisk er problemer ofte så komplekse at en løsning ikke er nok. Der skal flere på banen. Og det åbner døren for at vi skal arbejde lidt mere med at finde løsninger. Ikke være helt så løsningsorienteret.

Løsningsløs

At turde være løsningsløs gør at vi giver os tid til at prøve os frem, se os omkring og orientere os. Være ydmyg overfor at der kunne være løsninger der var lidt sværere at få øje på, men som var bedre. Eller løsninger der lå hos andre end os selv. Løsninger der ligger derude.

Andre bud

Det kunne være at andre havde bud på hvad en løsning var for dem. At de involverede partnere havde løsninger de selv kunne lave, uden dig. (Det er svært provokerende, men rent faktisk muligt). Lad os være undersøgende og derigennem finde noget.

Ud af tangenten

I kunstneriske processer går man gerne ud af en tangent. Siger ja til alle ideer, og prøver dem af. Det er fordi at erfaringen er at der kun opstår nye ideer ud fra sidste ide. Et stykke ude af tangenten, giver det hele mening igen. Det er en vej at gå ud af: at turde gå videre end første bud. Det tror jeg på.

Attraktive løsninger

Mange synes det er sjovt at finde løsninger. Dejligt at være løsningsorienteret, men der kommer ingen virkelig udfordring ind. Vi bliver optaget af hvor fantastisk dygtige vi er til at finde løsninger. Vi er ”løsningsorienterede”.

Anerkende kompleksiteten

Det er ikke nemt at være uden løsninger, men bestemt det vigtigste for at finde nye stier. Dem der ved mest, ved hvor lidt de ved. Lad os anerkende kompleksiteten og være undersøgende. 

www.nisgmadsen.com

Læs også: Hvornår er vi i mål?

Ingen vil arbejde frivilligt for kommunen

Kursus

Jeg er på kursus i ledelse af frivillige, og da jeg fortæller at jeg er konsulent for kommunal frivillighed, ser vores lærer på os, og siger ganske kort: ”Der er ingen der vil arbejde frivilligt for kommunen”. Så blev det sat på plads. Det har alligevel været en af de sætninger der har sat sig i mit hoved. For jeg arbejder med at der skal være frivilligt arbejde i kommunen.

Billed titel: Frø og spire

Skranken

Men vores lærer havde ret. Ingen vil arbejde frivilligt for kommunen. Jeg har svært ved at se mig selv gå ind på rådhuset og trække et nummer, så op til skranken og bede om at blive frivillig. Det virker simpelthen som en urealistisk film. Desuden tror jeg at skranke-arbejderne ville blive ganske befippede hvis jeg gjorde det.

Arbejdsdag

Der er arbejdsdag i børnehaven. Legepladsen skal renoveres, og der skal skiftes sand i sandkassen. Forældre og bedsteforældre møder op og arbejder hele dagen. Der bliver lavet mad over bål og hyggesnakket mens der arbejdes. Det er et helt almindeligt scenarie, og det er frivilligt arbejde for kommunen.

Lokalsamfundet

Selvfølgelig vil vi hjælpe børnehaven, og de andre institutioner vi har kontakt med i vores lokalsamfund. Om de er kommunale eller ej. Vi vil gerne bidrage til at vores nærområde ser pænere ud eller bliver bedre at bo i.

Buttom-up

Ved frivillighed i kommunerne virker top-down ikke. Så er det jo KOMMUNEN der rekrutterer frivillige, og der er ingen der vil arbejde frivilligt for kommunen. Men hvis det kommer nedefra, endda med en til en rekruttering, så er jeg sikker på at der er masser der vil bidrage.

Decentralt

Frivillighed skal håndteres så decentralt som muligt. I det enkelte boligkvarter. I institutionen. Mennesker der kender hinanden og mødes. Hvad skal Kommunen så gøre? Den skal gøre det muligt for de enkelte institutioner at bruge frivillige, opfordre dem til det, lære dem at se mulighederne i det.

Men alle centrale tilmeldingsportaler duer simpelthen ikke. Så udfordringen for ledelsen af kommunen er at lære sig at sætte lokale processer i gang. 

www.nisgmadsen.com

Dem der ikke skal

Dem der ikke skal

Når nu vi begynder at samarbejde med omverdenen, kommer vi til at samarbejde med en masse mennesker, der ikke er særligt forpligtigede til at deltage. De er ikke ansat i samme afdeling som dig. Du er ikke leder for dem. De er måske frivillige. De er dem der ikke skal.

Billedtitel: PUF

Hvordan får vi styr på dem der ikke skal?

Det gør vi ikke. Og det er en smuk udfordring. Vi bliver ganske enkelt nød til at få dem engagerede, og engagement kommer af ejerskab, og ejerskab kommer af mening. Så vi kan ikke opføre os som en franchise-giver og sætte alle standarter og alle regler op. Der skal være plads til at engagere sig, til at være en del af det, til at kunne se sig selv der.

Balancegangen

Det kræver en balancegang mellem åbent og lukket ide. Mellem hvad der kan flyttes og hvad der ikke kan. Hvad der er til forhandling og hvad der ikke kan forhandles. I hvilken retning det kan gå, og i hvilke retninger det ikke kan gå. Ved at klarlægge det, har du noget at tilbyde, men ved også hvad du ikke kan tilbyde. Det kan koste at nogen ikke engagerer sig at du har rammer, men samtidig er der slet ingen ide hvis der er for løst.

For løst

Jeg har prøvet at komme med meget løse ideer, og prøve at engagere andre i, for at give dem stor indflydelse og plads. Det gjorde bare at de ikke kunne se meningen med det. De kunne ikke se det for sig. Derfor kunne de heller ikke se sig selv deltage. Andre gange bliver man mødt af ideer der er så faste og beskrevne at det er svært at se sig selv være med.

Forpligtende fællesskaber

Når fællesskaberne ikke længere er forpligtende, bliver de skrøbelige på nogen punkter og stærke på andre. Et ikke-forpligtende fællesskab bliver skrøbeligt fordi folk kun er der hvis de vil og kan se meningen med det. Til gengæld kan alle dem der er i fællesskabet se meningen med det, og vil virkelig fællesskabet. Jeg begræder ikke at det forpligtende fællesskab er væk. Jeg jubler over at fællesskaber er til stede på trods.

Udfordring

Det er en udfordring at skulle arbejde sammen med alle dem der ikke skal. Jeg mener det er en ganske sund udfordring at stå med, der åbner døre for bedre måder at arbejde på. Tag handsken op!

www.nisgmadsen.com

Modeller til at tæmme innovation

Modellers sorte magi

Modeller er dejlige. De er gode til kompleksitetsreduktion. Faktisk er de fantastiske til det. Men mange gange bliver de så indlysende, logiske og fantastiske at vi kommer i en trance. De udøver deres sorte magi, og vi følger dem uden at stille spørgsmål, uden at se os om.

Billedtitel: Kniv

I naturvidenskaben

I naturvidenskaben har man haft en holdning om at den smukkeste model, nok også var den mest rigtige. Og jeg har længe holdt meget af den holdning. Desværre kom kvantemekanikken ind og spolerer hele skønheden. Der er mange modeller til at beskrive vores verden, men kompleksiteten er så stor, så hvis vi skal prøve at forstå verden, skal vi gå videre til den næste model, og være klar over at selv en ret kompleks model har svært ved at rumme kompleksiteten i virkeligheden. Tænk bare på modellerne af et atom!

Modeller

Men modeller kan have så overbevisende en virkning, at vi pludselig synes at det er til at overskue. At med modellen kan vi se verden som den er. Men modellen er et par briller, som får dig til at se nogen ting, og andre ting bliver usynlige. Derfor bliver du blind for en række ting med modeller.

briller

Brillerne kan være gode nok, men det kan være en god ide at vælge en anden brille (model) og se igennem dem også. Så bliver det tydeligt hvad vi ikke kunne se, og at der er en masse vi ikke får at se. Niels Bohr sagde:” Vi kan se verden som den viser sig”. Vi får ikke verden at se som den er. Det vi ser, er afhængig hvad vi ser efter.

Komplekst som værdi

Kompleksitetsreduktion bliver svaret på det uoverskuelige. Der bliver produceret modeller når noget nyt opstår. Der er åbenbart ikke andre måder at arbejde med det komplekse på. Det synes jeg er ærgerligt. Der findes andre måder at arbejde med det komplekse på.

Innovation

Det komplekse er en værdi, og når der er nogen der dræber kompleksiteten ved at tæmme den med modeller, mister man måske netop det man søgte. Innovation er et godt eksempel. Jeg har set og hørt utallige modeller om hvad man skal gøre, når man skal gøre noget der ikke er gjort før. Det er som at prøve at gå nye veje ved at gå i andres fodspor.

Planlægning

Når komplekse ideer bliver tæmmet af modeller, bliver det også muligt at lave strategier og mål. Så bliver et også muligt at forudsige hvad der kommer til at ske, og planlægge forløb efter det. Så bliver det også muligt at lave handleplaner, og opgavebeskrivelser. Alt sammen papirer der i den grad giver mindre mulighed for at der sker noget man ikke havde regnet med. Det vi ikke havde planlagt var det nye. Nu er der ikke efterladt plads til innovation.

God sommer!

Jeg ønsker jer alle en god sommer. 

Håber at se jer igen til august.