Angst, Håb og RocknRoll

Jeg har haft et lille sommerprojekt, og nu er det færdigt!

Jeg har skrevet en bog om min proces fra lønarbejder til iværksætter. Bogen hedder ”Angst, Håb og RocknRoll”. 

Du kan læse mere om den her:

Iværksætteri beskrives ofte med heltehistorier. Virkeligheden er ofte en anden. En iværksætter skal kunne håndtere både modstand og usikkerhed for at lykkes. Bogen gør op med heltemyten og spørger: ”Er jeg en rigtig iværksætter, hvis jeg ikke vil satse mit helbred, hus og ægteskab?”

”Angst, Håb og Rock’n’Roll” giver et indblik i forfatterens personlige rejse fra tryg lønarbejder til det usikre liv som iværksætter. Bogen beskriver udfordringer med identitet og motivation, men giver samtidig bud på, hvordan man håndterer dem. Undervejs i bogen inddrages fire eksperter med deres perspektiver.

Denne bog tager på en ærlig og uhøjtidelig måde livtag med livet som selvstændig, og giver et relaterbart billede af, hvordan det er at være iværksætter. Bogen henvender sig særligt til modne iværksættere, men kan læses af alle, der interesserer sig for iværksætteri.

www.angsthåbogrocknroll.dk

Sure borgere

Når jeg er ude og tale om samskabelse og borgerinddragelse bliver jeg nogen gange mødt med for store forventninger til hvad det kan.

Hvordan bruger man borgerinddragelse når man skal bringe en dårlig nyhed? Nogen gange må kommune og stat blive nødt til at gøre noget som bare ikke bringer smil og glæde. Kan man bruge borgerinddragelse til at gøre det nemmere?

Jeg tror det første du skal er at erkende at det ikke vil bringe glæde lige meget hvad. Men det er heller ikke nødvendigt. Borgere i dag har brug for at føle at deres velfærd er meningsfuld - ikke nødvendigvis at den gør dem glade. Mening og glæde er to forskellige ting.

Vi tager mange valg i vores liv hvor vi prioriterer mening over glæde. Det er en gammel sandhed at børnefamilier ikke er lykkeligere end andre. Men jeg vil vove at børnefamilierne føler en dyb mening. At få børn er meningsfuldt, det er ikke kun fyldt med glæder. På samme måde vil borgere der modtager en dårlig nyhed bedre kunne leve med den hvis de kan se meningen med det.

Det bliver dog aldrig en nem dialog, og derfor er det endnu vigtigere at bygge sine borgermøder op på andre måder, hvor samtalerne kan foregå på andre måder. Prøv at lave boder i stedet for et stort møde. Prøv at få borgere til at være med til at forklare problematikken. Evt borgere der har prøvet det. Og hvis der skal være en høring, så sørg for at den ligger allersidst i processen.

Borgere har en masse at bidrage med, og hvis de ikke får andre muligheder så bidrager de med brok og utilfredshed. Det er noget sjovere som medarbejdere at arbejde sammen borgere, end at få modstand fra dem. Derfor kan det betale sig at gøre et stort forarbejde frem for at tage sig af brok og utilfredshed.

www.nisgmadsen.com

Paragraf 18 på en anden måde

Den frivillige verden er fyldt med nye selvorganiserede frivillige. En hjælpsomhed som måske ikke er så organiseret. Og da der ikke er så høj grad af organisering, kan det være svært for kommuner at samarbejde med dem. Hvem er formanden? Hvem skal man snakke med? Hvem kan modtage tilskud? Hvem er ansvarlig?

Problemer

Mange kommuner har problemer med at lade andre initiativer end dem der er organiserede få del i paragraf 18 midlerne. Det er ærgerligt. Midlerne er til alle der vil være med. Og det kan faktisk godt lade sig gøre.

Et eksempel

En kommune gav alle lov til at søge penge fra paragraf 18 puljen. Der skulle selvfølgelig en beskrivelse af initiativet til, men ikke nogen forening. Desuden skulle der meldes tilbage, hvordan pengene var brugt, men der var ikke krav om fine regnskaber.Pengene blev udbetalt til private, og der blev udvist en stor grad af tillid fra kommunens side.

Nye på banen

Det viste sig at det ikke afstedkom en masse problemer. Det kunne faktisk godt lade sig gøre, og det gav mulighed for mange flere borgere at kunne deltage. På trods af de få dokumentationskrav, blev kommunen ikke snydt. Og der kom nye og anderledes initiativer på banen.

Generøsitet

Når jeg holder foredrag for kommuner om at samarbejde med lokalsamfund, snakker jeg altid om generøsitet. Det er vigtigt at være generøs, fordi man ikke ved hvem der pludselig gerne vil give en hånd.

At håndtere paragraf 18 midler på en anden måde, er eksempel på en måde at være generøs på, og give plads til lokalsamfundene.

www.nisgmadsen.com

Iværksætteri som samskabelse

Vejledning

Alle kommuner arbejder for et bedre erhvervsliv i kommunen. Erhvervsafdelingerne har ofte også en afdeling der tager sig af iværksættere. Der kan være vejledning eller fysiske rammer som hjælper iværksætterne i gang. Og hvad har det arbejde som kommunen at gøre med samskabelse?

Komplekst problem

At hjælpe og styrke iværksættere er et typiske komplekst problem. Et komplekst problem er kendetegnet ved at vi ikke kan se alle de faktorer der betyder noget for løsningen. Derfor bliver der nødt til at være så mange som muligt med til at løse problemet. Samtidig er der ikke nogle enkle løsninger. Vi kan ikke lave en plakat vi kan hænge op, som løser iværksætternes problemer og styrker iværksættermiljøet. Der skal mere og andet til.

Samskabelse som løsning

Når vi har med komplekse problemer at gøre, er de metoder vi bruger i samskabelse ideelle. Man kan også sige, at samarbejdet mellem iværksættere og kommune jo er et ligeværdigt samarbejde - og derfor samskabelse. Der er ikke en af parterne der kan definere hvad der er vigtigt for den anden. Den ene part kan heller ikke alene definere hvad der er kvalitet. Det bliver de nødt til at gøre sammen.

Definitionsretten

Så hvad kan vi bruge af metoderne fra samskabelse? Først er det en god ide at opgive definitionsretten - altså troen på at du alene ved bedst om hvad der er vigtigt for den anden. Samtidig må vi erkende at vi ikke kan styre en kultur, men lede den. Vi kan dyrke en sund iværksætterkultur i kommunen, men ikke styre den.

At være en platform

Sidst, men ikke mindst, kan vi bruge det at arbejde som en platform. Når man arbejder som en platform laver man noget brugbart, hjælper folk med at bruge det, og derefter “Flyt dig!” At lave noget brugbart, kunne være et iværksætterhus med lokaler og rådgivning. Arrangementer der inspirerer iværksættere og lader dem netværke.

Hjælp

At hjælpe iværksætterne med at bruge dette sted, ville være at invitere iværksættere ind og fortælle om de muligheder der er og gøre det nemt at bruge stedet, og assisterer de initiativer der kommer fra iværksætterne selv. “Flyt dig!” handler om ikke at stå i vejen for de muligheder som iværksætterne ser i iværksætterhuset. Der er sikkert mange måder at bruge sådan et hus på, som iværksætterne kan se. Lad være med at stå i vejen for de initiativer!

Få en god start

Det er dog lettere sagt end gjort. Vi kommer nok let til at stå i vejen med vores kultur. Og det kræver tit øjne udefra til at se hvordan vi gør det. Så det er en god ide at få hjælpe til at komme på rette spor.

www.nisgmadsen.com

Mit yndlings eksempel

Et af mine bedste eksempler på samskabelse handler stadig om et samarbejde der er i Fredericia. Det handler om at hjælpe en udsat gruppe - nemlig kronisk syge. I Fredericia gik man anderledes til værks da man stod overfor en udfordring som man har over hele landet: træning af KOL-patienter.

KOL

 KOL er en kronisk sygdom. Det er en lungesygdom der gør at det at trække vejret føles som at trække vejret gennem et sugerør. KOL er en meget ubehagelig sygdom der gør at man ikke kan særligt meget aktivt. Det er svært bare at købe ind.

Træning

Der er heldigvis noget man kan gøre. KOL-patienter kan træne simpel konditionstræning. Selvfølgelig på et ganske lille niveau - men det gode er at træningen rent faktisk virker så man er i stand til at klare flere ting som KOL-patient.

Forløb

Desværre er det normalt sådan at en KOL-patient bliver indlagt på sygehus på grund af vejrtrækningsproblemer. Hun får det bedre og bliver udskrevet. Efter udskrivningen får patienten et træningsforløb med en af kommunens genoptrænings fysioterapeuter. Efter forløbet er ovre har patienten det bedre og kan klare flere ting. Nu skal hun bare vedligeholde sin træning.

Tilbage til start

Det er dog svært at holde fast i sin træning alene. Det er svært at være i et fitnesscenter når man stort set ikke kan bevæge sig. Man kan ikke deltage på de hold de andre kan, og man træner på et meget lavt niveau - og ingen kan se at det er på grund af KOL. Det er måske flovt og svært at motivere sig selv til at komme ned i center hvor man ingen kender og alle kikker skævt til dig. Derfor går der ikke lang tid før KOL-patienter mister motivationen og holder op med at træne. På et tidspunkt bliver de så svage at de bliver indlagt på sygehuset igen. Og så er vi tilbage til start!

Samarbejde

Men hvem ved bedst hvordan det er at have KOL? Det gør KOL-patienter. Hvad nu hvis vi gav dem deres egne træningsfaciliteter og gjorde dem i stand til at træne hinanden?

Det var netop det de tænkte i Fredericia. Det er selvfølgelig fysioterapeuter der sørger for at træningen er kvalitetsmæssigt i orden. De kommer på besøg en gang imellem og giver trænerne (som er KOL-patienter) opkvalificering. Samtidig sørger de for at eventuelle konflikter bliver løst.

Fællesskab

Og i det nye fællesskab bliver nye KOL-patienter henvist til. De bliver en del af et fællesskab hvor alle ved hvordan det er at have KOL. samtidig sørger de for at motivere hinanden og sørge for at alle møder op.

Dette samarbejde har gjort at flere KOLpatienter bliver i træningen og det gør at alle får det bedre. Også det offentliges økonomi.

www.nisgmadsen.com